Oversigt

Den vedvarende markante geopolitiske og politiske usikkerhed forventes at påvirke den økonomiske vækst i euroområdet negativt og dermed bremse det forventede opsving. Dette er affødt af en lidt svagere vækst end forventet ved udgangen af 2024. Både den indenlandske og den handelspolitiske usikkerhed er stor. Selvom basisfremskrivningen kun omfatter virkningen af nye toldsatser på handlen mellem USA og Kina, antages de negative virkninger af usikkerhed med hensyn til eventuelle yderligere ændringer i de globale handelspolitikker, navnlig i forhold til Den Europæiske Union, at tynge euroområdets eksport og investeringer. Sammen med de vedvarende udfordringer for konkurrenceevnen vurderes dette at føre til et yderligere fald i euroområdets eksportmarkedsandel. Uanset modvinden er betingelserne for, at BNP-væksten i euroområdet vil styrkes igen i løbet af fremskrivningsperioden, stadig til stede. Stigende realløn og beskæftigelse i en situation med et stærkt arbejdsmarked, om end det er under afkøling, forventes at understøtte et opsving, hvor forbruget fortsat yder et vigtigt bidrag til væksten. Den indenlandske efterspørgsel bør også blive understøttet af en lempelse af finansieringsforholdene i overensstemmelse med markedets forventninger til den fremtidige renteudvikling. Arbejdsmarkedet bør forblive robust med en forventet gennemsnitlig arbejdsløshedsprocent på 6,3 pct. i 2025 og lidt lavere i 2027, dvs. 6,2 pct. Efterhånden som nogle af de cykliske faktorer, der på det seneste har reduceret produktiviteten, begynder at aftage, forventes produktiviteten at stige i løbet af fremskrivningsperioden, selvom der stadig er strukturelle udfordringer. Samlet set forventes den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP at ligge på 0,9 pct. i 2025 og at stige til 1,2 pct. i 2026 og 1,3 pct. i 2027. Sammenlignet med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra december 2024 er udsigterne for BNP-væksten blevet nedjusteret med 0,2 procentpoint for både 2025 og 2026, men er uændret for 2027. De svagere udsigter skyldes hovedsagelig nedjusteringer af eksporten og i mindre grad investeringerne. Det afspejler en større påvirkning fra usikkerhed end hidtil antaget, samt forventninger om, at udfordringerne for konkurrenceevnen sandsynligvis vil vare længere end forventet.^[1]

Den samlede HICP-inflation er steget i de seneste måneder, men forventes at aftage marginalt i løbet af 2025 for derefter at falde og ligge omkring ECB's inflationsmål på 2,0 pct. fra 1. kvartal 2026. Ved begyndelsen af fremskrivningsperioden forventes opadrettede basiseffekter i energikomponenten og højere fødevareinflation stort set at opveje de nedadrettede virkninger af et fald i HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer (HICPX). Stigningen i råvarepriserne på energi ved årsskiftet vil gøre sig gældende i den årlige ændring i energipriserne i 2025. Selvom olie- og gaspriserne antages at falde på linje med futurespriserne, vil energiinflationen sandsynligvis forblive positiv, om end under det historiske gennemsnit, i hele fremskrivningsperioden. I 2027 ventes indførelsen af nye foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer at have en opadrettet effekt på energiinflationen. Fødevareinflationen ventes at stige indtil midten af 2025, hovedsagelig som følge af den seneste tids robuste stigninger i råvarepriserne på fødevarer, inden den falder til et gennemsnit på 2,2 pct. i 2027. HICPX-inflationen forventes at begynde at falde i begyndelsen af 2025, efterhånden som effekten af den forsinkede prisjustering aftager, lønpresset aftager, og effekten af tidligere pengepolitiske stramninger fortsat slår igennem på forbrugerpriserne. Faldet i HICPX-inflationen ventes at blive drevet af et fald i inflationen for tjenesteydelser, som hidtil har været forholdsvis vedvarende. Samlet set forventes HICPX-inflationen at aftage fra 2,2 pct. i 2025 til 1,9 pct. i 2027. Lønvæksten ventes fortsat at falde fra det nuværende stadig høje niveau, i takt med at inflationspresset aftager. Sammen med det forventede opsving i produktivitetsvæksten forventes dette at føre til en betydeligt langsommere vækst i enhedslønomkostningerne. Som følge heraf ventes det indenlandske prispres fortsat at aftage, samtidig med at avancerne retter sig i løbet af fremskrivningsperioden. Det eksterne prispres, som afspejlet i importpriserne, ventes at forblive moderat, forudsat at EU's handelstoldpolitik forbliver uændret. Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2024 er udsigterne for den samlede HICP-inflation blevet opjusteret med 0,2 procentpoint for 2025. Det skyldes antagelserne om højere råvarepriser på energi og euroens depreciering. Samtidig er udsigterne blevet marginalt nedjusteret for 2027 som følge af lidt svagere udsigter for energikomponenten i slutningen af fremskrivningsperioden.

De handels- og finanspolitiske udmeldinger efter afslutningen af disse fremskrivninger har øget usikkerheden med hensyn til udsigterne for den økonomiske vækst og inflationen i euroområdet.