Digital euro
En digital euro vil være en digital form for kontanter, der udstedes af centralbanken og er tilgængelig for alle i euroområdet.
Sammen med de nationale centralbanker i euroområdet er vi i gang med at se nærmere på muligheden for at indføre en digital euro. Den ville i så fald være en digital centralbankvaluta, der svarer til kontanter. Og den ville supplere sedler og mønter og give borgerne flere betalingsmuligheder.
En digital euro
Centralbankpenge i digital form, som kan bruges til alle elektroniske betalinger i butikker, online eller borgere imellem.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ville den digitale euro hjælpe mig? Hvad er forskellen mellem den digitale euro og stablecoins og kryptoaktiver? Vil den digitale euro sikre brugerens privatliv? Er det tanken, at den digitale euro skal erstatte kontanter? Find svarene på almindelige spørgsmål her.
Fremskridt med den digitale euro
Læs om de fremskridt, der er gjort i første del af forberedelsesfasen til projektet om den digitale euro, som blev indledt i november 2023.
SENESTE PUBLIKATIONER OM DEN DIGITALE EURO
FIND DEM HER
Den digitale euro i forhold til...
... privatlivets fred
Med den digitale euro vil vi kunne tilbyde borgere og virksomheder i euroområdet en betalingsløsning, som overholder de højeste standarder for beskyttelse af privatlivets fred. ECB og Eurosystemet vil ikke kunne identificere dig eller se, hvad du køber, ud fra de betalingsdata, vi får.
Læs mere om den digitale euro og beskyttelse af privatlivets fred... kryptoaktiver
Da den digitale euro støttes af en centralbank, vil den ikke være et kryptoaktiv. Centralbanker har mandat til at fastholde pengenes værdi, uanset om de er fysiske eller digitale. Kryptoaktiver er ikke støttet eller forvaltet af nogen central institution, og der er ingen garanti for, at du kan veksle dem til kontanter, når du har brug for det.
Hvad er forskellen?… investeringer
Den digitale euro vil blive udviklet som et betalingsmiddel, ikke som et instrument til finansielle investeringer. Vi undersøger dette spørgsmål nøje for at undgå negative konsekvenser for den finansielle sektor. Den digitale euro bør være et offentligt gode, der gavner økonomien og samfundet som helhed.
En digital euro: Afkræftelse af bankernes bekymring for at miste indlån... betalinger i hele Europa
Vi har fastlagt en omfattende betalingsstrategi for den digitale tidsalder. Målet er at sikre, at betalinger i Europa understøttes af et konkurrencedygtigt og innovativt marked, som både kan imødekomme forbrugernes behov og bevare Europas suverænitet.
Vores strategi for detailbetalingerECB's podcast
En digital euro: hvad, hvorfor, hvornår? (del 1 & 2)
Har vi brug for en digital euro, og hvorfor? Hvordan ville en digital euro se ud? Og hvordan ville den adskille sig fra andre betalingsmidler? Vores vært Katie Ranger stiller disse spørgsmål til Evelien Witlox, som er ekspert i den digitale euro.
Lyt til podcastafsnitteneDen digitale euro – afklaring
Vi forbereder os på muligheden for at udstede den digitale euro. Det skaber stor interesse – og misforståelser – selvom der endnu ikke er truffet nogen afgørelse. Vores vært Stefania Secola og Evelien Witlox, chef for projekt digital euro, afliver nogle af myterne.
Lyt til podcastafsnittetPas på svindel
Vi er opmærksomme på de e-mails og falske websteder, som forsøger at få folk til at investere i den digitale euro. Det er forsøg på svindel. Vi beder aldrig folk om at investere, indbetale penge eller opgive personlige oplysninger. Hvis du mener, du har været udsat for svindel, skal du kontakte politiet, hvor du bor.