Nøgletal

1 Ledelsesberetning

1.1 Formål med ECB's ledelsesberetning

Ledelsens beretning^[1] er en integreret del af ECB's årsregnskab og har til formål at give læseren kontekstuelle oplysninger om regnskabet^[2]. Da ECB's aktiviteter og operationer bliver gennemført for at støtte de politiske målsætninger, bør ECB's finansielle position og regnskabsmæssige resultat ses i sammenhæng med de politiske tiltag.

I dette øjemed redegør ledelsens beretning for ECB's hovedopgaver og -aktiviteter samt deres indvirkning på regnskabet. Endvidere analyseres årets væsentligste udvikling i balancen og resultatopgørelsen. Beretningen indeholder desuden oplysninger om ECB's nettoformue. Endelig beskriver den det risikobillede, som ECB opererer i, idet den indeholder oplysninger om de specifikke risici, som ECB er eksponeret for, og om de risikostyringspolitikker, ECB gør brug af for at begrænse risici.

1.2 Hovedopgaver og -aktiviteter

ECB er en del af Eurosystemet, som ud over ECB består af de nationale centralbanker i de af Den Europæiske Unions medlemsstater, der har euroen som valuta^[3]. Eurosystemet har som hovedmål at fastholde prisstabilitet. ECB udfører sine opgaver som beskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde^[4] og i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten)^[5] (diagram 1). ECB udøver sine aktiviteter med henblik på at opfylde sit mandat og ikke med den hensigt at generere et overskud.

Diagram 1

ECB's hovedopgaver

Eurosystemets pengepolitiske operationer registreres i ECB's og de nationale centralbanker i euroområdets regnskaber, hvilket afspejler princippet om en decentraliseret gennemførelse af pengepolitikken i Eurosystemet. Tabel 1 nedenfor giver et overblik over de vigtigste operationer og funktioner, som ECB skal udføre for at opfylde sit mandat, og hvordan disse påvirker ECB's regnskab.

1.3 Den finansielle udvikling

1.3.1 Balancen

I perioden 2019-2022 udvidedes ECB's balance betydeligt, primært som følge af ECB's direkte opkøb af værdipapirer som led i gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitik (figur 1). De primære drivkræfter bag den betydelige udvidelse i 2020 og 2021 var nettoopkøbene af værdipapirer under programmet til opkøb af aktiver (APP)^[6] og lanceringen af opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP)^[7] i marts 2020. Nettoopkøb af værdipapirer under PEPP og APP ophørte henholdsvis ved udgangen af marts 2022 og 1. juli 2022, hvilket førte til en mere moderat stigning i ECB's balance i 2022.

Figur 1

Hovedkomponenter i ECB's balance

(mia. euro)

I 2023 faldt ECB's balance med 24,4 mia. euro til 674,5 mia. euro, hvilket primært skyldtes den gradvise nedgang i APP-beholdningerne som følge af den kun delvise geninvestering af afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfaldt i denne portefølje, mellem marts og juni 2023, og det fuldstændige ophør af sådanne geninvesteringer fra juli 2023.

Eurodenominerede værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, udgjorde ved udgangen af 2023 63 pct. af ECB's samlede aktiver. Under denne balancepost indgår ECB's beholdninger af værdipapirer erhvervet i forbindelse med Securities Markets Programme (SMP), CBPP3 samt ABSPP, PSPP og PEPP. Værdipapirer opkøbt under disse programmer værdiansættes til amortiseret kostpris med forbehold for værdiforringelse.

På baggrund af Styrelsesrådets beslutninger fortsatte Eurosystemet med fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer under PEPP, efterhånden som de forfalder, hele året og under APP indtil udgangen af februar 2023. Fra begyndelsen af marts til udgangen af juni 2023 geninvesterede Eurosystemet kun delvis afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, efterhånden som de forfaldt, inden for APP, og pr. juli 2023 ophørte disse geninvesteringer. Som følge af disse afgørelser mindskedes værdipapirporteføljen, som ECB holder af pengepolitiske grunde, med 31,9 mia. euro til 425,3 mia. euro (figur 2), heraf mindskedes PSPP- ABSPP- og CBPP3-beholdningerne under APP med henholdsvis 18,0 mia. euro, 9,5 mia. euro og 1,6 mia. euro som følge af indfrielser. PEPP-porteføljen faldt med 2,6 mia. EUR, hovedsagelig som følge af nettovirkningen af amortiseringen af over- og underkurs^[8] på værdipapirer i porteføljen.

Det er Styrelsesrådets hensigt^[9] fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP, efterhånden som de forfalder, i 1. halvår 2024. Det har også til hensigt at reducere PEPP-porteføljen på Eurosystemniveau med gennemsnitligt 7,5 mia. euro om måneden i 2. halvår 2024 og at ophøre med geninvesteringerne ved årets udgang. Styrelsesrådet vil fortsat anvende fleksibilitet i geninvesteringen af indfrielser, som forfalder i PEPP-porteføljen, med henblik på at imødegå pandemirelaterede risici i tilknytning til den pengepolitiske transmissionsmekanisme.

Figur 2

Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

(mia. euro)

For så vidt angår de aktive programmer, der vedrører værdipapirer, som holdes af pengepolitiske grunde, dvs. APP og PEPP, havde ECB's beholdninger af værdipapirer ved udgangen af 2023 en diversificeret løbetidsprofil^[10] (figur 3).

Figur 3

Løbetidsprofil for APP og PEPP

I 2023 steg den samlede værdi i euro af ECB's valutareserveaktiver, der består af guld, særlige trækningsrettigheder, amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi, med 3,3 mia. euro til 87,7 mia. euro.

Værdien i euro af ECB's guldbeholdninger og tilgodehavender i guld steg med 2,7 mia. euro til 30,4 mia. euro i 2023 (figur 4) primært som følge af en stigning i markedsprisen i euro på guld. Denne stigning førte også til en tilsvarende stigning i ECB's revalueringskonti (guld) (se afsnit 1.3.2 "Nettoformue"). Efter Kroatiens indførelse af den fælles valuta med virkning fra 1. januar 2023 overførte Hrvatska narodna banka desuden guld til ECB til en værdi af 96 mio. euro.

Figur 4

Beholdninger af guld og guldpriser

(venstre akse: mia. euro; højre akse: euro pr. ounce finguld).

ECB's valutabeholdninger^[11] i amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi steg med 0,2 mia. euro til 55,2 mia. euro (figur 5), hvilket primært skyldtes indtægterne i i årets løb, især fra porteføljen af amerikanske dollar. Efter Kroatiens indførelse af den fælles valuta med virkning fra 1. januar 2023 overførte Hrvatska narodna banka desuden valutareserveaktiver i amerikanske dollar til ECB til en værdi af 544 mio. euro. Stigningen i valutabeholdningernes samlede værdi blev delvis udlignet, hvilket hovedsagelig skyldtes den amerikanske dollars og den japanske yens depreciering over for euroen.

Figur 5

Valutabeholdninger

(mia. euro)

Amerikanske dollar udgjorde stadig den største del af ECB's valutabeholdninger med en andel på 81 pct. af de samlede beholdninger ved udgangen af 2023.

ECB's forvaltning af investeringen af valutabeholdningerne sker i tre trin. Først udarbejder ECB's risikoansvarlige en strategisk benchmarkportefølje, som godkendes af Styrelsesrådet. Derefter udarbejder ECB's porteføljeforvaltere en taktisk benchmarkportefølje, som godkendes af Direktionen. I det tredje trin gennemføres decentraliserede investeringsoperationer af de nationale centralbanker på daglig basis.

ECB's valutabeholdninger investeres hovedsagelig i værdipapirer og pengemarkedsindskud eller holdes på anfordringskonti (figur 6). Værdipapirer i denne portefølje værdiansættes til markedspris ultimo året.

Figur 6

Valutainvesteringernes sammensætning

(mia. euro)

Formålet med ECB's valutabeholdninger er at finansiere potentielle interventioner på valutamarkedet. Således er de tre målsætninger for forvaltningen af ECB's valutabeholdninger (i prioriteret rækkefølge): likviditet, sikkerhed og afkast. Derfor indeholder denne portefølje hovedsagelig værdipapirer med korte løbetider (figur 7).

Figur 7

Løbetidsprofil for værdipapirer i fremmed valuta

Værdien af egenporteføljen steg med 1,0 mia. euro til 22,1 mia. euro (figur 8) primært som følge af i) geninvesteringen af renteindtægter fra denne portefølje og ii) stigningen i markedsværdien af eurodenominerede værdipapirer i denne portefølje som følge af faldet i obligationsrenterne i euroområdet ultimo året (figur 17).

Porteføljen består primært af eurodenominerede værdipapirer, der værdiansættes til markedspris ultimo året. I 2023 udgjorde statsgældsinstrumenter 77 pct. af den samlede portefølje.

Andelen af grønne investeringer i egenporteføljen fortsatte med at stige fra 13 pct. ved udgangen af 2022 til 20 pct. ved udgangen af 2023. Det er ECB's hensigt at øge denne andel yderligere i de kommende år^[12]. Siden 2021 er opkøb af grønne obligationer på det sekundære marked blevet suppleret af investeringer i den eurodenominerede grønne obligationsinvesteringsforening for centralbanker, som Den Internationale Betalingsbank lancerede i januar 2021.

Figur 8

ECB's egenportefølje

(mia. euro)

ECB's egenportefølje består primært af investeringer af ECB's indbetalte kapital og beløb overført til den almindelige reservefond og til hensættelsen til dækning af finansielle risici. Formålet med denne portefølje er at give et afkast, som kan bidrage til at finansiere de af ECB's driftsudgifter, som ikke har relation til tilsynsopgaverne^[13]. Den investeres i eurodenominerede aktiver inden for de begrænsninger, som sættes af rammerne for risikostyring. Dette resulterer i en større spredning af løbetidsstrukturen (figur 9) end i valutareserveporteføljen.

Figur 9

Løbetidsprofil for værdipapirerne i ECB's egenportefølje

Ved udgangen af 2023 var den samlede værdi af eurosedler i omløb 1.567,7 mia. euro, stort set det samme som ved udgangen af 2022. ECB er blevet tildelt en andel på 8 pct. af den samlede værdi af eurosedler i omløb, hvilket svarede til 125,4 mia. euro ved udgangen af året. Da ECB ikke selv udsteder eurosedler, har ECB Eurosystem-interne tilgodehavender hos de nationale centralbanker i euroområdet til en værdi, der svarer til værdien af eurosedler i omløb, som den har fået tildelt.

ECB's Eurosystem-interne forpligtelser, der hovedsagelig består af de nationale centralbanker i euroområdets Target-nettomellemværender med ECB og ECB's forpligtelser for så vidt angår de valutareserveaktiver, som er overført til ECB af de nationale centralbanker i euroområdet, da de kom med i Eurosystemet, steg med 89,6 mia. euro til 445,0 mia. euro i 2023.

Udviklingen i Eurosystem-interne forpligtelser kan hovedsagelig tilskrives udviklingen i Target-nettoforpligtelsen. De primære faktorer, der bidrog til ændringer i Target-nettoforpligtelsen i perioden 2019-2023, var opkøb og indfrielser af pengepolitiske værdipapirer, som afvikles via Target-konti, samt ændringer i forpligtelser i euro over for residenter i og uden for euroområdet (figur 10). I 2023 var de indgående pengestrømme fra indfrielserne af de pengepolitiske værdipapirer mindre end de udgående pengestrømme i forbindelse med faldet i forpligtelser i euro over for residenter i og uden for euroområdet, hvilket førte til en samlet stigning i Target-nettoforpligtelsen.

Figur 10

Den Eurosystem-interne Target-nettobalance, forpligtelser over for residenter i og uden for euroområdet samt værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

(mia. euro)

I 2023 faldt ECB's øvrige passiver med 107,7 mia. euro til 58,0 mia. euro som følge af faldet i forpligtelser i euro over for residenter i og uden for euroområdet. Specifikt var der tale om en reduktion af i) indskud accepteret af ECB i dens rolle som fiskal agent^[14], ii) tilgodehavender hos afviklingssystemer uden for euroområdet, der er tilsluttet Target via Target-ECB-komponenten, og iii) kontanter modtaget som sikkerhed for udlån af PSPP-værdipapirer og PEPP-værdipapirer udstedt af den offentlige sektor.

1.3.2 Nettoformue

ECB's nettoformue består af kapital, alle beløb hensat til dækning af finansielle risici, alle indeståender i den almindelige reservefond, revalueringskontiene^[15], eventuelle tab fra de foregående år og årets resultat^[16].

Ved udgangen af 2023 udgjorde ECB's nettoformue 44,5 mia. euro (figur 11), hvilket var 7,0 mia. euro lavere end ved udgangen af 2022 som følge af tabene i 2023. Hensættelsen til dækning af finansielle risici blev fuldt ud anvendt til at dække en del af disse tab, hvilket reducerede årets underskud til 1,3 mia. euro. Faldet i ECB's nettoformue, som skyldes tabene i 2023, blev delvis opvejet af i) stigningen i revalueringskontiene, som hovedsagelig skyldtes stigningen i markedsprisen i euro på guld i 2023, og ii) bidragene fra Hrvatska narodna banka til den indbetalte kapital, revalueringskontiene og hensættelsen til dækning af finansielle risici efter Kroatiens indførelse af den fælles valuta med virkning fra 1. januar 2023.

Figur 11

ECB's nettoformue

(mia. euro)

Ændringer i ECB's nettoformue i løbet af året fremgår af tabel 2.

Urealiserede gevinster fra guld og valuta og urealiserede gevinster fra værdipapirer, som underlægges en kursregulering, opføres ikke som indtægter i resultatopgørelsen, men anføres direkte på revalueringskonti, der fremgår af passivsiden på ECB's balance. Indeståender på disse konti kan anvendes til at absorbere virkningen af en eventuel fremtidig ugunstig udvikling i de relevante priser og/eller valutakurser og styrker således ECB's modstandskraft over for de underliggende risici. I 2023 steg revalueringskontiene for guld, valuta og værdipapirer med 0,7 mia. euro til 36,9 mia. euro, hvilket hovedsagelig skyldtes højere revalueringssaldi for guld som følge af stigningen i markedsprisen i euro på guld. Revalueringssaldiene for fremmed valuta faldt hovedsagelig som følge af deprecieringen af den amerikanske dollar og den japanske yen i forhold til euroen (figur 12).

Figur 12

De vigtigste valutakurser og guldprisen i perioden 2019-23

(ændringer i pct. i forhold til 2019; observationer ultimo året)

På grund af sin eksponering over for finansielle risici (se afsnit 1.4.1 "Finansielle risici") kan ECB foretage en hensættelse til dækning af finansielle risici, som skal anvendes i det omfang, Styrelsesrådet skønner det nødvendigt, til at udligne tab som følge af denne eksponering. Hensættelsens størrelse tages hvert år op til fornyet vurdering, idet der tages højde for en række faktorer, herunder størrelsen af beholdningerne af risikobærende aktiver, de ventede resultater for det kommende år og en risikovurdering. Hensættelsen til dækning af finansielle risici må sammen med eventuelle indeståender i ECB's almindelige reservefond ikke overstige værdien af den kapital, der er indbetalt af de nationale centralbanker i euroområdet. Ved udgangen af 2022 beløb denne hensættelse sig til 6.566 mio. euro. Efter Kroatiens indførelse af den fælles valuta bidrog Hrvatska narodna banka med 53 mio. euro til hensættelsen til dækning af finansielle risici med virkning fra 1. januar 2023 og øgede den til 6.620 mio. euro. Ved udgangen af 2023 besluttede Styrelsesrådet efter den årlige gennemgang at frigive hele denne hensættelse til delvis at udligne tab fra 2023. I forbindelse med sin årlige gennemgang kan Styrelsesrådet beslutte at supplere hensættelsen til dækning af finansielle risici, når ECB igen har overskud.

Årets underskud for ECB efter frigivelsen af hensættelsen til dækning af finansielle risici var 1,3 mia. euro (se afsnit 1.3.3 "Resultatopgørelsen"). Styrelsesrådet besluttede at overføre dette underskud på ECB's balance til at blive udlignet af fremtidige overskud.

1.3.3 Resultatopgørelsen

ECB's resultat er faldet gradvis siden 2019 (figur 13). I 2020 og 2021 var faldet hovedsagelig drevet af lavere indtægter fra valutareserveaktiver og fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde. I 2022 og 2023 skyldtes ECB's lavere resultat primært, at renterisikoen blev realiseret, da højere renter i euroområdet medførte en umiddelbar stigning i ECB's renteudgifter på Target-nettoforpligtelsen, mens indtægterne fra ECB's aktiver ikke steg i samme omfang eller i samme tempo (se afsnit 1.4.1 "Finansielle risici").

ECB's underskud for 2023, der efterfulgte en lang periode med betydelige overskud, afspejler Eurosystemets rolle og nødvendige politiske handlinger i forbindelse med opfyldelsen af sit primære mandat om at fastholde prisstabilitet og har ingen indflydelse på dets evne til at føre en effektiv pengepolitik. I de foregående år voksede ECB's balance betydeligt, primært som følge af opkøb af værdipapirer inden for opkøbsprogrammerne. På aktivsiden blev de fleste nuværende pengepolitiske værdipapirer i den aktuelle portefølje opkøbt i en periode med lave renter og har lang løbetid og fast kuponrente. De vil fortsat generere en forholdsvis lav renteindtægt, som ikke umiddelbart påvirkes af ændringer i ECB's officielle renter. Samtidig medførte kontantafviklingen af disse opkøb via Target en stigning i ECB's Target-nettoforpligtelse, som forrentes med renten ved de primære markedsoperationer. For at bekæmpe inflationen i euroområdet begyndte denne rente at stige i 2022, hvilket førte til en umiddelbar stigning i ECB's renteudgifter.

ECB vil sandsynligvis lide tab i løbet af de kommende år som følge af, at renterisikoen realiseres, før ECB igen får et vedvarende overskud. Det er usikkert, om disse tab vil opstå, og hvor store de eventuelt vil være. Det afhænger i høj grad af den fremtidige udvikling i ECB's officielle renter og størrelsen og sammensætningen af ECB's balance. ECB's kapital og dens betydelige revalueringskonti, som tilsammen udgjorde 45,8 mia. euro ved udgangen af 2023 (se afsnit 1.3.2 "Nettoformue"), understreger imidlertid ECB's finansielle styrke, og under alle omstændigheder kan ECB handle effektivt og opfylde sit primære mandat om at fastholde prisstabilitet uanset tab.

Figur 13

Hovedkomponenter i ECB's resultatopgørelse

(mio. euro)

I 2023 anvendte ECB det fulde beløb på 6.620 mio. euro, der var hensat til dækning af finansielle risici, til delvis at udligne tab i løbet af året. Efter frigivelsen af denne hensættelse udgjorde ECB's underskud 1.266 mio. euro (nul i 2022). Den primære årsag til dette underskud var de betydelige nettorenteudgifter (figur 14).

Figur 14

Faktorer bag ECB's resultat i 2022 og 2023

(mio. euro)

ECB's nettorenteudgifter udgjorde 7.193 mio. euro i 2023 mod en nettorenteindtægt på 900 mio. euro i 2022 (figur 15). Det skyldtes hovedsagelig renteudgiften i forbindelse med ECB's Target-nettoforpligtelse. Øvrige renteindtægter, netto, samt renteudgifterne i tilknytning til forrentningen af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende valutareserver overført til ECB bidrog også til denne nedgang. Disse udgifter blev delvis udlignet af højere renteindtægter fra i) ECB's tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet, ii) værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, og iii) valutareserveaktiver.

Figur 15

Nettorenteindtægter/-udgifter

(mio. euro)

Nettorenteindtægterne fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, steg med 1.933 mio. euro til 3.467 mio. euro i 2023 (figur 16), hovedsagelig som følge af højere nettorenteindtægter fra værdipapirer, der holdes under APP (under CBPP3, ABSPP og PSPP) og PEPP. Nettorenteindtægterne fra APP-beholdningerne steg med 1.247 mio. euro til 2.818 mio. euro i 2023, mens PEPP-porteføljen genererede nettorenteindtægter på 600 mio. euro i 2023 sammenlignet med en nettorenteudgift på 103 mio. euro året før. Denne udvikling var hovedsagelig drevet af den betydelige rente- og obligationsrentestigning i euroområdet, som begyndte i 2022 (figur 17), og som i) gjorde det muligt at geninvestere under APP og PEPP til højere renter end de historiske renter på de respektive porteføljer, og ii) havde en positiv effekt på kuponrenten på værdipapirer med variabel rente (navnlig i ABSPP-beholdningen). Lavere amortisering af overkurser, hovedsagelig på tidligere erhvervede værdipapirer udstedt af den offentlige sektor, bidrog også til stigningen. Nettorenteindtægterne fra SMP-porteføljen faldt med 16 mio. euro til 49 mio. euro. Faldet skyldtes mindskelsen af disse porteføljer, efterhånden som værdipapirerne forfaldt.

Figur 16

Nettorenteindtægter/-udgifter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

(mio. euro)

Figur 17

Den 7-årige statsobligationsrente i euroområdet

(i pct. p.a., observationer ultimo måneden)

Nettorenteindtægterne fra valutareserveaktiver steg med 1.583 mio. euro til 2.382 mio. euro, primært som følge af højere renteindtægter fra værdipapirer i amerikanske dollar. Den gennemsnitlige renteindtægt på ECB's dollarportefølje steg i 2023 i forhold til året før som følge af i) salg og indfrielser af tidligere opkøbte obligationer med lavere rente og ii) opkøb af værdipapirer med højere rente som følge af stigningen i obligationsrenterne i amerikanske dollar siden udgangen af 2021 (figur 18).

Figur 18

Toårige statsobligationsrenter i USA, Japan og Kina

(i pct. p.a., observationer ultimo måneden)

Renteindtægterne fra fordelingen af eurosedler til ECB og renteudgifterne i tilknytning til forrentningen af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver steg med henholdsvis 4.081 mio. euro til 4.817 mio. euro og med 1.133 mio. euro til 1.335 mio. euro i 2023. Ændringerne skyldtes stigninger i renten ved de primære markedsoperationer, som er den rente, der anvendes til renteberegningen af disse saldi. Renten ved de primære markedsoperationer nåede op på 4,5 pct. ved udgangen af 2023, mens den årlige gennemsnitlige rente steg fra 0,6 pct. i 2022 til 3,8 pct. i 2023.

Nettorenteudgifterne fra Target-mellemværender, som er skyldige til/fra nationale centralbanker, steg med 12.161 mio. euro 14.236 mio. euro i 2023. Stigningen skyldtes hovedsagelig den højere gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i 2023, som anvendes til forrentning af ECB's Eurosystem-interne Target-mellemværender.

Andre renteudgifter, netto, udgjorde 2.288 mio. euro i 2023 sammenlignet med andre renteindtægter, netto, på 108 mio. euro året før. Ændringen skyldtes hovedsagelig forrentningen af de indskud, som ECB modtog i sin rolle som fiskal agent, samt forrentningen af euroområdets afviklingssystemers saldi. I 2. halvår 2022, hvor de gældende renter blev positive, begyndte ECB at betale renter på disse poster. I 2023 steg renterne og den gennemsnitlige saldo på disse poster yderligere, hvilket medførte højere renteudgifter. Denne renteudgift blev delvis opvejet af den højere renteindtægt fra egenporteføljen, som kunne tilskrives stigende renter i euroområdet (figur 17).

Realiserede nettotab på finansielle operationer faldt med 4 mio. euro til 106 mio. euro i 2023 (figur 19). Disse tab skyldtes hovedsagelig i) udestående overkurs på værdipapirer i ABSPP, som blev tilbagebetalt før udløb, og ii) realiserede nettobørskurstab ved salg af værdipapirer i amerikanske dollar i 2. halvår 2023 (figur 20), idet deres markedsværdi blev negativt påvirket af stigningen i obligationsrenterne i amerikanske dollar i denne periode (figur 18).

Figur 19

Realiserede gevinster/tab på finansielle operationer

(mio. euro)

Figur 20

Kvartalsvise realiserede gevinster/tab på finansielle operationer i 2022 og 2023

(mio. euro)

Urealiserede revalueringstab udgiftsføres i form af nedskrivninger ultimo året i ECB's resultatopgørelse. I 2023 beløb disse nedskrivninger sig til 38 mio. euro, hvilket hovedsagelig skyldtes urealiserede børskurstab på en række værdipapirer i dollar- og egenporteføljen. I 2022 var disse tab væsentligt højere, nemlig 1.840 mio. euro (figur 21), da de tilsvarende renter var steget betydeligt. Det resulterede i en stor nedgang i markedsværdien af størstedelen af værdipapirerne i egenporteføljen og porteføljerne i amerikanske dollar ultimo året.

Figur 21

Nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner

(mio. euro)

ECB's driftsudgifter i alt, herunder afskrivninger og tjenesteydelser i forbindelse med seddelproduktion, steg med 48 mio. euro til 1.272 mio. euro (figur 22). Stigningen i forhold til 2022 skyldtes hovedsagelig højere personaleomkostninger som følge af det højere gennemsnitlige antal medarbejdere i 2023, primært inden for banktilsyn, samt løntilpasninger. Stigningen blev delvis opvejet af lavere omkostninger i forbindelse med ydelser efter fratrædelse, hovedsagelig som følge af lavere omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår efter den årlige aktuarmæssige værdiansættelse. Administrationsomkostningerne steg, hovedsagelig som følge af højere udgifter til ekstern konsulentbistand og tilbagevenden til fuld aktivitet efter pandemien, navnlig på banktilsynsområdet, samtidig med at de også afspejlede inflationseffekten.

Banktilsynsrelaterede udgifter dækkes fuldt ud af gebyrer, som opkræves fra enhederne under tilsyn. På grundlag af ECB's faktiske udgifter til banktilsynsopgaverne var indtægterne fra tilsynsgebyrer på 654 mio. euro i 2023^[17].

Figur 22

Driftsudgifter og indtægt fra tilsynsgebyrer

(mio. euro)

1.4 Risikostyring

Risikostyring er en kritisk del af ECB's aktiviteter, som udføres i en løbende proces, der består af i) identifikation og vurdering af risici, ii) gennemgang af risikostrategi og -politikker, iii) implementering af risikobegrænsningstiltag og iv) risikoovervågning og -rapportering. Alle disse led i processen understøttes af effektive metoder, processer og systemer.

Diagram 2

Risikostyringscyklus

I de følgende afsnit ses nærmere på disse risici, deres kilder og de risikokontrolrammer, som anvendes.

1.4.1 Finansielle risici

Direktionen stiller forslag om politikker og procedurer, der sikrer en passende beskyttelse mod de finansielle risici, som ECB er eksponeret for. Risikostyringskomiteen (RMC), der består af eksperter fra Eurosystemets centralbanker, bidrager til overvågning og måling af samt rapportering om finansielle risici i tilknytning til Eurosystemets balance. Desuden definerer og gennemgår den de metoder og rammer, der er knyttet dertil. RMC bistår således de besluttende organer med at sikre en passende grad af beskyttelse for Eurosystemet.

Finansielle risici opstår i forbindelse med ECB's operationer og eksponeringer i tilknytning hertil. Rammerne for risikokontrol og de grænser, som ECB anvender til at styre sin risikoprofil, varierer for forskellige former for operationer og afspejler de forskellige porteføljers politik- eller investeringsmål og de underliggende aktivers risikokarakteristika.

Til at overvåge og vurdere risiciene gør ECB brug af en række risikoestimeringsteknikker, som er udviklet af ECB's eksperter. Teknikkerne er baseret på en fælles ramme for simulering af markeds- og kreditrisiko. De centrale begreber for modellering, teknikker og antagelser, som ligger til grund for risikomålene, bygger på branchestandarder og tilgængelige markedsdata. Risiciene kvantificeres normalt som "expected shortfall" (ES)^[18], der estimeres for konfidensniveauet 99 pct. over en etårig periode. Der anvendes to metoder til at beregne risici: i) regnskabsmetoden, hvor ECB's revalueringskonti anses for en buffer i beregningen af risikoestimater i overensstemmelse med gældende regnskabsregler, og ii) den finansielle metode, hvor revalueringskontiene ikke anses for en buffer i risikoberegningen. ECB beregner også andre risikomål for forskellige konfidensniveauer, udfører følsomheds- og stressscenarieanalyser og vurderer langsigtede fremskrivninger af eksponeringer og indtægter for hele tiden at have et dækkende risikobillede^[19].

ECB's samlede risici mindskedes i løbet af året. Ved udgangen af 2023 var de samlede finansielle risici for ECB's balance, målt ved ES ved et konfidensniveau på 99 pct. over en etårig periode ved brug af regnskabsmetoden, på 16,7 mia. euro, hvilket var 1,6 mia. euro lavere end de estimerede risici ved udgangen af 2022 (figur 23). Den lavere risiko afspejler reduktionen i ECB's beholdninger under APP, i første omgang gennem den kun delvise geninvestering af afdrag på hovedstolen fra værdipapirer, der forfaldt, mellem marts og juni 2023, efterfulgt af det fuldstændige ophør af geninvesteringer fra juli 2023.

Figur 23

Samlede finansielle risici (ES 99%-regnskabsmetoden)

(mia. euro)

Kreditrisiko opstår i forbindelse med ECB's pengepolitiske porteføljer, eurodenominerede egenportefølje og valutareserver. Selvom værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, værdiansættes til amortiseret kostpris med fradrag for værdiforringelse og derfor ikke er genstand for prisændringer i forbindelse med kreditmigrering, fordi der ikke sker noget salg, er de stadig eksponeret for kreditmisligholdelsesrisiko. Eurodenomineret egenkapital og valutareserver værdiansættes til markedspris og er som sådan eksponeret for kreditmigrerings- og kreditmisligholdelsesrisiko. Kreditrisikoen forblev stort set stabil i forhold til 2022.

Kreditrisiko begrænses hovedsagelig ved brug af godkendelseskriterier, procedurer for rettidig omhu og forskellige grænser for de forskellige porteføljer.

Valuta- og råvarerisici opstår i forbindelse med ECB's valuta- og guldbeholdninger. Valutakursrisikoen forblev stort set stabil i forhold til 2022.

På baggrund af den politiske rolle, som disse aktiver spiller, forsøger ECB ikke at afdække de relaterede valutakurs- og råvarerisici. Disse risici begrænses i stedet via revalueringskonti og med spredningen af beholdningerne på forskellige valutaer og guld.

ECB's valutareserver og eurodenominerede egenkapital investeres primært i fastforrentede værdipapirer og er eksponeret for renterisiko i forbindelse med opgørelsen til markedspris, da de værdiansættes til markedspris. ECB's valutareserver er primært investeret i aktiver med relativt korte løbetider (se figur 7 i afsnit 1.3.1 "Balancen"), mens aktiverne i egenporteføljen generelt har længere løbetider (se figur 9 i afsnit 1.3.1 "Balancen"). Målt efter regnskabsmetoden faldt renterisikoen for disse porteføljer i forhold til 2022, hvilket afspejlede markedsudviklingen.

ECB's renterisiko i forbindelse med opgørelsen til markedspris reduceres med politikker for aktivfordeling og revalueringskontiene.

ECB er også eksponeret for renterisiko som følge af mismatches mellem renteindtægterne på aktiverne og renteudgifterne på passiverne, som har en effekt på ECB's nettorenteindtægter. Denne risiko er ikke direkte knyttet til en særlig portefølje, men snarere til sammensætningen af ECB's balance overordnet set og især løbetids- og afkastmismatches mellem aktiver og passiver. Denne risiko indgår i den regelmæssige måling af den samlede finansielle risiko over en horisont på et år og overvåges desuden ved hjælp af fremskrivninger af ECB's rentabilitet på mellemlangt til langt sigt.

Denne type risiko styres ved brug af politikker for aktivfordeling og reduceres yderligere af ikke-rentebærende passiver i ECB's balance.

Ikke desto mindre gjorde denne risiko sig gældende i 2023, hvilket forventes at medføre finansielle tab i de næste par år, hvorefter ECB forventes at vende tilbage til et stabilt overskud igen. De forventede tab kan hovedsagelig tilskrives et fald i ECB's nettorenteindtægter. En stor del af de mellem- til langfristede aktiver med fast kuponrente blev erhvervet på et tidspunkt, hvor renten var meget lav eller endog nul. Finansieringen kom hovedsagelig fra kortfristede passiver, der forrentes med renten ved de primære markedsoperationer. Efterhånden som renterne begyndte at stige i midten af 2022, steg omkostningerne til passiverne, så de blev højere end renteindtægterne på aktiverne. Det betyder, at det foregående års nettorenteindtægt blev til en nettorenteudgift.

Risici knyttet til klimaændringer indarbejdes gradvist i ECB's rammer for risikostyring. I 2022 gennemførte Eurosystemet den første klimastresstest af Eurosystemets balance^[20], som gjorde det muligt at opnå et foreløbigt skøn over denne risikos indvirkning på ECB's balance. I de kommende år vil der regelmæssigt blive gennemført klimastresstest. Den næste klimastresstest forventes i 2024.

1.4.2 Operationel risiko

Direktionen er ansvarlig for og godkender ECB's politik og ramme for den operationelle risikostyring^[21]. Operational Risk Committee, ORC, understøtter Direktionen i dens rolle med at overvåge styringen af operationelle risici. Den operationelle risikostyring er en integreret del af ECB's governancestruktur^[22] og ledelsesprocesser.

ECB's operationelle risikostyringsrammer har primært til formål at bidrage til at sikre, at ECB opfylder sin målsætning og sine formål, og samtidig beskytte ECB's omdømme og aktiver mod tab, misbrug og skade. I henhold til rammerne for den operationelle risikostyring er de enkelte forretningsområder ansvarlige for at identificere, vurdere, reagere på, rapportere om og overvåge egne operationelle risici, hændelser og kontrolforanstaltninger. I denne sammenhæng indeholder ECB's risikotolerancepolitik retningslinjer med hensyn til risikoforholdsregler og procedurer i forbindelse med risikoaccept. Den er knyttet til en fem gange fem-risikomatrice, som er baseret på gradueringsskalaer for virkning og sandsynlighed, der anvender kvantitative og kvalitative kriterier.

De forhold, som ECB opererer under, er udsat for stadig mere komplekse og indbyrdes forbundne trusler, og der er en bred vifte af operationelle risici forbundet med ECB's daglige virke. Blandt de områder, som især giver anledning til bekymring for ECB, er et bredt spektrum af ikke-finansielle risici, der skyldes mennesker, systemer, processer og eksterne begivenheder. Derfor har ECB indført processer, der skal fremme en løbende, effektiv styring af de operationelle risici og inddrage risikoinformation i beslutningsprocessen. ECB har endvidere fortsat fokus på at forbedre sin modstandskraft og ser risici og muligheder i en bred sammenhæng med udgangspunkt i et end-to-end-perspektiv, herunder bæredygtighedsaspekter. Der er indført beredskabsplaner og -strukturer for at sikre videreførelsen af kritiske forretningsfunktioner i tilfælde af forstyrrelser eller kriser.

1.4.3 Adfærdsrisiko

ECB har et særligt Compliance og Governance-kontor, der som en central funktion for risikostyringen skal styrke ECB's governancerammer for at afhjælpe adfærdsrisiko^[23]. Formålet med kontoret er at understøtte Direktionen i bestræbelserne på at beskytte ECB's integritet og omdømme, fremme etiske adfærdsstandarder og styrke ECB's ansvarlighed og gennemsigtighed. En uafhængig etisk komité giver råd og vejledning til højtstående embedsmænd i ECB i integritets- og adfærdsspørgsmål og understøtter Styrelsesrådet i en passende og konsistent styring af risici på ledelsesniveau. På Eurosystem-/SSM-niveau har etik- og compliancekomitéen (ECC) som mål at opnå en ensartet gennemførelse af adfærdsrammerne for nationale centralbanker og kompetente nationale myndigheder.

I 2023 oprettede ECC en taskforce om adfærdsrisiko, som skal sammenligne de eksisterende adfærdsregler samt overvågnings- og rapporteringsprocesserne i ECB, de nationale centralbanker og de kompetente nationale myndigheder. Formålet med taskforcen er at fastlægge fælles minimumsstandarder og skabe en enkel ramme for adfærdsrisiko, der kan udvides og styrkes gennem årene.

2 ECB's regnskab

2.1 Balance pr. 31. december 2023

2.2 Resultatopgørelse for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023

Frankfurt am Main, 13. februar 2024
Den Europæiske Centralbank

Christine Lagarde
Formand

2.3 Anvendt regnskabspraksis

Regnskabets indhold og opstillingsform

ECB's regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med følgende regnskabsprincipper^[24], som efter ECB's Styrelsesråds opfattelse giver et retvisende billede af regnskabet samt afspejler en centralbanks virksomhed.

Regnskabsprincipper

Følgende regnskabsprincipper er anvendt: økonomisk realitet og gennemsigtighed, forsigtighed, gennemgang af begivenheder efter balancedagen, væsentlighed, going concern, periodisering, konsistens og sammenlignelighed.

Indregning af aktiver og passiver

Et aktiv eller et passiv medtages kun på balancen, når det er sandsynligt, at enhver fremtidig økonomisk værdi i tilknytning hertil vil tilgå henholdsvis fragå ECB, at især alle risici og indtjeningsmuligheder i tilknytning hertil i det store og hele er blevet overført til ECB, og at aktivets anskaffelsespris og værdi eller forpligtelsens størrelse kan opgøres med sikkerhed.

Regnskabsgrundlag

Regnskabet er udarbejdet på basis af anskaffelsesværdi reguleret for kurs- og værdireguleringer af omsættelige værdipapirer (ekskl. værdipapirer, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde), guld og alle andre balanceførte og ikke-balanceførte aktiver og passiver i fremmed valuta.

Transaktioner vedrørende finansielle aktiver og passiver medtages i regnskaberne på afviklingsdatoen.

Med undtagelse af spothandler i værdipapirer registreres transaktioner i finansielle instrumenter i fremmed valuta på ikke-balanceførte konti på handelsdagen. På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte posteringer, og transaktionerne bogføres på balancen. Køb og salg af fremmed valuta påvirker nettovalutapositionen på handelsdagen, og realiserede resultater som følge af salg beregnes også på handelsdagen. Påløbne renter samt over- og underkurs i forbindelse med finansielle instrumenter i fremmed valuta beregnes og bogføres dagligt, og valutapositionen påvirkes også dagligt af denne periodisering.

Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta

Aktiver og passiver i fremmed valuta omregnes til euro til den på balancedagen gældende valutakurs. Indtægter og udgifter omregnes til den på bogføringsdagen gældende valutakurs. Kursregulering af aktiver og passiver i fremmed valuta, herunder balanceførte og ikke-balanceførte instrumenter, foretages for hver enkelt valuta.

Kursregulering af aktiver og passiver i fremmed valuta til markedskursen sker uafhængigt af valutakursreguleringen.

Guld værdiansættes til den på balancedagen gældende markedspris. Der skelnes ikke mellem pris- og valutakursregulering af guld. I stedet angives et enkelt revalueringsbeløb baseret på europrisen pr. ounce finguld, som for regnskabsåret 2023 er afledt af EUR/USD-kursen pr. 29. december 2023.

Kursen på de særlige trækningsrettigheder, SDR, beregnes på grundlag af en valutakurv, hvis værdi bestemmes ud fra en vægtet sum af kursen på fem vigtige valutaer (amerikanske dollar, euro, kinesiske renminbi, japanske yen og britiske pund). ECB's beholdninger af SDR blev omregnet til euro ved brug af EUR/SDR-kursen pr. 29. december 2023.

Værdipapirer

Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde
Værdipapirer, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde, medtages til amortiseret kostpris (med forbehold for værdiforringelse).

Andre værdipapirer
Omsættelige værdipapirer (ekskl. værdipapirer, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde) og lignende aktiver værdiansættes enten til den gældende middelkurs eller på basis af den relevante rentekurve på balancedagen for de enkelte værdipapirer. Optioner indbygget i værdipapirer udskilles ikke ved værdiansættelsen. For regnskabsåret 2023 er der anvendt middelkurser pr. 29. december 2023.

Omsættelige investeringsfonde revalueres på nettobasis for hver enkelt fond på grundlag af fondens nettoværdi. Der foretages ikke netting mellem urealiserede gevinster og tab i forskellige investeringsfonde.

Illikvid aktiekapital og andre kapitalandele holdt som varige investeringer værdiansættes til anskaffelsesprisen med forbehold for værdiforringelse.

Resultatføring

Indtægter og udgifter resultatføres i den periode, de opstår^[25]. Realiserede gevinster og tab på salg af fremmed valuta, guld og værdipapirer indregnes i resultatopgørelsen. Disse realiserede gevinster og tab beregnes på grundlag af aktivets gennemsnitlige anskaffelsespris.

Urealiserede gevinster opgøres ikke som indtægt og overføres direkte til en revalueringskonto.

Urealiserede tab ultimo året indregnes i resultatopgørelsen, hvis de overstiger tidligere revalueringsgevinster, der er akkumuleret på den tilsvarende revalueringskonto. Sådanne urealiserede tab på et værdipapir, på en valuta eller i guldbeholdningen modregnes ikke i urealiserede gevinster på andre værdipapirer, på andre valutaer eller i guldbeholdningen. Når sådanne urealiserede tab på et aktiv indregnes i resultatopgørelsen, reduceres den gennemsnitlige anskaffelsesværdi i overensstemmelse med valutakursen eller markedskursen ultimo året.

Tab som følge af værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen og tilbageføres ikke i de efterfølgende år, medmindre værdiforringelsen reduceres, og reduktionen kan relateres til en observerbar hændelse, der indtraf, efter at værdiforringelsen blev registreret første gang.

Over- eller underkurser på værdipapirer amortiseres over værdipapirernes resterende kontraktlige løbetid.

Tilbageførselsforretninger

Tilbageførselsforretninger er operationer, hvor ECB køber eller sælger aktiver som led i en genkøbsforretning eller foretager udlån mod sikkerhed.

I forbindelse med en genkøbsforretning sælges værdipapirer kontant, samtidig med at der indgås aftale om tilbagekøb fra modparten til en aftalt kurs på et tidspunkt i fremtiden. Genkøbsforretninger opføres på balancens passivside som sikrede indlån. Værdipapirer, der sælges i forbindelse med en genkøbsforretning, forbliver i ECB's balance.

I forbindelse med en omvendt genkøbsforretning købes værdipapirer kontant, samtidig med at der indgås aftale om tilbagesalg til modparten til en aftalt kurs på et tidspunkt i fremtiden. Omvendte genkøbsforretninger opføres på balancens aktivside som sikrede udlån, men indgår ikke i ECB's værdipapirbeholdning.

Tilbageførselsforretninger (inkl. værdipapirudlån), som udføres under et program, der gennemføres af et specialiseret institut, medtages kun i balancen, hvis der er stillet sikkerhed i form af kontanter, og dette kontantbeløb ikke efterfølgende er blevet investeret.

Ikke-balanceførte poster

Valutainstrumenter, dvs. terminsforretninger i fremmed valuta, terminsdelen af valutaswaps samt andre valutainstrumenter, der indebærer omveksling mellem valutaer på et tidspunkt i fremtiden, indregnes i nettovalutapositionen med det formål at beregne valutagevinster og -tab.

Renteinstrumenter værdireguleres post for post. Daglige marginændringer for åbne rentefutures indregnes i resultatopgørelsen. Værdiansættelsen af terminsforretninger i værdipapirer foretages af ECB på grundlag af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder baseret på markedspriser og -kurser samt diskonteringsfaktorerne fra afviklingsdagen til værdiansættelsesdagen.

Anlægsaktiver

Anlægsaktiver, inkl. immaterielle aktiver, men ekskl. grunde og kunstværker, værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger. Grunde og kunstværker værdiansættes til anskaffelsesprisen. ECB's hovedbygning er værdiansat til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger med forbehold for værdiforringelse. For så vidt angår afskrivningen af ECB's hovedbygning, fordeles omkostningerne på de relevante aktivkomponenter, som afskrives i henhold til aktivernes skønnede brugstid. Aktivet afskrives lineært over den forventede brugstid, begyndende i kvartalet umiddelbart efter erhvervelsen. Der er anvendt følgende brugstider for de vigtigste aktivklasser:

Afskrivningsperioden for aktiverede ombygninger, som vedrører ECB's nuværende lejemål, er blevet justeret, så der tages højde for begivenheder, der indvirker på den forventede brugstid for de aktiver, der er påvirket.

ECB gennemfører en årlig test for værdiforringelse af sin hovedbygning og brugsretsaktiver i forbindelse med kontorbygninger (se "Leasingkontrakter" nedenfor). Hvis en indikator for værdiforringelse identificeres, og det vurderes, at aktivet kan være værdiforringet, foretages et skøn over genindvindingsværdien. Et fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, hvis genindvindingsværdien er mindre end den bogførte værdi.

Anlægsaktiver med en anskaffelsespris på under 10.000 euro afskrives i anskaffelsesåret.

Anlægsaktiver, der opfylder kapitaliseringskriterierne, men stadig er under opførelse eller udvikling, indregnes under "Anlægsaktiver under opførelse". Omkostninger i forbindelse hermed vil blive overført til de pågældende anlægsaktivposter, når aktiverne tages i brug.

Leasingkontrakter

ECB optræder både som leasingtager og som mellemliggende leasinggiver.

ECB som leasingtager
For alle leasingkontrakter, hvor ECB er leasingtager, og som omfatter materielle aktiver, indregnes brugsretsaktivet og leasingforpligtelsen i tilknytning hertil på balancen fra påbegyndelsesdatoen, dvs. når aktivet er disponibelt til brug. Indregning sker under de relevante anlægsaktivposter "Materielle og immaterielle anlægsaktiver" og "Øvrige poster" (passiver). Hvis leasingkontrakter opfylder kapitaliseringskriterierne, men det relevante aktiv stadig er under opførelse eller tilpasning, indregnes omkostningerne før påbegyndelsesdatoen under "Anlægsaktiver under opførelse".

Brugsretsaktiver værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger. Desuden beregnes værdien af brugsretsaktiver, som vedrører kontorbygninger, med forbehold for værdiforringelse (se nærmere om den årlige test for værdiforringelse under "Anlægsaktiver" ovenfor). Aktivet afskrives lineært fra påbegyndelsesdatoen frem til enten udløbet af brugsretsaktivets brugstid eller leasingperiodens udløb, alt efter hvad der kommer først.

Den første måling af leasingforpligtelsen sker til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser (som kun omfatter leasingelementer), hvor ydelserne diskonteres ved anvendelse af ECB's marginale lånerente. Efterfølgende måles leasingforpligtelsen til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode. Den dermed forbundne renteudgift indregnes i resultatopgørelsen under "Andre renteudgifter". Hvis de fremtidige leasingydelser ændres som følge af en ændring i et indeks eller en anden revurdering af den eksisterende kontrakt, skal der foretages en ny måling af leasingforpligtelsen. Alle resultater af sådanne nye målinger fører til en tilsvarende justering af brugsretsaktivets regnskabsmæssige værdi.

Kortfristede leasingaftaler af maksimalt 12 måneders varighed og leasingaftaler, hvor det underliggende aktiv har en værdi under 10.000 euro (svarende til grænsen for indregning af materielle aktiver), registreres som en udgift i resultatopgørelsen.

ECB som mellemliggende leasinggiver
For alle leasingkontrakter, hvor ECB er mellemliggende leasinggiver, giver ECB tredjeparter brugsret til det underliggende aktiv (eller en del af dette aktiv), mens leasingkontrakten mellem den oprindelige leasinggiver og ECB (den overordnede leasingkontrakt) fortsat er gældende. Fremleasingkontrakten klassificeres som en finansiel eller operationel leasingkontrakt^[26] med henvisning til det brugsretsaktiv, som den overordnede leasingkontrakt giver anledning til, og ikke med henvisning til det underliggende aktiv.

Fremleasingkontrakter, hvor ECB er mellemliggende leasinggiver, klassificeres som finansielle leasingkontrakter, og ECB ophører med at indregne brugsretsaktivet i forbindelse med den overordnede leasingkontrakt (eller en del af dette aktiv), der overføres til den mellemliggende leasingtager, under "Materielle og immaterielle anlægsaktiver" og indregner et fremleasingtilgodehavende under "Øvrige poster" (aktiver). Leasingforpligtelsen i forbindelse med den overordnede leasingkontrakt påvirkes ikke af fremleasingkontrakten.

Første måling af leasingtilgodehavendet sker på påbegyndelsesdatoen til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser, der tilfalder ECB, diskonteret ved anvendelse af diskonteringssatsen, der benyttes i den overordnede leasingkontrakt. Efterfølgende måles leasingtilgodehavendet til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode. Den dermed forbundne renteindtægt indregnes i resultatopgørelsen under "Andre renteindtægter".

ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse, andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser

ECB's ordninger vedrørende pension og lignende personaleydelser til medarbejdere samt ydelser til medlemmer af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB, er ydelsesbaserede.

Pensionsordningen for medarbejderne finansieres af aktiver, som besiddes af en fond for langfristede personaleydelser. De obligatoriske bidrag, som indbetales af ECB og medarbejderne, er afspejlet i ordningens ydelsesbaserede søjle. Medarbejderne kan foretage yderligere, frivillige bidrag i en bidragsbaseret søjle, som kan anvendes til at opnå yderligere ydelser^[27]. Disse bestemmes af den beløbsmæssige størrelse af det frivillige bidrag med tillæg af investeringsafkastet fra disse bidrag.

Pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser for medlemmerne af Direktionen og de medlemmer af Styrelsesrådet, som er ansat af ECB, er uafdækkede. For medarbejdernes vedkommende er ydelser efter fratrædelse, bortset fra pensionsydelser og andre langsigtede personaleydelser, uafdækkede.

Den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
I balancen opgøres forpligtelsen i forbindelse med ydelsesbaserede ordninger, herunder pensionsydelser og andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser^[28], under "Øvrige poster" (passiver) som nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse på balancedagen fratrukket dagsværdien af ordningernes aktiver, som skal anvendes til at finansiere den dertil knyttede forpligtelse.

Uafhængige aktuarer opgør årligt værdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse efter den fremskrevne akkumulerede enhedsmetode (Projected Unit Credit-metoden). Nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse beregnes ved at tilbagediskontere de forventede fremtidige pengestrømme. Den anvendte diskonteringssats opgøres under henvisning til markedsafkastet på balancedagen af meget sikre virksomhedsobligationer i euro med en løbetid, der svarer til løbetiden for de dertil knyttede forpligtelser.

Aktuarmæssige gevinster og tab kan skyldes erfaringsbaserede reguleringer (hvor de faktiske begivenheder adskiller sig fra de tidligere aktuarmæssige forudsætninger) og ændringer i aktuarmæssige forudsætninger.

Omkostningerne vedrørende den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
Omkostningerne vedrørende den ydelsesbaserede nettoforpligtelse er opdelt i forskellige komponenter, som er medtaget i resultatopgørelsen, og genberegningen af ydelser efter fratrædelse er medtaget i balancen under "Revalueringskonti".

I resultatopgørelsen indregnes nettoværdien af følgende komponenter:

1. løbende omkostninger til ydelsesbaserede ordninger vedrørende det aktuelle regnskabsår
2. omkostninger til ydelsesbaserede ordninger vedrørende tidligere regnskabsår, som skyldes ændring i ordningen
3. nettorenteudgift på nettoforpligtelsen i forbindelse med ydelsesbaserede ordninger baseret på diskonteringssatsen
4. genberegninger, for så vidt angår andre langfristede personaleydelser og eventuelle langfristede fratrædelsesgodtgørelser^[29] (i deres helhed).

Nettobeløbet under "Revalueringskonti" omfatter:

1. aktuarmæssige gevinster og tab på den ydelsesbaserede forpligtelse
2. det faktiske afkast af ordningernes aktiver, ekskl. beløb, som indgår i nettorenten på den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
3. eventuelle ændringer i effekten af aktivloftet, ekskl. beløb, som indgår i nettorenten på den ydelsesbaserede nettoforpligtelse.

Disse beløb værdiansættes årligt af uafhængige aktuarer med henblik på at indregne en passende forpligtelse i årsregnskabet.

ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender

ESCB-interne mellemværender er hovedsagelig resultatet af grænseoverskridende betalinger i Den Europæiske Union (EU), som afvikles i centralbankpenge i euro. Størstedelen af disse transaktioner er indledt af private aktører (dvs. kreditinstitutter, virksomheder og enkeltpersoner). De afvikles i Target – Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer-systemet – og medfører bilaterale mellemværender i EU-centralbankers Target-konti. Betalinger, som gennemføres af ECB og de nationale centralbanker, påvirker også disse konti. Alle afviklinger aggregeres automatisk og justeres, så de indgår i den enkelte nationale centralbanks position over for ECB. Disse positioner i ECB's regnskab repræsenterer den enkelte nationale centralbanks nettotilgodehavende eller -forpligtelse over for resten af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Bevægelserne i Target-kontiene afspejles i dagligt i ECB's og de nationale centralbankers regnskabsmateriale.

De Eurosystem-interne mellemværender, som de nationale centralbanker i euroområdet har med ECB som følge af Target, samt andre Eurosystem-interne mellemværender i euro (fx ECB's foreløbige overskudsfordeling til de nationale centralbanker) opføres i ECB's balance som en enkelt nettoaktiv- eller nettopassivpost under enten "Andre tilgodehavender inden for Eurosystemet, netto" eller "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto". De ESCB-interne mellemværender, som nationale centralbanker uden for euroområdet har med ECB som følge af deres deltagelse i Target^[30], er opgjort under "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet".

Eurosystem-interne mellemværender, der opstår i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet, opføres som et samlet nettoaktiv i delposten "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet" (se "Seddelomløb" nedenfor).

Eurosystem-interne mellemværender, der opstår som følge af overførsel af valutareserveaktiver til ECB fra nationale centralbanker, der indtræder i Eurosystemet, denomineres i euro og opgøres under "Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver".

Seddelomløb

ECB og de nationale centralbanker i euroområdet, som tilsammen udgør Eurosystemet, udsteder eurosedler^[31]. Den samlede værdi af eurosedler i omløb fordeles den sidste bankdag i hver måned til de nationale centralbanker i Eurosystemet i henhold til seddelfordelingsnøglen^[32].

ECB er blevet tildelt en andel på 8 pct. af det samlede beløb af eurosedler i omløb, som indregnes i balancen under passivposten "Seddelomløb". ECB's andel af den samlede udstedelse af eurosedler garanteres af tilgodehavender hos de nationale centralbanker. Disse tilgodehavender er rentebærende^[33] og indregnes i delposten "Eurosystem-interne tilgodehavender: tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet" (se "ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender" ovenfor). Renteindtægterne af disse tilgodehavender medtages i resultatopgørelsen, hvor de indregnes i posten "Renteindtægter fra fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet".

Foreløbig overskudsfordeling

Et beløb svarende til summen af ECB's indtægter fra eurosedler i omløb og indtægter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, som er købt under i) Securities Markets Programme, ii) det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer, iii) programmet til opkøb af asset-backed securities, iv) opkøbsprogrammet inden for den offentlige sektor og v) opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation, fordeles i januar det følgende år som en foreløbig fordeling, såfremt Styrelsesrådet ikke har truffet en anden beslutning^[34]. En sådan beslutning træffes, hvis Styrelsesrådet på grundlag af et begrundet skøn udarbejdet af Direktionen forventer, at ECB vil få et samlet årligt tab eller opnå et overskud på årsbasis, som er mindre end disse indtægter. Styrelsesrådet kan også beslutte at overføre alle eller en del af disse indtægter til en hensættelse til dækning af finansielle risici. Styrelsesrådet kan endvidere også beslutte at reducere det beløb fra indtægterne fra eurosedler i omløb, som fordeles i januar, med et beløb svarende til ECB's udgifter i tilknytning til udstedelse og håndtering af eurosedler.

Begivenheder efter balancedagen

Værdien af aktiver og passiver korrigeres for begivenheder, der indtræffer mellem balancedagen og den dato, hvor Direktionen godkender fremlæggelsen af ECB's årsregnskab for Styrelsesrådet til godkendelse, hvis begivenhederne påvirker vurderingen af aktiver og passiver på balancedagen væsentligt.

Vigtige begivenheder efter balancedagen, der ikke påvirker vurderingen af aktiver og passiver på balancedagen, oplyses i noterne.

Ændringer i anvendt regnskabspraksis

I 2023 var der ingen ændringer af den regnskabspraksis, som ECB anvender.

Andre forhold

I henhold til ESCB-statuttens artikel 27 og efter indstilling fra Styrelsesrådet har Rådet for Den Europæiske Union i første omgang godkendt udnævnelsen af Baker Tilly GmbH & Co. KG Wirtschaftsprüfungsgesellschaft, Düsseldorf (Forbundsrepublikken Tyskland) som ECB's eksterne revisor for en femårig periode til og med regnskabsåret 2022. I 2023 godkendte Rådet for Den Europæiske Union efter indstilling fra Styrelsesrådet en forlængelse af denne periode med yderligere to år til og med regnskabsåret 2024.

2.4 Noter til balancen

Note 1 – Guld og tilgodehavender i guld

Denne post bestod af ECB's guldbeholdninger:

Stigningen i ECB's guldbeholdning skyldtes primært en stigning i markedsprisen i euro på guld (se "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 15 "Revalueringskonti"). Efter Kroatiens indførelse af den fælles valuta med virkning fra 1. januar 2023 overførte Hrvatska narodna banka desuden 56.256 ounces finguld til ECB til en værdi af 96 mio. euro.

Note 2 – Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i og uden for euroområdet

Note 2.1 – Tilgodehavender hos IMF

I denne post indregnes ECB's beholdning af særlige trækningsrettigheder (SDR), som udgjorde 2.083 mio. euro pr. 31. december 2023 (1.759 mio. euro i 2022). Tilgodehavendet er resultatet af en tovejs frivillig købs- og salgsordning for SDR sammen med Den Internationale Valutafond (IMF), hvor IMF på vegne af ECB er bemyndiget til at sælge eller købe SDR mod euro inden for en fastsat øvre og nedre grænse. SDR behandles i regnskabet som en fremmed valuta (se "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"). ECB's beholdninger af SDR steg i 2023, hovedsagelig som følge af en transaktion, der fandt sted inden for den ovennævnte frivillige købs- og salgsordning.

Note 2.2 – Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver og tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet

I disse to poster indregnes tilgodehavender hos banker og lån i fremmed valuta samt værdipapirinvesteringer i amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi.

Den samlede værdi af disse poster steg i 2023, hvilket primært skyldtes indtægterne i årets løb, især fra porteføljen af amerikanske dollar. Efter Kroatiens indførelse af den fælles valuta med virkning fra 1. januar 2023 overførte Hrvatska narodna banka desuden valutareserveaktiver i amerikanske dollar til ECB til en værdi af 544 mio. euro. Den samlede forøgelse blev dog næsten fuldt ud opvejet af den amerikanske dollars og den japanske yens depreciering over for euroen.

ECB's nettovalutabeholdninger^[35] var følgende:

Der fandt ikke nogen valutainterventioner sted i 2023.

Note 3 – Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet

Pr. 31. december 2023 bestod denne post af saldi på anfordringskonti hos residenter i euroområdet svarende til 17 mio. euro (12 mio. euro i 2022).

Note 4 – Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet

Note 4.1 – Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

Pr. 31. december 2023 bestod denne post af værdipapirer, som ECB havde erhvervet inden for rammerne af Securities Markets Programme (SMP), det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer (CBPP3), programmet til opkøb af asset-backed securities (ABSPP), opkøbsprogrammet inden for den offentlige sektor (PSPP) og opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP).

Indtil udgangen af februar 2023^[36] fortsatte Eurosystemet med at fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der var opkøbt under programmet til opkøb af aktiver (APP), efterhånden som de forfaldt^[37]. Derefter blev APP-porteføljen reduceret i et afmålt og forudsigeligt tempo. Reduktionen udgjorde 15 mia. euro om måneden frem til udgangen af juni 2023, idet Eurosystemet ikke i fuldt omfang geninvesterede afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfaldt. I juni 2023 besluttede Styrelsesrådet^[38] at bringe geninvesteringerne under APP-programmet til ophør fra og med juli 2023. Derefter blev APP-porteføljen reduceret, efterhånden som værdipapirerne forfaldt.

Hvad angår PEPP^[39], fortsatte Eurosystemet hele året med fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP, efterhånden som de forfaldt. Det er Styrelsesrådets hensigt^[40] fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP, efterhånden som de forfalder, i 1. halvår 2024. Det har også til hensigt at reducere PEPP-porteføljen med gennemsnitligt 7,5 mia. euro om måneden i 2. halvår 2024 og at ophøre med geninvesteringerne ved årets udgang. Styrelsesrådet vil desuden fortsat anvende fleksibilitet i geninvesteringen af indfrielser, som forfalder i PEPP-porteføljen, med henblik på at imødegå pandemirelaterede risici i tilknytning til den pengepolitiske transmissionsmekanisme.

Værdipapirer opkøbt under disse programmer værdiansættes til amortiseret kostpris med forbehold for værdiforringelse (se "Værdipapirer" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Den amortiserede kostpris på værdipapirer, der holdes af ECB, og disses markedsværdi^[41] (som hverken er bogført i balancen eller i resultatopgørelsen og alene anført til sammenligning) var følgende:

Den amortiserede kostpris på værdipapirer, der holdes af ECB, ændredes i løbet af året som følger:

Styrelsesrådet vurderer regelmæssigt de finansielle risici i tilknytning til de værdipapirer, som holdes under disse programmer.

I denne forbindelse gennemføres årligt test for værdiforringelse på grundlag af data ultimo året, som godkendes af Styrelsesrådet. I forbindelse med disse test vurderes det enkelte programs værdiforringelsesindikatorer særskilt. I tilfælde, hvor der findes værdiforringelsesindikatorer, udføres der en yderligere analyse for at få bekræftet, at de underliggende værdipapirers betalingsstrømme ikke er blevet påvirket af en hændelse, hvortil værdiforringelsen kan relateres. På grundlag af resultaterne af dette års værdiforringelsestest har ECB ikke registreret tab på værdipapirerne i de pengepolitiske porteføljer i 2023.

Den amortiserede kostpris på værdipapirer, der holdes af Eurosystemet, var som følger:

Note 5 - Eurosystem-interne tilgodehavender

Note 5.1 - Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet

I denne post indregnes ECB's tilgodehavender hos de nationale centralbanker i euroområdet i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet (se "Seddelomløb" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"), som pr. 31. december 2023 udgjorde 125.378 mio. euro (125.763 mio. euro i 2022). Forrentningen af disse tilgodehavender beregnes dagligt til den senest foreliggende rentesats, som anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer (se note 23.2 "Renteindtægter fra fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet").

Note 6 – Andre aktiver

Note 6.1 – Materielle og immaterielle anlægsaktiver

Disse aktiver bestod af følgende poster:

For så vidt angår ECB's hovedbygning og brugsret til kontorbygninger, blev der gennemført en test for værdiforringelse ved udgangen af året, hvor der ikke blev konstateret behov for værdiregulering.

Note 6.2 – Andre finansielle aktiver

Denne post består primært af ECB's egenportefølje, der hovedsagelig består af investeringer af ECB's indbetalte kapital samt beløb overført til den almindelige reservefond og til hensættelsen til dækning af finansielle risici. Den omfatter også 3.211 kapitalandele i Den Internationale Betalingsbank (BIS) til anskaffelsesprisen på 42 mio. euro og andre anfordringskonti i euro.

Posten bestod af følgende komponenter:

Nettostigningen i denne post i 2023 skyldtes hovedsagelig i) geninvesteringen af renteindtægter fra ECB's egenportefølje og ii) stigningen i markedsværdien af værdipapirer i euro i denne portefølje.

Note 6.3 – Revalueringsdifferencer på ikke-balanceførte instrumenter

I denne post indgår primært værdiændringer i udestående valutaswaps og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2023 (se note 20 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Værdiændringerne, der beløb sig til 552 mio. euro (783 mio. euro i 2022), er det resultat, der opnås, når transaktionerne omregnes til euro til den kurs, der gælder på balancetidspunktet, sammenlignet med de euroværdier, der opstår, når transaktionerne omregnes til euro til den pågældende valutas gennemsnitskurs pr. samme dato (se "Ikke-balanceførte poster" og "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Note 6.4 - Periodeafgrænsningsposter

Denne post bestod af følgende komponenter:

Pr. 31. december 2023 omfattede posten også påløbne renter af Target-tilgodehavender hos nationale centralbanker i euroområdet for december 2023 (se note 12.2 "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto") og påløbne renter af ECB's tilgodehavender hos nationale centralbanker i euroområdet i forbindelse med fordelingen af eurosedler i Eurosystemet for 4. kvartal 2023 (se note 5.1 "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet"). Disse beløb blev afviklet i januar 2024.

Posten omfattede også påløbne renter på værdipapirer, herunder udestående renter betalt ved erhvervelsen (se note 2.2 "Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver og tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet", note 4 "Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet" og note 6.2 "Andre finansielle aktiver").

De periodiserede indtægter i forbindelse med tilsynsopgaver svarer til de årlige tilsynsgebyrer, som vil blive opkrævet i 2024 for gebyrperioden 2023 (se note 26 "Nettoindtægter/-udgifter fra gebyrer og provisioner")^[42].

Den resterende del af posten omfattede hovedsagelig i) påløbne renter på andre finansielle instrumenter, ii) periodiserede indtægter fra aktive ESCB-projekter og -tjenesteydelser (se note 28 "Andre indtægter") og iii) diverse forudbetalinger.

Note 6.5 – Øvrige poster

Den 31. december 2023 udgjorde denne post 88 mio. euro (438 mio. euro i 2022). Posten omfattede forskellige mellemværender på 60 mio. euro (90 mio. euro i 2022), som hovedsagelig omfattede tilgodehavender vedrørende aktive ESCB-projekter og -tjenesteydelser (se note 28 "Andre indtægter") og mellemværender vedrørende momsrefusion.

Posten omfattede også mellemværender til en værdi af 28 mio. euro (349 mio. euro i 2022) i forbindelse med udestående swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2023 (se note 20 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Disse mellemværender opstod ved omregningen af transaktionerne til deres værdi i euro til den pågældende valutas gennemsnitlige kurs på balancetidspunktet, sammenlignet med de euroværdier, som transaktionerne oprindeligt blev bogført til (se "Ikke-balanceførte poster" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Note 7 – Seddelomløb

I denne post indregnes ECB's andel (8 pct.) af de samlede eurosedler i omløb (se "Seddelomløb" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"), som pr. 31. december 2023 udgjorde 125.378 mio. euro (125.763 mio. euro i 2022).

Note 8 – Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet

Centralbankerne i Eurosystemet kan acceptere kontanter som sikkerhed i forbindelse med deres udlån af PSPP-værdipapirer og PEPP-værdipapirer udstedt af den offentlige sektor uden at skulle geninvestere dem. For ECB's vedkommende gennemføres disse operationer via et specialiseret institut.

Pr. 31. december 2023 var den udestående værdi af disse långivningstransaktioner mod kontant sikkerhedsstillelse, som blev gennemført med kreditinstitutter i euroområdet, 4.699 mio. euro (17.734 mio. euro i 2022). Kontanter modtaget som sikkerhed blev overført til Target-konti. Da kontanterne ikke var investeret ultimo året, blev disse transaktioner medtaget på balancen (se "Tilbageførselsforretninger" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis")^[43].

Note 9 – Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet

Note 9.1 – Offentlig forvaltning og service

Pr. 31. december 2023 udgjorde denne post 143 mio. euro (48.520 mio. euro i 2022) . Posten omfattede indskud foretaget af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). I henhold til artikel 21 i ESCB-statutten kan ECB optræde som fiskal agent for Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne.

Note 9.2 – Andre forpligtelser

Denne post omfatter mellemværender i afviklingssystemer^[44], der er tilsluttet Target gennem Target-ECB-komponenten, som pr. 31. december 2023 udgjorde 20.479 mio. euro (15.343 mio. euro i 2022).

Note 10 – Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet

Denne post bestod af følgende komponenter:

Pr. 31. december 2023 var den største komponent i denne post indskud modtaget af ECB i sin rolle som fiskal agent for Europa-Kommissionen vedrørende forvaltningen af EU's lånoptagelses- og långivningsaktiviteter (se note 21 "Forvaltning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner").

Posten bestod også af mellemværender i forbindelse med udestående PSPP-værdipapirudlån og PEPP-værdipapirer udstedt af den offentlige sektor til kreditinstitutter uden for euroområdet, hvor der var stillet sikkerhed i form af kontanter, som var overført til Target-konti (se note 8 "Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet").

Den omfattede også Target-mellemværender, som bestod af Target-mellemværender, som nationale centralbanker uden for euroområdet havde med ECB (se "ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"), og af mellemværender i afviklingssystemer uden for euroområdet, der er tilsluttet Target gennem Target-ECB-komponenten. Faldet i disse mellemværender i 2023 svarer til de lavere mellemværender i afviklingssystemerne uden for euroområdet.

Resten af denne post består af et mellemværende, der var opstået i forbindelse med den stående, gensidige valutaaftale med Federal Reserve System. Federal Reserve Bank of New York forsyner i henhold til denne aftale ECB med amerikanske dollar ved hjælp af swaptransaktioner, således at Eurosystemets modparter kan opnå kortfristet likviditet i dollar. Samtidig gennemfører ECB back-to-back-swaptransaktioner med nationale centralbanker i euroområdet, som anvender de heraf resulterende midler til at udføre likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar med Eurosystemets modparter i form af tilbageførselsforretninger. Back-to-back-swaptransaktionerne resulterer i Eurosystem-interne mellemværender mellem ECB og de nationale centralbanker i euroområdet. Swaptransaktionerne, som gennemføres med Federal Reserve Bank of New York og de nationale centralbanker i euroområdet, resulterer desuden i udestående tilgodehavender og forpligtelser, som registreres på ikke-balanceførte konti (se note 20 "Valutaswap- og terminsforretninger").

Note 11 – Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet

Note 11.1 – Indlån og andre forpligtelser

Pr. 31. december 2023 bestod posten af en forpligtelse i fremmed valuta over for en resident uden for euroområdet. Denne forpligtelse, som opstod i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserver, var på 24 mio. euro (nul i 2022).

Note 12 – Eurosystem-interne tilgodehavender

Note 12.1 – Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver

I denne post indregnes de forpligtelser over for nationale centralbanker i euroområdet, som opstod i forbindelse med overførslen af valutareserveaktiver til ECB, da de kom med i Eurosystemet. I overensstemmelse med artikel 30.2 i ESCB-statutten fastsættes disse bidrag i forhold til de nationale centralbankers andel i ECB's tegnede kapital. Hrvatska narodna bankas overførsel af valutareserveaktiver efter Kroatiens indførelse af den fælles valuta medførte en forøgelse af disse forpligtelser.

Hrvatska narodna bankas tilgodehavende blev sat til 327 mio. euro, så det sikres, at forholdet mellem dette tilgodehavende og det samlede tilgodehavende, som er blevet krediteret de øvrige nationale centralbanker i medlemsstater, der har euroen som valuta, svarer til forholdet mellem Hrvatska narodna bankas vægt i ECB's fordelingsnøgle for kapitalindskud og de andre nationale centralbanker i euroområdets samlede vægt i denne fordelingsnøgle. Differencen mellem tilgodehavendet og værdien af de overførte aktiver (se note 1 "Guld og tilgodehavender i guld" og note 2.2 "Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver og tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet") blev behandlet som en del af Hrvatska narodna bankas bidrag, som i henhold til ESCB-statuttens artikel 48.2 skal indbetales til ECB's reserver og hensættelser svarende til ECB's reserver pr.31. december 2013 (se note 14 "Hensættelser" og note 15 "Revalueringskonti").

Forrentningen af disse forpligtelser beregnes dagligt til den senest foreliggende rente, som anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer, korrigeret så der tages højde for nulafkastet på guldkomponenten (se note 23.3 "Forrentning af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver").

Note 12.2 – Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto

I 2023 omfattede denne post hovedsagelig nationale centralbanker i euroområdets Target-mellemværender med ECB (se "ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Stigningen i Target-nettoforpligtelsen skyldtes primært udgående pengestrømme som følge af i) lavere indskud foretaget af ESM og EFSF (se note 9.1 "Offentlig forvaltning og service"), ii) lavere mellemværender i afviklingssystemer uden for euroområdet, der er tilsluttet Target gennem Target-ECB-komponenten (se note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet") og iii) faldet i kontanter modtaget som sikkerhed for udlån af PSPP-værdipapirer og PEPP-værdipapirer udstedt af den offentlige sektor (se note 8 "Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet” og note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet"). Virkningen af disse faktorer blev delvis opvejet, hovedsagelig af indgående pengestrømme som følge af udløb af værdipapirer under APP og PEPP, som blev afviklet via Target-konti (se note 4 "Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet").

Forrentningen af Target-positioner, som de nationale centralbanker i euroområdet havde med ECB, med undtagelse af mellemværender, som skyldes back-to-back-swaptransaktioner i forbindelse med likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar, beregnes dagligt til den senest foreliggende rentesats, som er anvendt af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer.

Andre forpligtelser inden for Eurosystemet bestod hovedsagelig af indskud modtaget af ECB i sin rolle som fiskal agent for Europa-Kommissionen vedrørende forvaltningen af EU's lånoptagelses- og långivningsaktiviteter (se note 21 "Forvaltning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner").

Note 13 – Andre forpligtelser

Note 13.1 – Revalueringsdifferencer på ikke-balanceførte instrumenter

I denne post indgår primært værdiændringer i udestående swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2023 (se note 20 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Værdiændringerne, der beløb sig til 68 mio. euro (430 mio. euro i 2022), er det resultat, der opnås, når transaktionerne omregnes til euro til den kurs, der gælder på balancetidspunktet, sammenlignet med de euroværdier, der opstår, når transaktionerne omregnes til euro til den pågældende valutas gennemsnitskurs pr. samme dato (se "Ikke-balanceførte poster" og "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Note 13.2. – Periodeafgrænsningsposter

Denne post bestod af følgende komponenter:

Pr. 31. december 2023 var de to hovedkomponenter under denne post påløbne renter på de nationale centralbankers Target-tilgodehavender for december 2023 (se note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet" og note 12.2 "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto") og påløbne renter på nationale centralbanker i euroområdets tilgodehavender i forbindelse med overførte valutareserveaktiver til ECB (se note 12.1 "Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver"). Disse beløb blev afviklet i januar 2024.

Posten omfattede også påløbne renter på indlån modtaget af ECB i sin rolle som fiskal agent (se note 9.1 "Offentlig forvaltning og service", note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet" og note 12.2 "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto").

Den resterende del af posten omfattede hovedsagelig i) påløbne renter på mellemværender i afviklingssystemer i euroområdet, der er tilsluttet Target gennem Target-ECB-komponenten (se note 9.2 "Andre forpligtelser"), ii) forskellige periodeafgrænsningsposter og iii) påløbne renter på kontanter modtaget som sikkerhed i forbindelse med ECB's værdipapirudlånstransaktioner (note 8 "Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet" og note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet").

Note 13.3 – Øvrige poster

Den 31. december 2023 udgjorde denne post 1.401 mio. euro (1.562 mio. euro i 2022). Posten omfattede mellemværender på 635 mio. euro (974 mio. euro i 2022) i forbindelse med udestående swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2023 (se note 20 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Disse mellemværender opstod ved omregningen af transaktionerne til deres værdi i euro til den pågældende valutas gennemsnitlige kurs på balancetidspunktet, sammenlignet med de euroværdier, som transaktionerne oprindeligt blev bogført til (se "Ikke-balanceførte poster" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Posten omfatter også en leasingforpligtelse på 117 mio. euro (141 mio. euro i 2022) (se "Leasingkontrakter" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Desuden omfatter posten ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse vedrørende pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser til medarbejdere^[45] og medlemmer af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB. Fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere i ECB er også omfattet.

ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse, andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser

Balancen
Hvad angår pensionsydelser, ydelser efter fratrædelse, andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere^[46], er nedenstående beløb indregnet i balancen under posten "Øvrige poster" (passiver):

I 2023 er nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse over for medarbejderne på 2.458 mio. euro (1.947 mio. euro i 2022) inkl. uafdækkede ydelser på 278 mio. euro (233 mio. euro i 2022) i forbindelse med andre ydelser efter fratræden end pension og andre langsigtede personaleydelser. Nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse over for medlemmerne af Direktionen og medlemmerne af Tilsynsrådet på 35 mio. euro (31 mio. euro i 2022) vedrører udelukkende ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser, som er uafdækkede.

Genberegninger af ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse er indregnet i balancen under passivposten "Revalueringskonti". I 2023 var gevinsterne ved genberegning af denne passivpost 238 mio. euro (369 mio. euro i 2022) (se note 15 "Revalueringskonti").

Ændringer i den ydelsesbaserede forpligtelse, ordningens aktiver og resultater af genberegning
Der var følgende ændringer i nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse:

De samlede tab ved genberegning på 331 mio. euro på den ydelsesbaserede forpligtelse i 2023 opstod hovedsagelig som følge af nedsættelsen af diskonteringssatsen, der er anvendt ved den aktuarmæssige værdiansættelse, fra 3,9 pct. i 2022 til 3,4 pct. i 2023.

Der var følgende ændringer i dagsværdien af ordningens aktiver vedrørende medarbejderne:

Genberegningsgevinsterne fra ordningens aktiver i 2023 afspejlede, at det faktiske afkast på andelene var højere end den skønnede renteindtægt på ordningens aktiver, som var baseret på antagelsen om en diskonteringssats på 3,9 pct.

Der var følgende ændringer i resultaterne af genberegningen:

Resultatopgørelsen
Indregnede beløb i resultatopgørelsen:

De indregnede beløb i resultatopgørelsen for omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår, renteudgifter på forpligtelsen og renteindtægter fra ordningens aktiver beregnes ud fra det foregående års satser. Den diskonteringssats, der er anvendt til den aktuarmæssige værdiansættelse, steg fra 1,3 pct. i 2021 til 3,9 pct. i 2022, hvilket i 2023 resulterede i i) lavere omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår, ii) højere renteudgifter på forpligtelsen og iii) højere renteindtægter fra ordningens aktiver.

Genberegninger af andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser indregnes i resultatopgørelsen for det aktuelle regnskabsår og afspejler de gældende satser for værdiansættelsen. Den lavere diskonteringssats på 3,4 pct., der blev anvendt til den aktuarmæssige værdiansættelse ved udgangen af 2023, resulterede derfor i et tab ved genberegning, som er indregnet i året.

Primære forudsætninger
Til at udarbejde de vurderinger, der henvises til i denne note, har de uafhængige aktuarer anvendt forudsætninger, som Direktionen har godkendt med henblik på regnskabsaflæggelse og oplysning. De væsentligste forudsætninger, der ligger til grund for beregningen af forpligtelsen i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser, var:

Note 14 – Hensættelser

Denne post omfattede administrative hensættelser på 67 mio. euro pr. 31. december 2023 (69 mio. euro i 2022). Ved udgangen af 2022 omfattede denne post også en hensættelse til dækning af finansielle risici på 6.566 mio. euro. Efter Kroatiens indførelse af den fælles valuta bidrog Hrvatska narodna banka med 53 mio. euro til denne hensættelse med virkning fra 1. januar 2023^[47] og øgede den til 6.620 mio. euro.

Størrelsen af og det fortsatte behov for hensættelsen til finansielle risici tages hvert år op til fornyet vurdering på baggrund af ECB's vurdering af sin eksponering over for disse risici, idet der tages højde for en række faktorer. Størrelsen af hensættelsen må sammen med et eventuelt indestående i den almindelige reservefond ikke overstige værdien af ECB's kapital, som er indbetalt af de nationale centralbanker i euroområdet. Formålet med hensættelsen er, at den, i den udstrækning Styrelsesrådet finder det nødvendigt, skal anvendes til at dække tab, der opstår som følge af eksponering over for finansielle risici. Ved udgangen af 2023 blev denne hensættelse frigivet fuldt ud til dækning af tab som følge af eksponering over for finansielle risici, hvilket bragte årets underskud for ECB op på 1.266 mio. euro. Tabene skyldtes hovedsagelig en forhøjelse af den rente, som Eurosystemet anvendte ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer, og som medførte en betydelig renteudgift som følge af ECB's Target-nettoforpligtelse (se note 23.4 "Andre renteindtægter og andre renteudgifter").

Som følge af den fulde frigivelse af risikohensættelsen til finansielle risici udgjorde den nul pr. 31. december 2023. I forbindelse med sin årlige gennemgang kan Styrelsesrådet beslutte at supplere denne hensættelse, når ECB igen har overskud.

Note 15 – Revalueringskonti

Denne post består hovedsagelig af revalueringsbalancer som følge af urealiserede gevinster på aktiver, passiver og ikke-balanceførte instrumenter (se "Resultatføring", "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta", "Værdipapirer" og "Ikke-balanceførte instrumenter" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"). Posten omfatter også genberegninger af ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse (se "ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse, andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 13.3 "Øvrige poster").

Revalueringskontiene voksede i 2023, hovedsagelig som følge af stigningen i markedsprisen i euro på guld. I forbindelse med Kroatiens indførelse af den fælles valuta bidrog Hrvatska narodna banka desuden med 296 mio. euro til disse saldi med virkning fra 1. januar 2023. Denne stigning blev delvis opvejet af et fald i valutarevalueringskontiene, som hovedsagelig skyldtes den amerikanske dollars og den japanske yens depreciering over for euroen.

Følgende valutakurser blev anvendt ved revalueringen ultimo året:

Note 16 – Kapital og reserver

Note 16.1 – Kapital

ECB's tegnede kapital er 10.825 mio. euro.

Kroatien indførte den fælles valuta 1. januar 2023. I henhold til ESCB-statuttens artikel 48.1 indbetalte Hrvatska narodna banka 69 mio. euro til ECB pr. 1. januar 2023^[48], hvilket svarer til den resterende del af Hrvatska narodna bankas andel i den tegnede kapital. Som følge heraf voksede ECB's samlede indbetalte kapital fra 8.880 mio. euro pr. 31. december 2022 til 8.948 mio. euro pr. 1. januar 2023, som det fremgår af tabellen nedenfor.

De nationale centralbanker i euroområdet har indbetalt deres andel i den tegnede kapital fuldt ud.

De nationale centralbanker uden for euroområdet skal indbetale 3,75 pct. af deres andel i den tegnede kapital som bidrag til ECB's driftsudgifter. Nationale centralbanker uden for euroområdet er ikke berettigede til en andel af ECB's overskud, ligesom de heller ikke bidrager til dækningen af ECB's eventuelle tab.

2.5 Ikke-balanceførte poster

Note 17 – Værdipapirudlån

Som led i forvaltningen af egenkapitalen har ECB indgået en aftale om værdipapirudlån, der indebærer, at et specialiseret institut foretager værdipapirudlånstransaktioner på ECB's vegne.

Desuden har ECB i overensstemmelse med Styrelsesrådets beslutninger stillet værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, til rådighed for udlån^[49].

Medmindre disse værdipapirudlånstransaktioner er gennemført med kontant sikkerhedsstillelse, som ikke er investeret ved årets slutning, registreres de på ikke-balanceførte konti^[50]. Værdipapirudlån til en værdi af 32.791 mio. euro (11.569 mio. euro i 2022) var udestående pr. 31. december 2023. Af dette beløb vedrørte 26.577 mio. euro (6.637 mio. euro i 2022) udlån af værdipapirer, der blev holdt af pengepolitiske grunde.

Note 18 – Rentefutures

Følgende transaktioner (opgjort til markedskurser ultimo året) var udestående:

Disse transaktioner blev udført i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserve.

Note 19 – Terminsforretninger i værdipapirer

Følgende transaktioner (opgjort til markedskurser ultimo året) var udestående:

Disse transaktioner blev udført i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserve.

Note 20 – Valutaswap- og terminsforretninger

Forvaltning af valutareserver
Valutaswap- og terminsforretninger blev udført i sammenhæng med forvaltningen af ECB's valutareserve. De udestående tilgodehavender og forpligtelser som følge af disse transaktioner, angivet til markedskurserne ultimo året, var følgende:

Likviditetstilførende swapaftaler
ECB indgår i et swap-line-netværk af centralbanker og har gensidige swapaftaler med Bank of Canada, Bank of England, Bank of Japan, Federal Reserve System og Schweizerische Nationalbank. ECB har også en gensidig swapaftale med People's Bank of China. Disse swapaftaler giver mulighed for tilførsel af i) likviditet i en hvilken som helst af de ovennævnte centralbankers valutaer til banker i euroområdet eller ii) eurolikviditet til finansielle institutioner i de ovennævnte centralbankers jurisdiktioner. ECB har desuden indgået swapaftaler med Danmarks Nationalbank, Narodowy Bank Polski og Sveriges Riksbank om tilførsel af eurolikviditet til finansielle institutioner i deres jurisdiktioner. Formålet med de nævnte aftaler er at imødekomme mulige likviditetsbehov for at modvirke potentielle markedsforstyrrelser og derved minimere risikoen for negative spillovereffekter på euroområdets finansielle markeder og økonomier^[51].

Udestående tilgodehavender og forpligtelser i amerikanske dollar med en afviklingsdato i 2024 opstod i forbindelse med formidlingen af dollarlikviditet til Eurosystemets modparter (se note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet").

Note 21 – Forvaltning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner

I 2023 havde ECB fortsat ansvaret for forvaltningen af konti og for behandlingen af betalinger i forbindelse med EU's lånoptagelses- og långivningstransaktioner indgået under faciliteten for mellemfristet finansiel støtte, den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) og låneaftalen for Grækenland.

Som reaktion på covid-19-pandemien ydede EU lån til medlemsstaterne inden for sit instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE). Adgangen til dette instrument udløb den 31. december 2022, men de relevante udstedelser bestod af obligationer med en løbetid fra 5 til 30 år. I 2023 fortsatte EU også med at stille finansiering til rådighed i form af finansiel støtte, som ikke skal betales tilbage, og støtte i form af lån til medlemsstaterne under programmet Next Generation EU (NGEU), som blev oprettet for at støtte den økonomiske genopretning i EU og samtidig fremme den grønne og den digitale omstilling af økonomien i EU. I 2023 ydede EU desuden støtte til Ukraine i form af lån gennem et nyt makrofinansielt bistandsinstrument (MFA +). ECB bistod Europa-Kommissionen med forvaltningen af transaktionerne i forbindelse med ovennævnte instrumenter.

I 2023 håndterede ECB betalinger i relation til samtlige ovennævnte transaktioner.

Note 22 – Eventualforpligtelser i tilknytning til verserende retssager

Der er anlagt sag mod ECB i forbindelse med udøvelsen af dens tilsynsfunktion over for Banca Carige S.p.A. (Banca Carige). I en af disse retssager har Banca Cariges aktionærer nedlagt påstand om, at ECB pålægges at betale erstatning for den skade, som Banca Carige angiveligt er blevet påført som følge af forskellige handlinger fra ECB's side i forbindelse med udøvelsen af dens tilsynsfunktioner over for Banca Carige, herunder både påstået passivitet og påståede skadevoldende handlinger. Denne sag vil blive afgjort under hensyntagen til bl.a. det endelige resultat af andre relaterede sager. I en af disse sager vurderede Den Europæiske Unions Ret i sin dom af 12. oktober 2022, at der ikke var et passende retsgrundlag i italiensk ret for ECB's afgørelse om at sætte Banca Carige under midlertidig administration. Retten annullerede derfor ECB's afgørelse om at sætte Banca Carige under midlertidig administration og den første forlængelse af den midlertidige administration i 2019. ECB har imidlertid appelleret Rettens dom til EU-Domstolen, som stadig kan omstøde dommen. Der er anlagt annullationssøgsmål vedrørende yderligere to afgørelser fra ECB om forlængelse af midlertidig administration, som endnu ikke er afsluttet.

2.6 Noter til resultatopgørelsen

Note 23 – Nettorenteindtægter

Note 23.1 – Renteindtægter fra valutareserveaktiver

I denne post indregnes renteindtægter – fratrukket renteudgifter – fra ECB's nettovalutareserveaktiver.

Nettorenteindtægter/-udgifter opdelt efter instrumenttype vises nedenfor:

Nettorenteindtægter/-udgifter opdelt efter fremmed valuta var følgende:

Note 23.2 – Renteindtægter fra fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet

I denne post indregnes renteindtægter i forbindelse med ECB's andel på 8 pct. af den samlede udstedelse af eurosedler (se "Seddelomløb" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 5.1 "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet"). I 2023 beløb renteindtægterne sig til 4.817 mio. euro (736 mio. euro i 2921). Stigningen i disse indtægter skyldtes den højere gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i 2023 i forhold til sidste år (3,8 pct. i 2023 sammenlignet med 0,6 pct. i 2022).

Note 23.3 – Forrentning af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver

I denne post indregnes renter udbetalt til de nationale centralbanker i euroområdet på deres tilgodehavender vedrørende de valutareserveaktiver, der er blevet overført til ECB (se note 12.1 "Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver"). I 2023 beløb renteudgifterne sig til 1.335 mio. euro (201 mio. euro i 2022). Stigningen i disse indtægter skyldtes den højere gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i 2023 i forhold til sidste år (3,8 pct. i 2023 sammenlignet med 0,6 pct. i 2022).

Note 23.4 – Andre renteindtægter og andre renteudgifter

Andre renteindtægter og andre renteudgifter var som følger:

Note 24 – Realiserede gevinster/tab på finansielle operationer

De realiserede gevinster/tab på finansielle operationer fordelte sig som følger:

Realiserede nettobørskurstab omfatter realiserede gevinster og tab på værdipapirer og rentefutures. De realiserede nettobørskurstab i 2023 skyldtes hovedsagelig den regnskabsmæssige behandling af amortiseringen af over- og underkurs i forbindelse med tilbagebetaling af værdipapirer i ABSPP^[52].

De realiserede gevinster/tab på finansielle operationer pr. valuta og pr. kvartal vises nedenfor:

Note 25 – Nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner

Der blev foretaget følgende nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner:

Kursværdien på en række værdipapirer, som indgår i dollarporteføljen og egenporteføljen, faldt sideløbende med en stigning i de tilsvarende afkast i 2023. Dette førte til urealiserede børskurstab ultimo året. I 2022 var disse tab væsentligt højere, da de tilsvarende afkast var steget betydeligt. Det resulterede i en stor nedgang i markedsværdien af størstedelen af værdipapirerne i disse porteføljer ultimo året.

Note 26 – Nettoindtægter/-udgifter fra gebyrer og provisioner

Indtægter, der indregnes i denne post, består hovedsagelig af tilsynsgebyrer. Udgifter omfatter først og fremmest depotgebyrer.

Indtægter og udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne
Banktilsynsrelaterede indtægter omfatter hovedsagelig indtægter fra tilsynsgebyrer. ECB opkræver årlige gebyrer fra enhederne under tilsyn for at dække udgifterne i forbindelse med udførelsen af tilsynsopgaverne. På grundlag af ECB's faktiske årlige udgifter til dens banktilsynsopgaver beløb indtægterne fra tilsynsgebyrer for 2023 sig til 654 mio. euro (594 mio. euro i 2022).

For at beregne det beløb, der skal opkræves i tilsynsgebyrer, justeres de faktiske årlige udgifter for beløb tilbagebetalt til eller opkrævet fra enkelte banker for tidligere gebyrperioder og andre justeringer, herunder påløbne renter som følge af sene betalinger^[53]. Efter korrektion for påløbne renter som følge af sene betalinger og nettotilbagebetalinger til enkelte banker for tidligere gebyrperioder svarer de årlige tilsynsgebyrer, der skal opkræves fra enhederne under tilsyn for gebyrperioden 2023, til omtrent det samme beløb som de faktiske årlige udgifter på 654 mio. euro^[54] (se note 6.4 "Periodeafgrænsningsposter"). De individuelle tilsynsgebyrer bliver opkrævet i 2. kvartal 2024^[55].

ECB har også ret til at pålægge enheder under tilsyn administrative sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser i henhold til EU's gældende banklovgivning om tilsynsmæssige krav (herunder ECB's tilsynsafgørelser). De dermed forbundne indtægter tages ikke med i beregningen af de årlige tilsynsgebyrer, ligesom tilbagebetalingen af sådanne sanktioner ikke medregnes, hvis tidligere afgørelser om sanktioner ændres eller ophæves. I stedet indregnes de pågældende beløb i ECB's resultatopgørelse. I 2023 beløb de indtægter, der opstod som følge af sanktioner, som ECB pålagde enheder under tilsyn, sig til 18 mio. euro (12 mio. euro i 2022).

ECB's indtægter i forbindelse med tilsynsopgaver var derfor:

Banktilsynsrelaterede udgifter vedrører det direkte tilsyn med signifikante enheder, overvågning af tilsynet med mindre signifikante enheder og udførelsen af horisontale og specialiserede opgaver. De udgøres af de direkte udgifter til ECB's banktilsynsfunktion og de relevante udgifter i forbindelse med støttefunktioner, der er nødvendige for, at ECB kan leve op til sit tilsynsmæssige ansvar. De afspejler tjenester vedrørende bygnings- og facilitetsforvaltning, HR, IT, juridiske tjenester, revision og administration, kommunikation og oversættelse m.m.

De faktiske udgifter i forbindelse med ECB's tilsynsopgaver, som dækkes af de årlige tilsynsgebyrer for 2023, udgjorde 654 mio. euro (594 mio. euro i 2022). Den samlede stigning skyldes højere personaleomkostninger i 2023. Året før faldt personaleomkostningerne som følge af aktuarmæssige gevinster i forbindelse med andre langfristede ydelser, som var resultatet af den betydeligt højere diskonteringssats, der blev anvendt ved den aktuarmæssige værdiansættelse ved udgangen af 2022^[56]. I 2023 bidrog det højere gennemsnitlige antal medarbejdere i ECB Banktilsyn samt lønjusteringer også til stigningen i personaleomkostningerne. Ud over de højere personaleomkostninger bidrog en tilbagevenden til fuld aktivitet i banktilsynet efter pandemien også til den samlede stigning udgifterne til tilsynsopgaver.

Note 27 – Indtægter fra aktier og kapitalindskud

Afkastet på 1 mio. euro i 2023 (1 mio. euro i 2022) af ECB's kapitalandele i BIS (se note 6.2 "Andre finansielle aktiver") indregnes i denne post.

Note 28 – Andre indtægter

Diverse indtægter i 2023 beløb sig til 72 mio. euro (61 mio. euro i 2022) og stammede primært fra de bidrag, som de deltagende nationale centralbanker skulle betale til ECB's udgifter i forbindelse med aktive ESCB-projekter og -tjenesteydelser.

Note 29 – Personaleomkostninger

Personaleomkostningerne var følgende:

Det gennemsnitlige antal medarbejdere, omregnet til det faktiske antal fuldtidsækvivalenter (FTE)^[57], var 4.222 (4.136 i 2022), heraf 380 i ledende stillinger (373 i 2022).

Lønninger mv. steg som følge af det højere gennemsnitlige antal medarbejdere i ECB, primært inden for banktilsyn, samt lønjusteringer. Denne stigning blev delvis opvejet af lavere omkostninger i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse, som hovedsagelig skyldes den højere diskonteringssats, der blev anvendt ved den aktuarmæssige værdiansættelse til at udlede omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår for 2023^[58] (se note 13.3 "Øvrige poster").

Aflønning af Direktionen og Tilsynsrådet
Direktionsmedlemmer og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB, modtager en grundløn og et boligtillæg. I stedet for boligtillægget får formanden stillet en bolig til rådighed. Medlemmerne af Direktionen og formanden for Tilsynsrådet modtager desuden et repræsentationstillæg. I henhold til ansættelsesvilkårene for ansatte i Den Europæiske Centralbank kan medlemmer af Direktionen og Tilsynsrådet have ret til husstands-, børne- og uddannelsestillæg samt andre tillæg, der afhænger af det enkelte medlems forhold. Af grundlønnen svares skat til EU, og indbetalinger til pensions-, syge-, langtidspleje- og ulykkesforsikring fratrækkes. Tillæg er skattefrie og ikke-pensionsbærende.

I 2023 er følgende udbetalt i grundløn til medlemmerne af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB (dvs. ekskl. repræsentanterne for de nationale tilsynsmyndigheder)^[59]:

De samlede tillæg, som blev udbetalt til medlemmerne af Direktionen og Tilsynsrådet, samt ECB's bidrag til sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger for disse medlemmer udgjorde i alt 1.169.703 euro (1.110.618 euro i 2022).

Fratrædelsesgodtgørelse kan udbetales til afgåede medlemmer af både Direktionen og Tilsynsrådet i en begrænset periode, efter at de har afsluttet deres embedsperiode. I 2023 udgjorde disse godtgørelser, relaterede tillæg og ECB's bidrag til sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger for afgåede medlemmer af Direktionen og Tilsynsrådet 365.864 euro (742.892 euro i 2022). Nedgangen skyldtes hovedsagelig, at færre afgåede medlemmer af Direktionen og Tilsynsrådet modtog disse beløb i 2023 sammenlignet med 2022.

Pensionsbetalinger, herunder ydelser efter fratrædelse og bidrag til sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger for afgåede medlemmer af Direktionen og Tilsynsrådet og deres pårørende beløb sig til 2.670.313 euro (1.095.737 euro i 2022)^[60]. I 2023 omfattede dette beløb en engangsudbetaling i stedet for fremtidige pensionsbetalinger i anledning af et afgået medlems pensionering.

Note 30 – Administrationsomkostninger

Administrationsomkostningerne var følgende:

Den samlede stigning i administrationsomkostningerne i 2023 skyldtes hovedsagelig i) højere udgifter til ekstern konsulentbistand i forbindelse med IT-vedligeholdelsesaktiviteter og Eurosystemets projekter ("Eksterne tjenesteydelser"), ii) tilbagevenden til fuldt aktivitetsniveau efter pandemien, navnlig banktilsyn, og iii) inflationseffekten. De sidste to faktorer påvirkede en række udgifter under denne post.

Note 31 – Tjenesteydelser i forbindelse med seddelproduktion

I 2023 beløb denne udgift sig til 9 mio. euro (9 mio. euro i 2022). Disse udgifter vedrørte hovedsagelig transportudgifter i forbindelse med levering af nye eurosedler fra seddeltrykkerierne til de nationale centralbanker samt til transport af eurosedler mellem nationale centralbanker med henholdsvis for små og for store lagre af eurosedler. Omkostningerne dækkes centralt af ECB.

2.7 Begivenheder efter balancedagen

Note 32 - Justering af ECB's fordelingsnøgle hvert femte år

I henhold til ESCB-statuttens artikel 29 skal de vægte, der tildeles de nationale centralbanker i fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB, justeres hvert femte år^[61]. Den 1. januar 2024 blev den femte af disse justeringer efter ECB's oprettelse foretaget som følger:

Effekt på ECB's indbetalte kapital
På grund af den samlede nedjustering med 0,2200 procentpoint i de vægte, der er tildelt de nationale centralbanker i euroområdet (som har indbetalt deres kapitalandele fuldt ud) i ECB's tegnede kapital på 10.825 mio. euro, og den tilsvarende opjustering af de vægte, der er tildelt de nationale centralbanker uden for euroområdet (som kun indbetaler 3,75 pct. af deres kapitalandele), er ECB's indbetalte kapital faldet med 23 mio. euro pr. 1. januar 2024.

Indvirkning på de nationale centralbankers tilgodehavender svarende til de overførte valutareserveaktiver til ECB
I henhold til artikel 30.2 i ESCB-statutten fastsættes de nationale centralbankers bidrag til overførslen af valutareserveaktiver til ECB i forhold til deres andel i ECB's tegnede kapital. På grund af den mindre vægt, som de nationale centralbanker i euroområdet (der har overført valutareserveaktiver til ECB) udgør af ECB's tegnede kapital, blev fordringen, der svarer til denne overførsel, også justeret tilsvarende. Dette førte til en reduktion på 109 mio. euro den 1. januar 2024, som blev tilbagebetalt til de nationale centralbanker i euroområdet.

2.8 Årsregnskab 2019-23

2.8.1 Balancen

2.8.2 Resultatopgørelsen

3 Den uafhængige revisors påtegning

Til formanden og Styrelsesrådet
for Den Europæiske Centralbank
Frankfurt am Main

Erklæring om revisionen af ECB's regnskab for 2023

Konklusion

Vi har revideret regnskabet for Den Europæiske Centralbank (ECB) for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2023, der indgår i ECB's årsregnskab – som består af balancen. resultatopgørelsen og et sammendrag af den anvendte regnskabspraksis og andre forklarende noter.

Det er vores opfattelse, at det medfølgende regnskab giver et retvisende billede af ECB's finansielle stilling pr. 31. december 2023 samt af resultaterne af ECB's finansielle operationer for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2023 i overensstemmelse med de regnskabsprincipper, som Styrelsesrådet har opstillet, og som fremgår af afgørelse ECB/2016/2247 af 3. november 2016 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2016/35), med senere ændringer, der er baseret på ECB's retningslinje (EU) 2016/2249 af 3. november 2016 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (ECB/2016/34), med senere ændringer.

Grundlag for konklusion

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision ("ISA"). Vores ansvar ifølge disse standarder er nærmere beskrevet i afsnittet "Revisors ansvar for revisionen af regnskabet" i denne erklæring. Vi er uafhængige af ECB i overensstemmelse med de tyske etiske krav – som er relevante for vores revision af regnskabet – og i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA's etiske regler), ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion.

Øvrige oplysninger

ECB's direktion (Direktionen) har ansvaret for de øvrige oplysninger, som er indeholdt i ECB's årsregnskab. De øvrige oplysninger omfatter alle de oplysninger, som indgår i ECB's årsregnskab, undtaget ECB's regnskab og vores revisionspåtegning.

Vores erklæring om regnskabet omfatter ikke de øvrige oplysninger, og vi afgiver ikke nogen form for konklusion med sikkerhed derom.

I forbindelse med vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse de øvrige oplysninger og i den forbindelse overveje, om der er væsentlige uoverensstemmelser mellem regnskabet eller den viden, vi har opnået under revisionen, eller om de på anden vis lader til at indeholde væsentlig fejlinformation.

Direktionen og den øverste ledelses ansvar for regnskabet

Direktionen har ansvaret for udarbejdelsen af et regnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med de principper, som Styrelsesrådet har opstillet i ECB's afgørelse (EU) 2016/2247 af 3. november 2016 om ECB's årsregnskab (ECB/2016/35), med senere ændringer, som er baseret på ECB's retningslinje (EU) 2016/2249 af 3. november 2016 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (ECB/2016/34), med senere ændringer, og for sådan intern kontrol, som Direktionen anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab, der er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskabet er Direktionen ansvarlig for at vurdere ECB's evne til at fortsætte som going concern, samt, hvis det er relevant, oplyse om alle relevante forhold, der vedrører going concern, og anvende going concern-princippet.

Den øverste ledelse er ansvarlig for at overvåge ECB's regnskabsaflæggelse.

Revisors ansvar for revisionen af regnskabet

Vores mål er at opnå en rimelig sikkerhed for, at regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisorerklæring med en konklusion. Rimelig sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når en sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, regnskabsbrugere træffer på grundlag af dette regnskab.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under planlægningen og udførelsen af revisionen. Herudover:

• identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger, som tager højde for disse risici, samt indhenter revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores erklæring. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidst udeladelse, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
• opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af ECB's interne kontrol.
• tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
• konkluderer vi, om ledelsens anvendelse af going concern-princippet er passende, og, om der på grundlag af det indhentede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan så væsentlig tvivl om ECB's evne til at fortsætte som going concern. Hvis vi konkluderer, at der er væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på de tilknyttede oplysninger i regnskabet eller, hvis sådanne tilknyttede oplysninger er utilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er indhentet frem til datoen for vores revisionspåtegning.
• tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi har pligt til at kommunikere med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Frankfurt am Main, 14. februar 2024

Baker Tilly GmbH & Co. KG
Wirtschaftsprüfungsgesellschaft
(Düsseldorf)

Dr. Stefan Wolfgang Fischer Wirtschaftsprüfer

Maria Brück Wirtschaftsprüferin

4 Note om fordeling af overskud/dækning af tab

Denne note er ikke en del af ECB's regnskab for 2023.

I henhold til ESCB-statuttens artikel 33 overføres ECB's nettooverskud på følgende måde:

1. Et beløb, hvis størrelse fastsættes af Styrelsesrådet, og som ikke må overstige 20 pct. af nettooverskuddet, overføres til den almindelige reservefond inden for en grænse på 100 pct. af kapitalen.
2. Det resterende nettooverskud fordeles til indehaverne af kapitalandele i ECB i forhold til deres indbetalte andele^[62].

Hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes af ECB's almindelige reservefond og om nødvendigt efter en afgørelse truffet af Styrelsesrådet af de monetære indtægter i det pågældende regnskabsår i forhold til og op til de beløb, der fordeles mellem de nationale centralbanker i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 32.5^[63].

ECB's tab for 2023 efter fuld frigivelse af hensættelsen til dækning af finansielle risici var 1.266 mio. euro (nul i 2022). På baggrund af en beslutning truffet af Styrelsesrådet overføres tabet til ECB's balance og modregnes i fremtidige overskud.