SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
Christine Lagarde
The President of the European Central Bank
Paschal Donohoe
President of the Eurogroup
Roberta Metsola
President of the European Parliament
Charles Michel
President of the European Council
Ursula von der Leyen
President of the European Commission
  • ECB'S BLOG

25 år med euroen: værdien af enhed i en verden i forandring

30. december 2023

Af Paschal Donohoe (formand for Eurogruppen), Christine Lagarde (formand for Den Europæiske Centralbank), Roberta Metsola (formand for Europa-Parlamentet) Charles Michel (formand for Det Europæiske Råd) og Ursula von der Leyen (formand for Europa-Kommissionen)

For 25 år siden, 1. januar 1999, blev euroen indført som fælles valuta for 11 EU-lande. Den tjener nu økonomien og letter hverdagen for 350 millioner mennesker i 20 lande.

Løsning af problemer, som landene ikke kan løse alene, har altid været en central del af argumentet for Europa. Efter 2. verdenskrig forstod de visionære ledere, at den eneste måde at sikre fred i vores del af verden på, var at forene vores økonomier. Og et forenet Europa ville med tiden kræve en fælles valuta for at få mest muligt ud af de økonomiske fordele, som dette fredsudbytte ville skabe.

I slutningen af 1980'erne, efterhånden som Europa tog yderligere skridt til at uddybe sit indre marked, blev drømmen om en fælles valuta et projekt. Og for 25 år siden – 1. januar 1999 – blev dette projekt en realitet. I dag er euroen en uundværlig del af vores hverdag. Den betyder en lettere hverdag, stabilitet og suverænitet for os.

Den har gjort hverdagen lettere for de europæiske borgere, som nemt kan sammenligne priser, handel og rejser. Den har givet os stabilitet i kraft af beskyttelse af vækst og arbejdspladser under en række kriser. Og udstedelsen af verdens næst vigtigste valuta har givet os større suverænitet i en turbulent verden. Derfor er det ikke overraskende, at euroområdet siden grundlæggelsen er vokset fra 11 til 20 lande.

Der har i årenes løb været enorme udfordringer, herunder spørgsmål om euroens fremtid. Men hver gang har vi fundet de rigtige svar. Som reaktion på den globale finanskrise og statsgældskrisen indførte vi bl.a. sikkerhedsforanstaltninger som fx det harmoniserede system for banktilsyn og afvikling eller den europæiske stabilitetsmekanisme. I dag er opbakningen til den fælles valuta blandt borgerne i euroområdet tæt på at slå rekord.

Men vi er ikke i mål endnu. I dag står vi nemlig over for nye udfordringer, som landene ikke kan klare alene – og folk vender sig mod Europa for at få svar.

Vi oplever stigende geopolitiske spændinger, ikke mindst Ruslands ulovlige krig mod Ukraine, som kræver modige kollektive beslutninger. Vi står over for en hastigt voksende klimakrise, som vi kun kan løse sammen: CO2-emissionerne stopper ikke ved grænserne. Og vi står over for hidtil usete udfordringer for vores konkurrenceevne som følge af energi- og industripolitikker i andre dele af verden.

Det betyder, at spørgsmål som forsvar samt den grønne og den digitale omstilling er blevet presserende spørgsmål af fælles interesse. Det samme gælder for vores tilgang til finansiering af de massive investeringer, der kræves for at dekarbonisere vores økonomier, gøre vores forsyningskæder mere sikre og opgradere vores teknologier. I EU vil den grønne omstilling alene kræve investeringer på 620 mia. euro om året frem til 2030.

Ved at arbejde sammen i Europa kan vi opskalere vores løsninger. Opbygge en ægte kapitalmarkedsunion, der spænder over hele kontinentet, for at mobilisere privat finansiering. Anvende europæiske værktøjer og politikker for at styrke vores konkurrenceevne og sikkerhed, fx ved at forstærke de eksisterende strukturer gennem moderniserede finanspolitiske regler og en mere robust bankunion. Og bringe selve den fælles valuta ind i den digitale tidsalder ved at skabe grundlaget for en potentiel digital euro, der kan supplere kontanter.

I betragtning af, at flere lande nu står på tærsklen til EU, er vi samtidig nødt til at bevare vores evne til at handle beslutsomt. Udvidelse og uddybning udelukker ikke hinanden. Men udvidelse kan kræve ændringer af den måde, EU er organiseret på.

Europas befolkning ved, at verden er i forandring. Og de forstår, at enhed giver styrke. Omkring to tredjedele af europæerne er overbevist om, at EU er et stabilt holdepunkt. Så lad os vise dem, at Europa kan forme denne forandring og leve op til deres forventninger.

Det vil kræve ambitioner og vedholdenhed – nøjagtig de samme egenskaber, som grundlæggerne af den europæiske integration stod for. Og det vil kræve en erkendelse af, at ikke alle mål kan nås med det samme. Erfaringerne fra den europæiske integration er, at vi er nødt til at gribe øjeblikket og bevæge os fremad. De øvrige skridt vil blive taget, når tiden er moden.

Som den franske forfatter Anatole France engang sagde: "For at opnå store ting skal vi ikke kun handle, men også drømme, ikke kun planlægge, men også tro." De første 25 år med euroen har vist, hvor stor succes man kan få med en drøm. Men efterhånden som verden forandres omkring os, viser vores handling, at et forenet Europa er det svar, som europæerne og resten af verden har brug for.

Dette blogindlæg blev offentliggjort som kronik i medier i alle 20 eurolande.

Se ECB's blog, og abonner på fremtidige indlæg.