SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

1 Oversigt

Euroområdets økonomi stagnerede ved udgangen af 2023 på baggrund af stramme finansieringsforhold, afdæmpet tillid og tidligere tab af konkurrenceevne. De seneste data tyder på, at opsvinget bliver langsommere på kort sigt sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023. Ikke desto mindre ventes den økonomiske vækst gradvis at stige i løbet af i år, i takt med at den disponible realindkomst stiger, samtidig med at inflationen er faldende, lønvæksten er robust, og bytteforholdet forbedres. De aktuelle forstyrrelser i skibstrafikken i Det Røde Hav vil sandsynligvis ikke medføre betydelige nye udbudsbegrænsninger, og eksportvæksten forventes derfor at indhente den øgede udenlandske efterspørgsel. På mellemlangt sigt ventes opsvinget også at blive understøttet af den gradvist aftagende effekt af ECB's pengepolitiske stramning. Samlet set forventes den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP at ligge på 0,6 pct. i 2024 og at stige til 1,5 pct. i 2025 og 1,6 pct. i 2026. Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 er udsigterne for BNP-væksten blevet nedjusteret for 2024, og som følge af overhænget fra tidligere overraskende negative data og svagere nye fremadrettede oplysninger er de uændrede for 2025 og opjusteret en anelse for 2026[1].

Inflationen ventes at aftage yderligere som følge af det aktuelle aftagende pres på forsyningskæden og effekten af de pengepolitiske stramninger, om end i et mere moderat tempo end det var tilfældet i 2023. Prispresset på forsyningskæden forventes fortsat at aftage, idet forstyrrelserne i skibstrafikken i Det Røde Hav kun forventes at få en begrænset opadrettet effekt. I takt med at energipriserne falder, ventes en kraftig udvikling i arbejdsomkostningerne at blive den dominerende drivkraft bag inflationen i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) ekskl. energi og fødevarer. Den nominelle lønvækst forventes at forblive høj som følge af et vedvarende stramt arbejdsmarked, men den ventes at aftage gradvis i fremskrivningsperioden, i takt med at de opadrettede effekter af inflationskompensation aftager. Et opsving i produktivitetsvæksten forventes at understøtte det aftagende pres på arbejdsomkostningerne. Væksten i fortjenesten forventes at blive svækket i løbet af fremskrivningsperioden og at fungere som en stødpude for arbejdsomkostningernes gennemslag. Generelt ventes den samlede HICP-inflation at falde fra 5,4 pct. i 2023 til 2,3 pct. i 2024, 2,0 pct. i 2025 og 1,9 pct. i 2026. På baggrund af de svage udsigter for energiinflationen forventes den samlede inflation at holde sig under HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer i hele fremskrivningsperioden. Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 er HICP-inflationen nedjusteret for 2024 og 2025, hovedsagelig på grund af de direkte og indirekte effekter af lavere antagelser om priserne på energiråvarer og et lavere pres på arbejdsomkostninger, og den er uændret for 2026.

Tabel 1

Vækst- og inflationsfremskrivninger for euroområdet

(Ændringer i pct. år til år)

Marts 2024

December 2023

2022

2023

2024

2025

2026

2023

2024

2025

2026

Realt BNP

3,4

0,5

0,6

1,5

1,6

0,6

0,8

1,5

1,5

HICP

8,4

5,4

2,3

2,0

1,9

5,4

2,7

2,1

1,9

Anm.: Tallene for realt BNP bygger på årlige gennemsnit af sæsonkorrigerede data og data korrigeret for antal arbejdsdage. De historiske data kan afvige fra de seneste publikationer fra Eurostat på grund af data, som er offentliggjort efter skæringsdatoen for fremskrivningerne. Data kan downloades, også på kvartalsbasis, fra databasen med makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted.

2 Realøkonomien

Den økonomiske aktivitet i euroområdet stagnerede i 4. kvartal 2023, sandsynligvis som følge af små positive bidrag fra den indenlandske efterspørgsel og nettoeksporten, som blev opvejet af en fortsat nedbringelse af lagerbeholdninger (figur 1)[2]. Eurostats foreløbige skøn over den kvartalsvise vækst i 4. kvartal 2023 var 0,0 pct., hvilket er en smule under tallet på 0,1 pct., der fremgik af fremskrivningerne fra december 2023. Industriproduktionen ekskl. byggeri i euroområdet var uændret i 4. kvartal 2023 med en stigning i december, som antyder et muligt omsving. Byggeriet og detailhandlen fortsatte derimod den nedadgående tendens, og produktionen af tjenesteydelser blev negativ mod udgangen af sidste år. Eksporten var fortsat en smule svagere end den udenlandske efterspørgsel, og samtidig udmøntede en vis anslået nedbringelse af lagerbeholdninger, som sandsynligvis fortsatte ved udgangen af 2023[3], sig i en svag import. Det negative bidrag fra lagerændringer ville således have opvejet de små stigninger i den indenlandske efterspørgsel og nettohandlen.

Figur 1

Vækst i realt BNP i euroområdet

(Ændringer i pct. kvartal til kvartal, de kvartalsvise tal er sæsonkorrigeret og korrigeret for antal arbejdsdage)

Anm.: Historiske data kan afvige fra Eurostats seneste publikationer. Den lodrette linje angiver starten på den aktuelle fremskrivningsperiode. Intervallerne omkring de centrale fremskrivninger giver et mål for graden af usikkerhed og er symmetriske. De er baseret på tidligere fremskrivningsfejl efter korrektion for ekstreme værdier. Intervallerne viser – fra mørkest til lysest – sandsynligheden på 30 pct., 60 pct. og 90 pct. for, at resultatet af væksten i realt BNP falder inden for de respektive intervaller. Yderligere oplysninger findes i Boks 6 i ECB's stabs makroøkonomiske marts 2023-fremskrivninger.

Væksten i realt BNP forventes at forblive afdæmpet i begyndelsen af 2024 på baggrund af aftagende medvind og stramme finansieringsforhold, inden den derefter styrkes – understøttet af husholdningernes stigende indkomst, det offentlige forbrug og den udenlandske efterspørgsel. Den øgede aktivitet som følge af genåbningen af økonomien efter pandemien er aftaget, samtidig med at den bremsende effekt af stramme finansieringsforhold og øget usikkerhed blandt forbrugerne fortsat er betydelig. De fremadrettede konjunkturbarometre var i gennemsnit fortsat nedadgående i de første to måneder af 2024. Ikke desto mindre bør den faldende inflation og en robust lønvækst på baggrund af et fortsat stramt arbejdsmarked styrke husholdningernes købekraft i 1. halvår 2024. Aktiviteten ventes derfor primært at blive understøttet af det private forbrug. Væksten forventes at tiltage yderligere en smule i 2. halvår 2024 som følge af en stigning i det private forbrug på baggrund af stigninger i den disponible realindkomst og en forventet genopretning af tilliden. Det offentlige forbrug ventes også at stige i løbet af 2024, delvis som følge af den forsinkede inflationskompensation i de offentlige lønninger, mens eksporten forventes at hale yderligere ind på den udenlandske efterspørgsel. På mellemlangt sigt forventes væksten i realt BNP at tiltage yderligere til marginalt over gennemsnittet før pandemien understøttet af stigende realindkomster, en øget udenlandsk efterspørgsel og en lavere bremsende effekt af penge- og finanspolitikken (tabel 2). Tilbagetrækningen af finanspolitiske støtteforanstaltninger, der er indført siden 2022 for at kompensere for den høje inflation og energipriserne, vil kun have en lille negativ effekt på væksten i 2024-26, men den overordnede finanspolitiske linje vil være stort set neutral i 2025-26.

Finansieringsforholdene, især de høje renter, forventes fortsat at have en kraftig negativ effekt på væksten, som kun gradvis vil aftage i fremskrivningsperioden. Effekten af de pengepolitiske foranstaltninger, der er truffet siden december 2021, slår fortsat igennem på realøkonomien og påvirker dermed vækstudsigterne, navnlig for 2024[4]. Desuden er kreditudbudsforholdene blevet væsentligt strammere siden udgangen af 2022, selv om stramningerne på det seneste er indført i et lavere tempo, som det fremgår af ECB's seneste undersøgelse af bankernes udlån i euroområdet. De negative kreditudbudseffekter ventes primært at påvirke erhvervs- og boliginvesteringerne og i mindre grad det private forbrug. På baggrund af markedets forventninger til den fremtidige renteudvikling (boks 1) forventes den negative effekt af pengepolitikken og kreditudbudsforholdene på den økonomiske vækst at begynde at aftage gradvist i løbet af 2024, selvom der stadig er betydelig usikkerhed om, præcis hvornår denne effekt vil indtræde, og i hvilken grad. Derfor skyldes en del af den ventede stigning i BNP-væksten på mellemlangt sigt, at disse afdæmpende virkninger aftager.

Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 er væksten i realt BNP blevet nedjusteret med 0,2 procentpoint for 2024, mens den er uændret for 2025 og opjusteret med 0,1 procentpoint for 2026. Justeringerne for 2024 afspejler overhænget fra de seneste tal for 2023, der var svagere end forventet, og en nedjustering af den kvartalsvise BNP-vækst på kort sigt, da konjunkturbarometeret fortsat er afdæmpet. Resultatet, der var mere negativt end forventet, herunder for de fremadrettede konjunkturbarometre for erhvervslivet og husholdningerne, indebærer nedjusteringer af den indenlandske efterspørgsel, som delvis opvejes af små opjusteringer af nettohandlen. Den svagere bremsende effekt af finansieringsforholdene og de lavere råvarepriser har ført til små opjusteringer af det private forbrug og investeringerne i 2026.

Tabel 2

Realt BNP, arbejdsmarkeder og handelsfremskrivninger

(Ændringer i pct. år til år, medmindre andet er angivet)

Marts 2024

December 2023

2022

2023

2024

2025

2026

2023

2024

2025

2026

Realt BNP

3,4

0,5

0,6

1,5

1,6

0,6

0,8

1,5

1,5

Privat forbrug

4,2

0,5

1,2

1,6

1,5

0,5

1,4

1,6

1,4

Offentligt forbrug

1,6

0,2

1,3

1,4

1,2

0,1

1,1

1,3

1,2

Faste bruttoinvesteringer

2,8

0,8

-0,6

1,6

2,3

1,3

0,4

1,8

2,1

Eksport1)

7,4

-0,7

1,0

2,9

3,2

-0,4

1,1

2,9

3,0

Import1)

8,1

-1,3

1,0

3,1

3,2

-0,9

1,7

3,1

3,0

Beskæftigelse

2,3

1,4

0,5

0,3

0,4

1,4

0,4

0,4

0,4

Arbejdsløshed (i pct. af arbejdsstyrken)

6,7

6,5

6,7

6,6

6,6

6,5

6,6

6,5

6,4

Betalingsbalancens løbende poster (i pct. af BNP)

-0,6

1,8

3,2

3,2

3,1

1,2

1,0

1,0

1,1

Anm.: Tallene for realt BNP og komponenterne bygger på sæsonkorrigerede data og data korrigeret for antal arbejdsdage. De historiske data kan afvige fra de seneste publikationer fra Eurostat på grund af data, som er offentliggjort efter skæringsdatoen for fremskrivningerne. Data kan downloades, også på kvartalsbasis, fra databasen med makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted.
1) Omfatter samhandlen i euroområdet.

For så vidt angår komponenterne i realt BNP forventes det reale private forbrug at være den vigtigste drivkraft for økonomisk vækst understøttet af en robust vækst i realindkomsten og øget forbrugertillid. Det private forbrug skønnes at være steget i 4. kvartal 2023. Forbruget ventes at stige gradvis i de kommende kvartaler som følge af faldet i inflationen og den fortsatte generelle robusthed på arbejdsmarkedet. Desuden forventes den faldende usikkerhed og øgede forbrugertillid yderligere at understøtte det private forbrug, som i 2025-26 forventes at stige langt mere på årsbasis end gennemsnittet før pandemien. Væksten i det private forbrug er blevet nedjusteret med 0,2 procentpoint for 2024 sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023, hovedsagelig fordi udviklingen var svagere end forventet i 1. halvår. Den er blevet opjusteret marginalt for 2026 på baggrund af forventninger om en noget hurtigere normalisering af husholdningernes forbrugsadfærd, hvilket afspejles i et lidt mere markant fald i husholdningernes opsparingskvote.

Den disponible realindkomst skønnes at være steget i 2023 og ventes at blive yderligere styrket i de kommende år som følge af faldende inflation og en robust lønvækst, mens opsparingen forventes at forblive høj i hele fremskrivningsperioden. Den disponible realindkomst rettede sig sandsynligvis i 2023 som følge af en kraftig vækst i lønindkomst og kapitalindkomst samt faldende inflation. Kapitalindkomst (fx indkomst fra selvstændig virksomhed og fra finansielle aktiver) forventes sammen med en kraftig lønvækst at understøtte husholdningernes købekraft på kort sigt. Opsparingskvoten ventes at forblive høj i 2024, hvilket afspejler en fortsat stor usikkerhed og stærke incitamenter til at spare op som følge af høje renter og strammere adgang til kredit kombineret med stadig stigende kapitalindkomst (som følge af forbrugernes store tilbøjelighed til at opspare denne type indkomst). Efterhånden som usikkerheden og inflationspresset aftager, og forbrugsadfærden gradvis normaliseres, ventes husholdningernes opsparingskvote at falde en smule fra 2025. Den forventes dog fortsat at ligge over niveauet før pandemien i hele fremskrivningsperioden, idet de højere renter opvejer husholdningernes ønske om at normalisere deres opsparingsadfærd efter pandemien. Opsparingen vil sandsynligvis ikke understøtte væksten i forbruget, da den er koncentreret i velhavende husholdninger og hovedsagelig er anbragt i illikvide aktiver. Høj inflation har også tidligere haft en afdæmpende effekt på den reale opsparing.

Boks 1
Tekniske antagelser om renter, råvarepriser og valutakurser

Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 omfatter de tekniske antagelser lavere renter, lavere energipriser og en lille depreciering af euroen. De tekniske antagelser om renter og råvarepriser bygger på markedsforventninger med skæringsdatoen 9. februar 2024. De korte renter henviser til 3-måneders Euribor, hvor markedsforventningerne udledes af futuresrenten, mens den 10-årige statsobligationsrente anvendes som udtryk for de lange renter[5]. Antagelserne om både de korte og de lange renter er blevet nedjusteret med ca. 20 til 40 basispoint i fremskrivningsperioden.

Tabel

Tekniske antagelser

Marts 2024

December 2023

2023

2024

2025

2026

2023

2024

2025

2026

3-måneders Euribor (i pct. pr. år)

3,4

3,4

2,4

2,4

3,4

3,6

2,8

2,7

10-årige statsobligationsrenter (i pct. pr. år)

3,1

2,9

3,0

3,2

3,2

3,2

3,3

3,4

Oliepris (USD/tønde)

83,7

79,7

74,9

72,2

84,0

80,1

76,5

73,6

Priser på naturgas (EUR/MWh)

41

30

32

30

42

47

44

37

Engrospriser på elektricitet (EUR/MWh)

103

74

78

71

105

117

111

98

Råvarepriser, ekskl. energi, i USD (årlig ændring i pct.)

-12,5

0,6

2,0

0,1

-13,2

-2,3

2,4

1,7

Kvoter i EU's emissionshandelssystem (EUR/ton)

83,7

58,6

60,0

61,8

84,0

78,4

82,0

85,2

USD/EUR-kurs

1,08

1,08

1,08

1,08

1,08

1,08

1,08

1,08

Nominel effektiv eurokurs (EER41) (1. kvt. 1999 = 100)

121,8

123,1

123,1

123,1

121,9

123,5

123,5

123,5

Anm.: Data kan downloades fra databasen med makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted.

De tekniske antagelser om oliepriserne er blevet nedjusteret en smule siden december 2023-fremskrivningerne, mens de er blevet kraftigt nedjusteret for engrospriserne på gas og elektricitet[6]. Nedjusteringen af oliepriserne afspejler en svag global efterspørgsel efter olie, et højt olieudbud fra USA og et globalt overskud i olieforsyningen i 2024 på 0,5 pct. af den globale efterspørgsel som forventet af Det Internationale Energiagentur. Dette overskud ventes til trods for, at OPEC+ ved udgangen af november 2023 offentliggjorde en nedskæring i olieforsyningen i 1. kvartal 2024. Disse faktorer opvejede det opadrettede pres på oliepriserne som følge af forsyningsrisici relateret til den politiske ustabilitet i Mellemøsten, herunder angrebene på skibe i Det Røde Hav og Adenbugten, som er intensiveret i den seneste tid. Overordnet set har kurven for oliefutures flyttet sig nedad siden december 2023-fremskrivningerne (med 0,5 pct. for 2024 og ca. 2 pct. for 2025 og 2026), og den og er fortsat nedadgående. Gaspriserne er blevet nedjusteret mere markant. På trods af en periode med koldere temperaturer i Europa i begyndelsen af 2024 lå gasforbruget fortsat under den historiske normal på grund af lav industriel aktivitet, men også på grund af mere vedvarende adfærdsændringer blandt forbrugerne efter perioden med høje gaspriser. Overordnet set har kurven for gasfutures flyttet sig nedad siden fremskrivningerne fra december (med gennemsnitligt ca. 30 pct. i 2024-26). Elektricitetsfutures er blevet nedjusteret i samme størrelsesorden. For CO2-emissionskvoter i EU's emissionshandelssystem ligger prisfutures ca. 27 pct. under fremskrivningerne fra december og antages at forblive stort set stabile i fremskrivningsperioden.

Antagelserne om råvarepriserne ekskl. energi er blevet opjusteret for 2024 og nedjusteret for 2025 og 2026 siden december 2023-fremskrivningerne på baggrund af stramme internationale markeder for både metaller og råvarer til fødevarer på kort sigt. Opjusteringen for 2024 kan tilskrives højere metalpriser – hovedsagelig som følge af et forventet underskud på det globale marked for kobber – men også højere råvarepriser på fødevarer, som især skyldes kraftige stigninger i kakaopriserne forårsaget af alvorlige forsyningsforstyrrelser i Vestafrika. Dette opadrettede prispres antages at aftage gradvist i løbet af fremskrivningsperioden.

De bilaterale valutakurser antages at forblive uændrede i fremskrivningsperioden på det gennemsnitlige niveau for den periode på ti arbejdsdage, der afsluttedes på skæringsdatoen. Det indebærer en dollarkurs på 1,08 dollar pr. euro i fremskrivningsperioden, hvilket er 0,3 pct. lavere end antaget i december 2023-fremskrivningerne. Antagelsen om den effektive eurokurs indebærer en depreciering på 0,3-0,4 pct. sammenlignet med december 2023-fremskrivningerne.

Boliginvesteringerne ventes at falde yderligere i 2024, inden de igen retter sig i 2025 og 2026, i takt med at de stramme finansieringsforhold gradvist aftager, og husholdningernes indkomster stiger robust. Boliginvesteringerne faldt sandsynligvis igen i 4. kvartal 2023 efter nedgangen i de to foregående kvartaler. De forventes at fortsætte den nedadgående tendens i 2024 som følge af den tidligere betydelige stramning af finansieringsforholdene, herunder den kraftige stigning i realkreditrenterne og stramningen af bankernes kreditstandarder. I takt med at finansieringsforholdene gradvist forbedres, husholdningernes indkomst stiger robust, og tilliden genoprettes, ventes boliginvesteringerne dog at vokse igen fra 2025 og at vokse hurtigere i 2026.

Erhvervsinvesteringerne forventes at forblive svage i 2024, inden de gradvis begynder at stige i takt med de forbedrede finansieringsforhold, en stærkere efterspørgsel og tiltrækningseffekterne af Next Generation EU-programmet (NGEU). Det skønnes, at erhvervsinvesteringerne i euroområdet er faldet kraftigt i 4. kvartal 2023, hvilket er langt mere end tidligere forventet. Denne overraskelse afspejler for det første en hurtigere afvikling af efterslæb af ordrer end forventet samt interne finansieringsbuffere i virksomhederne, som tidligere havde modvirket den bremsende effekt af strammere finansieringsforhold, og for det andet forsinkelsen i NGEU-udbetalinger, som medførte udsættelse af potentielle tiltrækningseffekter. Overordnet set forventes erhvervsinvesteringerne i euroområdet at falde i 2024 (i modsætning til forventningen om en beskeden vækst i december 2023-fremskrivningerne), men de forventes at stige i 2025 og 2026. Denne genopretning på mellemlangt sigt afspejler den gradvist aftagende bremsende effekt af negative finansieringsforhold samt den private sektors løbende indsats for at fremme grønne og digitale investeringer samt en styrkelse af den indenlandske og udenlandske efterspørgsel.

Boks 2
Internationale forhold

Den globale økonomiske vækst aftog ved årsskiftet, idet pengepolitiske stramninger fortsat slog igennem i økonomien[7]. Den globale vækst ventes at falde en smule til 3,4 pct. i år sammenlignet med den skønnede vækst på 3,5 pct. i 2023. Dette fald afspejler effekten af aftagende understøttende faktorer, fx reduktionen af overopsparing og den gradvise afkøling af arbejdsmarkedet, som tidligere understøttede privatforbruget i de udviklede økonomier. Den globale vækst forventes at aftage til 3,2 pct. om året i 2025-26, hvilket er en smule lavere end gennemsnittet for det seneste årti. I USA ventes væksten at aftage i år som følge af den igangværende tilpasning på arbejdsmarkedet og transmissionen af en stram pengepolitik samt bankernes udlånsvilkår. I Kina er privatforbruget fortsat afdæmpet på baggrund af et svagt ejendomsmarked. Sammenlignet med december 2023-fremskrivningerne er den globale vækst blevet opjusteret for i år, primært på grund af overraskende positive data for de største økonomier, navnlig USA, i slutningen af 2023.

Verdenshandlen ventes at rette sig og begynde at stige mere på linje med den globale økonomiske aktivitet på mellemlangt sigt. Efter en periode med svag udvikling i verdenshandlen på baggrund af en genoprettelse af balancen i efterspørgslen væk fra varer hen imod tjenesteydelser efter pandemien viser de seneste data tegn på et opsving, som dog er mindre end tidligere forventet. Forstyrrelser i trafikken i området omkring Det Røde Hav vurderes kun at have en begrænset effekt på basisfremskrivningen for verdenshandlen. Leverandørernes leveringstider i januar blev kun en smule forlænget på globalt plan, og de lå fortsat et godt stykke under niveauerne i 2021-22, hvor de globale forsyningskæder var alvorligt presset. Der er en række formildende faktorer. For det første lader det til, at der er rigelig uudnyttet fragtkapacitet, idet den globale efterspørgsel efter varer er forholdsvis afdæmpet, og den samlede flåde af fragtskibe i verden er vokset. For det andet er trafikbelastningen i havnene rundt om i verden stort set uændret, hvilket tyder på, at de har kapacitet til at håndtere omdirigerede skibe. Endelig afbøder producenternes store lagerbeholdninger effekten af længere leveringstider på produktionen. Risiciene for verdenshandlen og inflationen vil dog øges, hvis forstyrrelserne i området omkring Det Røde Hav eskalerer og bliver langt mere vedvarende (se boks 3). Samlet set forventes verdenshandlen at vokse med 2,8 pct. i år, 3,1 pct. i 2025 og 3,2 pct. i 2026, hvilket er stort set uændret i forhold til tidligere fremskrivninger. På trods af den ventede genopretning og en tilbagevenden til en historisk samlet handelselasticitet i forhold til den globale vækst i 2025 forventes verdenshandlen at forblive under det historiske trendniveau. Dette afspejler effekten af de igangværende strukturelle ændringer i handelsforbindelserne som følge af de voksende geopolitiske spændinger. Den udenlandske efterspørgsel i euroområdet skønnes kun at være steget med 0,6 pct. i 2023, hvilket er en smule svagere end forventet i de foregående fremskrivninger. Den udenlandske efterspørgsel forventes at rette sig igen, men mere gradvist end forventet i december 2023-fremskrivningerne. Den bremses af en svagere importvækst hos nogle af euroområdets vigtigste handelspartnere, herunder Storbritannien og de central- og østeuropæiske lande. Desuden indebærer en langsommere stigning i importen i disse lande ved årsskiftet en mere gradvis bedring i den udenlandske efterspørgsel i euroområdet i år. Derefter bliver justeringerne af den udenlandske efterspørgsel i euroområdet små.

Tabel

Internationale forhold

(Ændringer i pct. år til år)

Marts 2024

December 2023

2023

2024

2025

2026

2023

2024

2025

2026

Realt BNP på verdensplan (ekskl. euroområdet)

3,5

3,4

3,2

3,2

3,3

3,1

3,2

3,2

Verdenshandlen (ekskl. euroområdet)1)

1,2

2,8

3,1

3,2

1,1

3,0

3,0

3,2

Udenlandsk efterspørgsel i euroområdet2)

0,6

2,4

3,1

3,2

0,8

2,6

2,9

3,1

Forbrugerprisindeks på verdensplan (ekskl. euroområdet)

4,9

4,1

3,2

2,8

5,0

4,4

3,4

2,9

Konkurrenternes eksportpriser i national valuta3)

-0,7

2,5

2,7

2,6

-0,3

3,2

2,7

2,6

Anm.: Data kan downloades fra databasen med makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted.
1) Beregnet som et vægtet gennemsnit af importen.
2) Beregnet som et vægtet gennemsnit af euroområdets handelspartneres import.
3) Beregnet som et vægtet gennemsnit af euroområdets handelspartneres eksportdeflatorer.

På globalt plan ventes den samlede årlige inflation at falde i fremskrivningsperioden, mens væksten i priserne på euroområdets konkurrenters eksport forventes at blive positiv i år. Den samlede inflation i det globale forbrugerprisindeks (CPI) lå på 4,9 pct. i 2023 og forventes at falde gradvist til 4,1 pct. i 2024, 3,2 pct. i 2025 og 2,8 pct. i 2026. Mens disinflationen mod centralbankernes mål ventes at ske gradvist i de udviklede økonomier, forventes inflationen i vækstøkonomierne at stige en smule i år, før den igen falder. Dette mønster afspejler den forventede stigende inflation i nogle af de større økonomier, fx Kina, Rusland og Tyrkiet. Euroområdets konkurrenters eksportpriser (i national valuta og på årsbasis) faldt i de sidste tre kvartaler af 2023, i takt med at råvarepriserne faldt, og det indenlandske og udenlandske pres på forsyningskæden lettede betydeligt. Eftersom effekten af disse faktorer er aftagende, ventes væksten i konkurrenternes eksportpriser igen at blive positiv i 2024. Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 er vækstraten blevet nedjusteret en smule for 2024 på baggrund af et lavere pres på forsyningskæden og lidt lavere priser på energiråvarer.

Handlen i euroområdet ventes at stige, men den er fortsat historisk afdæmpet. Euroområdets reale eksport faldt fortsat i 3. kvartal 2023, men den skønnes at være steget igen i 4. kvartal. Den forventes at vokse i løbet af fremskrivningsperioden sort set i takt med udviklingen i den udenlandske efterspørgsel. I denne forbindelse omfatter basisfremskrivningen ikke nogen væsentlige effekter af forstyrrelserne i Det Røde Hav, som forventes at blive kortvarige (se boks 2 vedrørende basisscenariet og boks 3 vedrørende et scenarie med en eskalering af forstyrrelserne). Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 ligger eksportmarkedsandelen for euroområdet et stykke højere set over hele fremskrivningsperioden. Den forventes dog at holde sig et godt stykke under niveauet før pandemien på grund af konkurrencerelaterede udfordringer, som er forbundet med euroens tidligere appreciering og de tidligere stød i energipriserne. Importen overraskede negativt i 3. kvartal 2023, og på kort sigt ventes den at vokse mere beskedent end forventet i fremskrivningerne fra december 2023 som følge af en svag udvikling i de handelsintensive efterspørgselskomponenter, fx investeringer. Derefter ventes importen at stige i takt med den gradvise bedring i den indenlandske efterspørgsel. Samlet set forventes nettohandlen – som har været stærkere end forventet i de seneste data – at forblive noget højere på kort sigt. Bidraget til BNP ventes at være stort set neutralt i 2024 og 2025 og at understøtte væksten en smule i 2026 (figur 2). Forbedringen af bytteforholdet ventes at fortsætte på kort sigt, primært som følge af lavere importpriser, som afspejler faldet i energipriserne. Dette fører til en stigning i betalingsbalancens løbende poster, som fra 2024 forventes at vende tilbage niveauet før energikrisen.

Figur 2

Vækst i realt BNP i euroområdet – fordelt efter de vigtigste udgiftskomponenter

(Ændringer i pct. år til år, bidrag i procentpoint)

Anm.: Dataene er sæsonkorrigeret og korrigeret for antal arbejdsdage. De historiske data kan afvige fra de seneste publikationer fra Eurostat på grund af data, som er offentliggjort efter skæringsdatoen for fremskrivningerne. Den lodrette linje angiver starten på fremskrivningsperioden.

Arbejdsmarkedet er fortsat robust, men det afkøles noget, idet beskæftigelsesvæksten forventes at genfinde balancen efter den kraftige vækst i 2023. Væksten i den samlede beskæftigelse forventes at falde fra 1,4 pct. i 2023 til 0,5 pct. i 2024 og at stabilisere sig på 0,3 pct. og 0,4 pct. i henholdsvis 2025 og 2026 (figur 3), hvilket stort set svarer til december 2023-fremskrivningerne. Væksten i arbejdsproduktiviteten forventes at blive styrket i fremskrivningsperioden, men produktivitetsniveauet i 2026 ventes at holde sig betydeligt under den langsigtede lineære trend. Arbejdsløshedsprocenten forventes at have en let pukkelformet profil: Den reagerer forsinket på en svag økonomisk aktivitet og ventes at stige til 6,7 pct. i 2024 for derefter at falde til 6,6 pct. i 2025 og 2026. Arbejdsløshedsprocenten er blevet opjusteret med 0,1 procentpoint for 2024 og 2025 og med 0,2 procentpoint for 2026.

Figur 3

Arbejdsmarkedet i euroområdet

(I pct. af arbejdsstyrken (venstre akse), ændringer i pct. år til år (højre akse))

Anm.: Den lodrette linje angiver starten på fremskrivningsperioden.

Boks 3
Scenarieanalyse ved en mulig yderligere eskalering af forstyrrelserne i området omkring Det Røde Hav

I dette scenarie analyseres de risici, der knytter sig til basisfremskrivningerne fra marts 2024 som følge af mere langvarige forstyrrelser i skibstrafikken i Det Røde Hav og Adenbugten. Efter gentagne angreb fra Houthi-oprørere på fragtskibe, der sejler igennem Bab-el-Mandeb-strædet (dvs. den sydlige indsejling til Det Røde Hav for skibe med kurs mod Suezkanalen), er transitvolumenerne faldet med ca. 70 pct. siden begyndelsen af december 2023 (figur A, panel a)[8]. I basisfremskrivningerne fra marts 2024 antages det, at forstyrrelserne i skibstrafikken bliver temmelig kortvarige, og at effekten vil være begrænset (boks 2). I denne boks gennemgås et scenarie med mere alvorlige og langvarige forstyrrelser indtil udgangen af 3. kvartal, hvor Suezkanalen de facto lukkes, og hvor der sker en gradvis normalisering i 4. kvartal 2024. I scenariet antages det, at konflikten ikke eskalerer til at omfatte store olieproducerende lande (fx Iran), som eksempelvis resulterer i en delvis lukning af Hormuzstrædet[9]. Sidstnævnte vil have en større økonomisk effekt, da der foregår en betydelig handel med olie ad denne rute (ca. 20 pct.).

De forstyrrelser i Det Røde Hav, der hidtil er observeret, kan påvirke verdensøkonomien i form af højere fragtomkostninger, stigende oliepriser og lavere handel, men effekterne synes indtil videre at være begrænsede. Ca. 12 pct. af de globale råolietransporter og 10 pct. af al verdenshandel ad søvejen målt i volumen passerer igennem Suezkanalen. Forstyrrelser i skibstrafikken kan have flere uønskede virkninger. For det første kan forsinkelser i olietransporterne føre til højere oliepriser på grund af en strammere global olieforsyning. Efter en kort periode med volatilitet er spotprisen på Brent-råolie imidlertid faldet og ligger i øjeblikket under niveauet efter de første Houthi-angreb[10]. Det skyldes, at olietankskibe, der passerer gennem regionen, stort set ikke påvirkes, og kun nogle få olieselskaber har indstillet driften i området (figur A, panel b)[11],[12]. For det andet påvirkes de globale handelsvolumener og fragtomkostningerne, fordi transportafstandene mellem Asien og Europa er blevet ca. 30 pct. længere, da transportruterne er omlagt til at gå rundt om Kap Det Gode Håb, samtidig med at den globale efterspørgsel efter containerfragtkapacitet er stigende. Dermed kan højere transportomkostninger føre til højere forbrugerpriser. Siden Houthi-angrebene begyndte, er fragtomkostningerne for skibscontainere således også steget betydeligt for visse ruter, men de ligger fortsat et godt stykke under topniveauerne fra 2021 og 2022 (figur A, panel c). For det tredje kan forsinkelser i skibstrafikken forstyrre produktionen som følge en reduceret adgang til råmaterialer og halvfabrikata, navnlig i industrier, der er afhængige af "just-in-time"-forsyningskæder. I januar 2024 steg Purchasing Managers-indeksene (PMI) for leverandørers leveringstid for lande, der er mere eksponeret for forstyrrelserne i skibstrafikken, men de holdt sig et godt stykke under niveauet i 2021 og 2022 (figur A, panel d). Endelig, selv om forstyrrelser langs kritiske skibsruter i fx Det Røde Hav kan forstærke usikkerheden på de globale markeder, så er VIX-indekset, som er et udtryk for usikkerheden på de finansielle markeder, fortsat lavere end det niveau, der blev registreret på dagen for de første Houthi-angreb (figur A, panel b).

Figur A

Udviklingen i nøgletal for søtransport

a) Skibstransitvolumener

b) Oliepris og volatilitet på de finansielle markeder

(Indeks, november 2023 = 100)

(Indeks)

c) Fragtrater

d) PMI for leverandørers leveringstider

(Indeks, 5. november 2023 = 100)

(Diffusionsindeks)

Kilder: IMF PortWatch, Bloomberg, Haver Analytics, HARPEX (Harper Petersen Charter Rates Index), Freightos Baltic Index (FBX), S&P Global og beregninger foretaget af ECB's stab.
Anm.: I panel a) beregnes skibstransitvolumener som et 7-dages glidende gennemsnit, hvor minimum-maksimum-intervallet viser den historiske udvikling i de transporterede volumener fra 2019 til 2022 og i forhold til de transporterede volumener pr. 1. december i et givet år. I litra b) henviser BP ann. til British Petroleums meddelelse om, at selskabet ville indstille transporten via Det Røde Hav. I panel d) anvendes en inverteret skala, hvor de laveste værdier for PMI for leverandørers leveringstid blev registreret i april 2022 for globale data (ekskl. euroområdet), juli 2021 for USA, maj 2021 for euroområdet og april 2020 for Kina og Storbritannien. De seneste observationer er for 11. februar 2024 (skibstransitvolumener), 26. februar 2024 (oliepriser og VIX-volatilitetsindeks) og 23. februar 2024 (fragtrater).

Modelbaserede skøn tyder på, at effekten af eskalerede forstyrrelser i skibstrafikken på verdenshandlen og euroområdets handel sandsynligvis vil være begrænset. Virkningerne af et scenarie med mere langvarige forstyrrelser i skibstrafikken på handelsvolumenerne kvantificeres ved hjælp af vektorautoregressive (VAR) modeller for verdenshandlen og euroområdets handel. Forstyrrelserne i skibstrafikken udtrykkes i Federal Reserve Bank of New Yorks Global Supply Chain Pressure Index (GSCPI), og vi anvender containerskibet "Ever Given"'s grundstødning i Suezkanalen i 2021 til at kalibrere forstyrrelser i forsyningskæden relateret til en blokering af skibstrafikken i kanalen[13],[14]. I dette scenarie vil væksten i verdenshandlen falde med 1,1 procentpoint i 2024 og med 0,5 procentpoint i 2025 sammenlignet med basisscenariet i marts 2024-fremskrivningerne, og der er ingen effekt i 2026 (figur B, panel a). Disse effekter afspejler en øget udnyttelse af fragtkapacitet og en reduktion af lagerbeholdningerne set i lyset af længerevarende forstyrrelser i handlen, men også et fald i handlen som reaktion på mere vedvarende stigninger i fragtraterne[15]. Virkningen på euroområdets handel er større. Sammenlignet med basisscenariet ville væksten i euroområdets eksport være 1,3 procentpoint lavere i 2024 og 0,8 procentpoint lavere i 2025. Det afspejler euroområdets forholdsmæssigt større eksponering over for forstyrrelser i Suezkanalen, men også euroområdets relativt større handelsåbenhed og integration af den globale værdikæde.

I eskaleringsscenariet vil inflationen i euroområdet ligge ca. 0,25 procentpoint over basisscenariet i både 2024 og 2025, men effekten vil være mindre i 2026. Inflationseffekten af højere fragtomkostninger er begrænset, idet omkostningerne ved handel via søtransport kun udgør en lille andel af de samlede inputomkostninger. Desuden virker det usandsynligt, at højere inputpriser slår fuldt igennem på forbrugerpriserne, givet den nuværende forholdsvis svage efterspørgsel og virksomhedernes evne til at absorbere en del af de højere omkostninger i avancerne. Ikke desto mindre tyder modelbaserede skøn på, at den globale inflation i eskaleringsscenariet vil stige med 0,15 procentpoint i 2024 og med 0,20 procentpoint i 2025 over basisscenariet. Den lidt større virkning i 2025 skyldes, at ændringer i spotpriserne for fragtomkostningerne slår igennem på kontraktpriserne med forsinkelse, idet sidstnævnte forhandles periodisk. På grund af euroområdets større eksponering for forstyrrelserne vil virkningen på HICP-inflationen i euroområdet være større, nemlig ca. 0,25 procentpoint (sammenlignet med basisscenariet) i både 2024 og 2025 (figur B, panel b). Virkningen på inflationen i euroområdet i 2026 vil være lille, eftersom genåbningseffekter delvis vil kompensere for fragtomkostningernes forsinkede gennemslag på inflationen.

Figur B

Effekt på verdenshandlen og euroområdets handel samt inflationen i eskaleringsscenariet

a) Handelsstrømme

b) Forbrugerpriser

(Afvigelse fra vækstraterne i basisscenariet, i procentpoint)

(Afvigelse fra vækstraterne i basisscenariet, i procentpoint)

Kilde: ECB's stabs beregninger.

3 Finanspolitiske udsigter

Den finanspolitiske linje i euroområdet ventes at blive strammet yderligere i 2024 og at flade ud i de efterfølgende år (tabel 3). Den delvise tilbagetrækning af energi- og inflationsstøtteforanstaltninger skønnes at have medført en finanspolitisk stramning (der defineres som ændringen i den konjunkturkorrigerede primære saldo[16]) i 2023, og der ventes en mere markant stramning i 2024. I 2025 forventes den finanspolitiske linje kun at blive strammet marginalt på grund af en yderligere reduktion af de resterende energistøtteforanstaltninger og stigninger i direkte skatter og sociale bidrag, som delvis opvejes af begrænsede stigninger i offentlige investeringer og forbrug. Den finanspolitiske linje forventes at være neutral i 2026. Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 er den finanspolitiske linje i euroområdet stort set uændret, idet (ret begrænsede) justeringer i de enkelte lande og mellem forskellige finanspolitiske instrumenter stort set opvejer hinanden.

Tabel 3

Finanspolitiske udsigter for euroområdet

(I pct. af BNP)

Marts 2024

December 2023

2022

2023

2024

2025

2026

2023

2024

2025

2026

Finanspolitik (korrigeret for NGEU-tilskud)1)

0,5

0,3

0,7

0,1

0,0

0,3

0,7

0,1

0,1

Offentlig budgetsaldo (i pct. af BNP)

-3,6

-3,2

-2,9

-2,8

-2,8

-3,1

-2,8

-2,7

-2,6

Strukturel budgetsaldo (i pct. af BNP)2)

-3,5

-3,2

-2,6

-2,6

-2,7

-3,2

-2,7

-2,6

-2,7

Den offentlige sektors bruttogæld (i pct. af BNP)

90,9

88,3

88,5

88,5

88,6

88,7

88,3

88,1

88,1

Anm.: Data kan downloades fra databasen med makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted.
1) Finanspolitikken måles som ændringen i den konjunkturkorrigerede primære saldo fratrukket offentlig støtte til den finansielle sektor. Tallene er også korrigeret for forventede tilskud under Next Generation EU-programmet (NGEU) på indtægtssiden. Et negativt tal indikerer en lempelse af finanspolitikken.
2) Beregnet som den offentlige saldo fratrukket den midlertidige effekt af konjunktursituationen og foranstaltninger klassificeret som midlertidige i henhold til Det Europæiske System af Centralbankers definition.

Euroområdets budgetsaldo forventes at blive bedre i fremskrivningsperioden, men i mindre grad end forventet i december 2023-fremskrivningerne, mens gældskvoten ventes at følge en lidt opadgående tendens. Budgetunderskuddet forventes at falde til 2,9 pct. af BNP i 2024 og forblive under referenceværdien på 3 pct. af BNP i resten af fremskrivningsperioden. I 2026 forventes budgetunderskuddet at være 0,8 procentpoint lavere end i 2022. Det skyldes hovedsagelig et fald i det konjunkturkorrigerede primære underskud i 2023-25, der opvejer en stigning i rentebetalingerne. Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 skyldes det noget større underskud i fremskrivningsperioden en forringelse af den cykliske komponent, der delvis opvejes af nedjusterede rentebetalinger, som afspejler gunstigere finansieringsforhold. Euroområdets gældskvote skønnes at være faldet til 88,3 pct. i 2023, men ventes at stige en smule frem til 2026 som følge af primære underskud og forventede positive underskuds-/gældsjusteringer, som ventes at blive delvis opvejet af negative spænd mellem renter og vækst. Efter en gunstig basiseffekt fra 2023 er gældskvoten blevet opjusteret i fremskrivningsperioden sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023, hovedsagelig som følge af højere primære underskud.

4 Priser og omkostninger

Den samlede HICP-inflation ventes at falde betydeligt fra 5,4 pct. i 2023 til 2,3 pct. i 2024 og derefter at falde yderligere til 2,0 pct. i 2025 og 1,9 pct. i 2026 (figur 4). Over de næste par kvartaler forventes den samlede HICP-inflation fortsat at falde, om end mere gradvist end tidligere, og udvise en vis volatilitet i forbindelse med basiseffekter fra energikomponenten og på grund af den tidlige påske i år[17]. En stigning i den årlige ændring i energikomponenten, som skyldes basiseffekter, i løbet af 2024 (figur 5) forventes delvis at opveje den yderligere afdæmpning i HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer (HICPX) og i fødevareinflationen. Derefter afspejler det gradvise fald i den samlede HICP-inflation hovedsagelig en yderligere afdæmpning i HICPX-inflationen, idet fødevare- og energiinflationen stort set bevæger sig sidelæns (figur 6).

Figur 4

HICP-inflationen for euroområdet

(Ændringer i pct. år til år)

Anm.: Den lodrette linje angiver starten på den aktuelle fremskrivningsperiode. Intervallerne omkring de centrale fremskrivninger af HICP-inflationen er baseret på tidligere fremskrivningsfejl efter korrektion for ekstreme værdier. Intervallerne viser – fra mørkest til lysest – sandsynligheden på 30 pct., 60 pct. og 90 pct. for, at resultatet af HICP-inflationen falder inden for de respektive intervaller. Yderligere oplysninger findes i Boks 6 i ECB's stabs makroøkonomiske marts 2023-fremskrivninger.

Figur 5

Kumulativ indvirkning af basiseffekter fra energikomponenten på den samlede HICP-inflation fra januar 2024

(I procentpoint)

Kilder: Eurostat og ECB's beregninger.
Anm.: Basiseffekter henviser til indvirkningen på ændringer i den årlige inflation som følge af ekstraordinære prisændringer for 12 måneder siden i forhold til et langsigtet gennemsnit måned til måned. Basiseffekternes kumulative virkning vises i forhold til en bestemt referencemåned. Energibasiseffekter medfører fx en stigning på 0,8 procentpoint i den samlede HICP-inflation i maj 2024 i forhold til inflationen i januar 2024.

Energiinflationen ventes at forblive negativ i størstedelen af 2024 med en vis volatilitet i forbindelse med basiseffekter, inden den stabiliserer sig tæt på nul i 2025 og i begyndelsen af 2026 med nye stigninger mod slutningen af fremskrivningsperioden. Efter faldet i efteråret 2023 forventes energiinflationen igen at blive svagt positiv ved udgangen af 2024 som følge af opadrettede basiseffekter, afviklingen af offentlige energikompensationstiltag og virkningerne af gennemførelsen af klimaforanstaltninger i nogle lande. Mellem januar og december 2024 er opadrettede basiseffekter årsagen til det forventede sving i energiinflationen, og effekten udlignes delvis af lavere råvarepriser. Desuden skønnes ændringer i de finanspolitiske kompensationstiltag på energi- og inflationsområdet fra december 2023 at have en opadrettet effekt på 0,3 procentpoint på den samlede inflation i 2024. Dette er marginalt lavere end forventet i december 2023-fremskrivningerne som følge af ændringer i tidspunktet for og omfanget af tilbagetrækningen af disse tiltag i nogle lande. Når de opadrettede basiseffekter og effekten af tilbagetrækningen af energirelaterede finanspolitiske tiltag aftager, tyder svagt nedadgående kurver for futurespriserne på energiråvarer sammen med opadrettede virkninger af visse finanspolitiske tiltag i forbindelse med klimaomstillingen på en HICP-energiinflation tæt på nul i 2025 og 2026.

Fødevareinflationen forventes at falde kraftigt fra 10,9 pct. i 2023 til 3,2 pct. i gennemsnit i 2024 på grund af et aftagende pres på forsyningskæden som følge af tidligere kraftige stigninger i inputomkostningerne, inden den stabiliserer sig på 2,3 pct. i 2025 og 2026. Efter kraftige fald i 1. kvartal 2024 ventes den årlige inflation i fødevarepriserne at aftage mere gradvist resten af året som følge af et aftagende pres på forsyningskæden på baggrund af lavere råvarepriser på energi og fødevarer. Samtidig forventes et fortsat dynamisk pres på arbejdsomkostningerne at forhindre en kraftigere afvikling, og den forsinkede effekt heraf vil fastholde fødevareinflationen i fremskrivningsperiodens to sidste år.

Figur 6

HICP-inflation i euroområdet – fordelt på hovedkomponenter

(Ændringer i pct. år til år, i procentpoint)

Anm.: Den lodrette linje angiver starten på den aktuelle fremskrivningsperiode.

HICPX-inflationen forventes fortsat at falde, i takt med at presset på forsyningskæden aftager, men i et mere gradvist tempo end på det seneste, efterhånden som presset fra de høje arbejdsomkostninger gradvis slår igennem (figur 7). HICPX-inflationen forventes at falde fra 3,7 pct. i 4. kvartal 2023 til 2,5 pct. i 4. kvartal 2024, efterhånden som de opadrettede virkninger af forsyningsflaskehalse, genåbningseffekter efter pandemien og indirekte virkninger af tidligere stigninger i energi- og fødevarepriserne aftager, og den nedadrettede effekt af de pengepolitiske stramninger fortsætter med at slå igennem. Fremskrivningerne omfatter ubetydelige effekter af forstyrrelserne i skibstrafikken i Det Røde Hav på vareinflationen i overensstemmelse med antagelsen om en hurtig løsning af spændingerne og det forhold, at fragtraterne ofte er baseret på langfristede kontrakter[18]. Derefter ventes den gennemsnitlige HICPX-inflation at være 2,1 pct. og 2,0 pct. i henholdsvis 2025 og 2026 som følge af den aftagende effekt af tidligere pres på forsyningskæden og forsyningsflaskehalse, normaliseringen af efterspørgslen efter genåbningseffekter efter pandemien og de pengepolitiske stramninger. En hurtigere afvikling hæmmes af et aftagende, men stadig højt, opadrettet pres fra udviklingen i arbejdsomkostninger, som delvis opvejes af avancerne.

Figur 7

HICP-inflation ekskl. energi og fødevarer i euroområdet

(Ændringer i pct. år til år)

Anm.: Den lodrette linje angiver starten på den aktuelle fremskrivningsperiode. Intervallerne omkring de centrale fremskrivninger af HICPX-inflationen er baseret på tidligere fremskrivningsfejl efter korrektion for ekstreme værdier. Intervallerne viser – fra mørkest til lysest – sandsynligheden på 30 pct., 60 pct. og 90 pct. for, at resultatet af HICPX-inflationen falder inden for de respektive intervaller. Yderligere oplysninger findes i Boks 6 i ECB's stabs makroøkonomiske marts 2023-fremskrivninger.

Sammenlignet med december 2023-fremskrivningerne er udsigterne for den samlede HICP-inflation nedjusteret med 0,4 procentpoint for 2024 og 0,1 procentpoint for 2025 og er uændret for 2026, mens HICPX-inflationen er nedjusteret i hele fremskrivningsperioden. Nedjusteringen af HICP-inflationen i 2024 skyldes hovedsagelig energikomponenten, som forventes at blive lavere som følge af nylige overraskende data og lavere priser på energiråvarer. Indirekte effekter af lavere energipriser forventes gradvist at slå igennem. Sammen med de svagere vækstudsigter og lavere vækst i enhedslønomkostningerne fører dette til nedjusteringer af HICPX-inflationen i fremskrivningsperioden. Den samlede inflation i 2026 er ikke justeret som følge af opjusteringer af energiinflationen på grund af de mere opadrettede kurver for futurespriserne på olie og gas, som opvejede nedjusteringerne af fødevare- og HICPX-inflationen.

Tabel 4

Udviklingen i priser og omkostninger i euroområdet

(Ændringer i pct. år til år)

Marts 2024

December 2023

2022

2023

2024

2025

2026

2023

2024

2025

2026

HICP

8,4

5,4

2,3

2,0

1,9

5,4

2,7

2,1

1,9

HICP-energi

37,0

-2,0

-1,6

0,5

0,6

-1,9

1,2

0,3

-0,1

HICP-fødevarer

9,0

10,9

3,2

2,3

2,3

10,9

3,2

2,5

2,3

HICP ekskl. energi

5,1

6,3

2,7

2,2

2,0

6,3

2,8

2,4

2,1

HICP ekskl. energi og fødevarer

3,9

4,9

2,6

2,1

2,0

5,0

2,7

2,3

2,1

HICP ekskl. energi, fødevarer og afgiftsændringer1)

3,9

4,9

2,6

2,1

2,0

5,0

2,7

2,3

2,1

BNP-deflator

4,6

5,9

2,9

2,3

1,9

5,6

2,9

2,5

1,9

Importdeflator

17,5

-3,0

-0,4

2,4

2,2

-2,9

1,0

2,3

2,0

Enhedslønomkostninger

3,3

6,2

4,4

2,3

1,7

6,1

4,1

2,6

2,0

Lønsum pr. ansat

4,5

5,3

4,5

3,6

3,0

5,3

4,6

3,8

3,3

Arbejdsproduktivitet2)

1,2

-0,8

0,1

1,2

1,2

-0,8

0,4

1,1

1,2

Anm.: BNP- og importdeflatorerne, enhedslønomkostningerne, lønsum pr. ansat og arbejdsproduktiviteten bygger på sæsonkorrigerede data, som også er korrigeret for antal arbejdsdage. De historiske data kan afvige fra de seneste publikationer fra Eurostat på grund af data, som er offentliggjort efter skæringsdatoen for fremskrivningerne. Data kan downloades, også på kvartalsbasis, fra databasen med makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted.
1) Delindekset er baseret på skøn over indirekte skatters reelle effekt. Dette kan afvige fra Eurostats data, som antager et fuldstændigt og umiddelbart gennemslag af de indirekte skatters effekt på HICP.
2) Målt som realt BNP pr. ansat.

Den nominelle lønvækst forventes at falde gradvist, men at forblive høj, hvilket giver mulighed for, at reallønnen inden udgangen af 2025 kan vende tilbage til niveauet før den kraftige inflationsstigning. Væksten i lønsum pr. ansat skønnes at være faldet i 4. kvartal 2023 og ventes fortsat at aftage i fremskrivningsperioden, men den forbliver høj i forhold til det historiske niveau som følge af fortsat stramme arbejdsmarkeder, inflationskompensation og stigninger i mindstelønnen. Ved udgangen af fremskrivningsperioden ventes den at nå 3,0 pct., hvilket stort set svarer til summen af den forventede produktivitetsvækst og inflation. Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 er væksten i 2024 blevet nedjusteret en smule, da en lavere lønglidning som følge af svagere økonomiske udsigter forventes at mere end udligne en stærkere vækst i overenskomstmæssige lønninger. For 2025 og 2026 blev væksten i lønsum pr. ansat desuden nedjusteret som følge af en forventet tidligere stigning i reallønnen og tilsvarende forventninger om en noget lavere efterspørgsel på inflationskompensation. Væksten i enhedslønomkostningerne forventes at have toppet i 2023 og ventes at falde betydeligt, delvis som resultat af den ventede stigning i produktivitetsvæksten (figur 8).

Figur 8

Dekomponering af enhedslønomkostninger i euroområdet

(Ændringer i pct. år til år, i procentpoint)

Anm.: Den lodrette linje angiver starten på den aktuelle fremskrivningsperiode.

Det indenlandske prispres, målt ved væksten i BNP-deflatoren, ventes fortsat at falde gradvis, idet væksten i fortjenesten først vil fungere som stødpude for presset fra høje arbejdsomkostninger og efterfølgende rette sig (figur 9). Den årlige vækst i BNP-deflatoren toppede på 6,3 pct. i 1. kvartal 2023 og ventes fortsat at falde hurtigt til gennemsnitligt 2,9 pct. i 2024 for derefter at falde mere gradvis til gennemsnitligt 1,9 pct. i 2026. Væksten i fortjeneste pr. enhed toppede også i begyndelsen af 2023 og er siden aftaget. Den forventes at blive negativ i 2024, således at fortjenesten vil udgøre en stødpude for den forholdsvis kraftige vækst i arbejdsomkostningerne. I takt med at væksten i enhedslønomkostningerne aftager, forventes væksten i fortjenesten pr. enhed at stige en del fra 2025, hjulpet på vej af et robust økonomisk opsving og en styrket produktivitetsvækst[19].

Figur 9

BNP-deflator for euroområdet – dekomponering på indtægtssiden

(Ændringer i pct. år til år, i procentpoint)

Anm.: Den lodrette linje angiver starten på den aktuelle fremskrivningsperiode.

Efter en svagt negativ årlig vækst i 2024 forventes væksten i importpriserne at holde sig et stykke over 2 pct. i de senere år i fremskrivningsperioden. Væksten i importdeflatoren forventes at være faldet kraftigt fra 17,5 pct. i 2022 til -3,0 pct. og -0,4 pct. i henholdsvis 2023 og 2024. Den forventes at blive positiv i 2. halvår 2024 og at ligge på 2,4 pct. i 2025 og 2,2 pct. i 2026, hvilket stort set er på linje med det forventede udviklingsmønster i eksportkonkurrenternes priser (boks 2).

Boks 4
Følsomhedsanalyse: alternative udviklingsmønstre i energi- og fødevarepriser

Den fremtidige udvikling i priserne på energiråvarer er meget usikker, og alternative udviklingsmønstre for råvarepriserne på olie og gas vil have en betydelig indvirkning på de økonomiske udsigter, navnlig for inflationen. Eurosystemets stabs fremskrivninger er baseret på de tekniske antagelser, der beskrives i boks 1, men i denne analyse udledes alternative nedad- og opadrettede udviklingsmønstre for 25 pct.- og 75 pct.-fraktilerne af de neutrale tætheder udledt ved optioner for både olie- og gaspriserne[20]. Mens olieprisfordelingen er næsten symmetrisk, viser gasprisfordelingen markante opadrettede risici i tilknytning til de tekniske antagelser i marts 2024-fremskrivningerne. Desuden tages der udgangspunkt i en antagelse om faste priser på både olie og gas. I hvert tilfælde beregnes et syntetisk energiprisindeks (et vægtet gennemsnit af udviklingsmønstre for olie- og gaspriserne), og virkningerne af de alternative udviklingsmønstre vurderes ved hjælp af en række makroøkonomiske modeller fra ECB og Eurosystemet, der anvendes i fremskrivningerne. Den gennemsnitlige indvirkning på væksten i realt BNP og HICP-inflationen på tværs af disse modeller vises i tabel A.

Tabel A

Effekten af alternative udviklingsmønstre i energipriserne

Udvikling 1: 25 pct.-fraktil

Udvikling 2: 75 pct.-fraktil

Udvikling 3: faste priser

2024

2025

2026

2024

2025

2026

2024

2025

2026

(Afvigelser fra basisscenariet, procent)

Syntetisk energiprisindeks

-14,6

-19,6

-25,5

17,0

25,2

37,4

2,8

3,8

9,6

(Afvigelser fra vækstraterne i basisscenariet, procentpoint)

Vækst i realt BNP

0,0

0,1

0,1

0,0

-0,2

-0,1

0,0

0,0

0,0

HICP-inflation

-0,5

-0,6

-0,5

0,6

0,8

0,6

0,1

0,1

0,2

Anm.: I denne følsomhedsanalyse anvendes der et syntetisk energiprisindeks, som kombinerer futurespriserne på olie og gas. 25 pct.- og 75 pct.-fraktilerne henviser til de neutrale tætheder udledt ved optioner for olie- og gaspriserne 9. februar 2024. De faste olie- og gaspriser fastsættes til de respektive værdier pr. samme dato. De makroøkonomiske virkninger opføres som gennemsnit ud fra en række af de makroøkonomiske modeller, som ECB's og Eurosystemets stab anvender.

En lignende følsomhedsanalyse udføres med alternative udviklingsmønstre for de internationale fødevarepriser, som er svagt opadrettede. I denne analyse antages det, at de internationale råvarepriser på fødevarer for hvede og majs fra 2. kvartal 2024 følger 10 pct.- og 90 pct.-fraktilerne af priserne udledt ved optioner på skæringsdatoen for stabens fremskrivninger. Fordelingerne er en smule opadrettede, hvilket sandsynligvis afspejler en kombination af vejr- og klimarelaterede risici. Disse opadrettede risici omfatter det aktuelle El Niño-fænomen, som forventes at aftage i 2. kvartal 2024, men som kan føre til forsinkede opadrettede effekter på fødevarepriserne i de næste par år, og som sandsynligvis vil blive efterfulgt af en La Niña-periode, der normalt skaber tørke i Sydamerika. De opadrettede risici omfatter også den fortsatte risiko for forstyrrelser i den globale kornforsyning som følge af krigen i Ukraine. Effekterne af disse alternative udviklingsmønstre på væksten i realt BNP i euroområdet og inflationsfremskrivningerne vurderes ved hjælp af elasticiteter fra Eurosystemets makroøkonomiske modeller, som er anvendt i fremskrivningerne. Effekten på væksten i realt BNP i euroområdet af disse alternative udviklingsmønstre for fødevarepriserne ville være ubetydelig, mens effekten på HICP-inflationen fremgår af tabel B.

Tabel B

Effekten af alternative udviklingsmønstre i fødevarepriserne

(Afvigelser fra vækstraterne i basisscenariet, procentpoint)

Udvikling 1: 10 pct.-fraktil

Udvikling 2: 90 pct.-fraktil

2024

2025

2026

2024

2025

2026

International hvedepris

-10,4

-8,4

-0,4

16,1

10,5

1,1

International majspris

-11,0

-12,4

-2,7

16,9

14,2

7,3

HICP-inflation

-0,1

-0,1

-0,1

0,1

0,2

0,1

Anm.: I denne følsomhedsanalyse henviser 10 pct.- og 90 pct.-fraktilerne til de neutrale tætheder udledt ved optioner for hvede- og majspriserne 9. februar 2024. Tendenserne fra tæthederne udledt ved optioner ændres til en effekt på producentpriserne i euroområdet. De makroøkonomiske virkninger beregnes ved hjælp af elasticiteter fra Eurosystemets makroøkonomiske modeller, som er anvendt i fremskrivningerne.

Boks 5
Sammenligning med prognoser udarbejdet af andre institutioner og den private sektor

ECB's stabs fremskrivninger fra marts 2024 ligger stort set inden for intervallet i andre prognoser. For 2024 ligger ECB's stabs fremskrivning af væksten i den midterste del af intervallet, hvilket er på linje med gennemsnittet for alle andre prognosemagere og med de seneste prognoser fra OECD og Survey of Professional Forecasters (SPF), mens den ligger en smule over Consensus Economics' prognose og under Europa-Kommissionens seneste prognose. Den ligger i den øverste del af intervallet for 2025 og lidt over de øvrige tilgængelige prognoser for 2026. Hvad angår HICP-inflationen ligger ECB's stabs fremskrivning for 2024 i bunden af intervallet, hvilket er i overensstemmelse med Consensus Economics' prognose, men markant under Europa-Kommissionens prognose, hvor det antages, at mere vedvarende forstyrrelser i Det Røde Hav vil få en kraftigere opadrettet effekt på inflationen. For 2025 ligger ECB's stabs fremskrivning nederst i et ret snævert interval, hvilket er i overensstemmelse med SPF's prognose og Consensus Economics' prognose. For 2026 ligger ECB's stabs inflationsfremskrivninger en anelse under de øvrige foreliggende prognoser for dette år.

Tabel

Sammenligning af de seneste prognoser for væksten i realt BNP og HICP-inflationen i euroområdet

(Ændringer i pct. år til år)

Offentliggjort

Vækst i realt BNP

HICP-inflation

2024

2025

2026

2024

2025

2026

ECB's stabs fremskrivninger

Marts 2024

0,6

1,5

1,6

2,3

2,0

1,9

Europa-Kommissionen

Februar 2024

0,8

1,5

-

2,7

2,2

-

Consensus Economics

Februar 2024

0,5

1,3

1,5

2,3

2,0

2,0

OECD

Februar 2024

0,6

1,3

-

2,6

2,2

-

IMF

Januar 2024

0,9

1,7

-

2,8

2,1

-

Survey of Professional Forecasters

Januar 2024

0,6

1,3

1,4

2,4

2,0

2,0

Kilder: Europa-Kommissionens vinterprognose 2024 (foreløbig), 15. februar 2024, Consensus Economics Forecasts, 15. februar 2024 (data for 2026 er hentet fra undersøgelsen i januar 2024), OECD Interim Economic Outlook, 5. februar 2024, IMF World Economic Outlook Update, 30. januar 2024, ECB Survey of Professional Forecasters, 26. januar 2024.
Anm.: Disse prognoser kan ikke sammenlignes direkte, hverken indbyrdes eller med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger, idet de er afsluttet på forskellige tidspunkter. Disse prognoser anvender desuden forskellige metoder til at udlede antagelser om budgetvariabler samt finansielle og eksterne variabler, herunder priser på olie, gas og andre råvarer. De makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af ECB's stab opgiver årlige vækstrater for realt BNP, der er korrigeret for antal arbejdsdage pr. år, hvilket ikke gælder de årlige vækstrater, som opgives af Europa-Kommissionen og IMF. I andre prognoser bliver det ikke præciseret, om de opgivne data er korrigeret for antal arbejdsdage.

© Den Europæiske Centralbank 2024

Postadresse 60640 Frankfurt am Main, Tyskland
Telefon +49 69 1344 0
Websted www.ecb.europa.eu

Alle rettigheder forbeholdt. Kopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives.

For så vidt angår specifik terminologi henvises til ECB glossary (findes kun på engelsk).

HTML ISBN 978-92-899-6539-2, ISSN 2529-4423, doi:10.2866/361979, QB-CE-24-001-DA-Q


  1. Skæringsdatoen for de tekniske antagelser om fx oliepriser og valutakurser var 9. februar 2024. Fremskrivningerne for den globale økonomi blev afsluttet 12. februar, og de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet blev afsluttet 21. februar 2024. De aktuelle makroøkonomiske fremskrivninger dækker perioden 2024-26. Ved fortolkningen af dem bør der tages højde for, at en så langvarig fremskrivningsperiode er forbundet med meget stor usikkerhed. Se artiklen "The performance of the Eurosystem/ECB staff macroeconomic projections since the financial crisis", Economic Bulletin, 8. udgave, ECB, 2019. Se http://www.ecb.europa.eu/pub/projections/html/index.en.html for en tilgængelig version af de data, der ligger til grund for udvalgte tabeller og figurer. En komplet database over tidligere makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af ECB's og Eurosystemets stab findes i databasen for makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted. Databasen indeholder også flere variabler end dem, der præsenteres i denne rapport, og mange på kvartalsbasis.

  2. Eurostats første fordeling af væksten i realt BNP i 4. kvartal 2023 bliver først offentliggjort efter offentliggørelsen af ECB's stabs fremskrivninger i marts 2024. Den her angivne fordeling er baseret på foreløbige oplysninger fra et antal eurolande og ECB's stabs skøn.

  3. Denne nedbringelse af lagerbeholdninger kan hænge sammen med, at virksomhederne har vurderet, at deres lagerbeholdninger er tilstrækkelige set i relation til den afdæmpede efterspørgsel og de øgede omkostninger ved at opretholde lagerbeholdninger som følge af højere renter.

  4. Se boksen "A model-based assessment of the macroeconomic impact of the ECB's monetary policy tightening since December 2021", Economic Bulletin, 3. udgave, ECB, 2023.

  5. Antagelsen om den nominelle 10-årige statsobligationsrente i euroområdet er baseret på den vægtede gennemsnitlige rente på landenes 10-årige benchmarkobligation, vægtet i forhold til årlige BNP-tal og forlænget med terminsudviklingen, som udledes af ECB's 10-årige par-rente fra rentekurven for alle obligationer i euroområdet, hvor den indledende forskel mellem de to serier er holdt konstant i fremskrivningsperioden. Spændene mellem landespecifikke statsobligationsrenter og det tilsvarende gennemsnit for euroområdet antages at være konstante i fremskrivningsperioden.

  6. De tekniske antagelser om råvarepriserne er baseret på udviklingen på futuresmarkederne på grundlag af et gennemsnit af den 2-ugers periode, der afsluttedes på skæringsdatoen 9. februar 2024.

  7. Henvisninger til økonomiske indikatorer på verdensplan og/eller globale aggregerede økonomiske indikatorer i denne boks omfatter ikke euroområdet.

  8. Siden midten af december 2023 har store containerrederier afbrudt eller indstillet deres aktiviteter i Det Røde Hav.

  9. Dette blev beskrevet i scenarieanalysen af en potentielt yderligere eskalering af konflikten i Mellemøsten, som er beskrevet i boks 3 i Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra december 2023.

  10. Denne udvikling stemmer overens med tidligere forløb, som tyder på, at handelsforstyrrelser i Det Røde Hav kun har en begrænset indvirkning på oliepriserne. På nuværende tidspunkt er priserne desuden yderlige afdæmpet som følge af den globale overskudsforsyning med olie.

  11. Se M. Ferrari Minesso, M-S. Lappe og D. Rößler, "Geopolitical risk and oil prices", Economic Bulletin, 8. udgave, Den Europæiske Centralbank, 2024.

  12. I december 2023 befandt der sig pr. dag gennemsnitligt 76 tankskibe lastet med olie og brændstof i den sydlige del af Det Røde Hav og Adenbugten, hvilket kun var tre tankskibe under gennemsnittet for de første 11 måneder af 2023.

  13. Resultaterne for de globale aggregerede indikatorer er baseret på en bayesiansk vektorautoregression (BVAR) med fire variabler: Federal Reserve Bank of New Yorks Global Supply Chain Pressure Index (GSCPI), den globale import (ekskl. euroområdet), de globale eksportpriser (ekskl. euroområdet) i national valuta og oliepriser i amerikanske dollar. Modellen estimeres kvartalsvis fra 1. kvartal 1998 til første kvartal 2023. Identifikationen af modellens fire stød (global efterspørgsel, energi, forsyningsflaskehalse og forsyning i øvrigt) er baseret på nul- og fortegnsrestriktioner. Hvad angår euroområdets eksport anvendes hver måned en BVAR fra marts 2003 til november 2023, herunder euroområdets syntetiske energiprisindeks, energiintensiv til ikke-energiintensiv industriproduktion, HICP-inflation, vareeksport og den nominelle effektive eurokurs samt GSCPI og den globale import (ekskl. euroområdet). Udenlandsk efterspørgsel, flaskehalse, energiforsyning og et stød til den nominelle effektive valutakurs identificeres ved hjælp af fortegnsrestriktioner.

  14. Dette scenarie omfatter ikke yderligere antagelser om effekten af forstyrrelser i skibstrafikken på energipriserne. Olieprisernes reaktion på forstyrrelser i skibstrafikken bestemmes i stedet af BVAR og antages at være lille.

  15. Eksempelvis tyder undersøgelser på, at de 79 landepar, der fik mere end 50 pct. længere afstand efter den permanente lukning af Suezkanalen mellem 1967 og 1975, oplevede et gennemsnitligt fald i handlen på over 20 pct. Se J. Feyrer, "Distance, trade, and income – The 1967 to 1975 closing of the Suez Canal as a natural experiment", Journal of Development Economics, Vol. 153, 2021.

  16. Den finanspolitiske linje er også korrigeret for NGEU-tilskud. Se anm. til tabel 3.

  17. Den tidlige påske i 2024 sammenlignet med sidste år anslås at lægge 0,1 procentpoint til den årlige HICP-inflation i marts og fratrække 0,1 procentpoint i april (hvilket indebærer, at den årlige inflation kan forventes at falde med 0,2 procentpoint i april i forhold til marts alene på grund af denne effekt). Virkningen bliver større for HICPX-inflationen og navnlig inflationen i servicesektoren, eftersom den tidligere påske hovedsagelig vil påvirke udviklingen i priserne på charterrejser.

  18. Effekten på inflationen kan blive noget større, hvis forstyrrelserne i Det Røde Hav eskalerer og bliver mere langvarige. Yderligere oplysninger om dette scenarie findes i boks 3.

  19. Yderligere oplysninger om dekomponeringen af BNP-deflatoren og den rolle, som fortjeneste pr. enhed spiller i forbindelse med inflationsanalyser, findes i boksen af E. Hahn med titlen "How have unit profits contributed to the recent strengthening of euro area domestic price pressures?", Economic Bulletin, 4. udgave, ECB, 2023, samt O. Arce, E. Hahn og G. Koester, "How tit-for-tat inflation can make everyone poorer", ECB's blog, 30. marts 2023.

  20. De anvendte markedspriser er dem, der var gældende 9. februar 2024 (skæringsdatoen for de tekniske antagelser).

Annexes
7 March 2024