PRESSEKONFERENCE

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 26. april 2018

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi venter fortsat, at de forbliver på det nuværende niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke ud over tidshorisonten for vores nettoopkøb.

For så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, bekræfter vi, at det er hensigten at fortsætte vores nettoopkøb, på det nuværende månedlige niveau på 30 mia. euro, indtil udgangen af september 2018 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder, indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende justering af inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets inflationsmål. I en længere periode, efter at Eurosystemet ophører med nettoopkøbene af aktiver, og i hvert fald så længe det er nødvendigt, vil afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for opkøbsprogrammet fortsat blive geninvesteret, efterhånden som de forfalder. Det vil bidrage både til gunstige likviditetsforhold og til en passende pengepolitisk stilling.

Efter flere kvartaler med en højere end forventet vækst peger nye data, der er offentliggjort siden vores møde i begyndelsen af marts, i retning af en mere moderat vækst, men de er dog fortsat i overensstemmelse med en solid og bredt funderet vækst i euroområdets økonomi. Den underliggende styrke i euroområdets økonomi understøtter fortsat vores tiltro til, at inflationen vil nærme sig vores mål for inflationen på under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Samtidig er mål for den underliggende inflation fortsat afdæmpede og viser endnu ingen overbevisende tegn på en vedvarende opadrettet tendens. På denne baggrund vil Styrelsesrådet fortsætte med at overvåge udviklingen i valutakursen og andre finansielle forhold med hensyn til deres mulige konsekvenser for inflationsudsigterne. Samlet set er en høj grad af pengepolitisk stimulus stadig nødvendig, for at et underliggende inflationspres fortsat kan opbygges og understøtte den samlede inflation på mellemlangt sigt. Denne fortsatte pengepolitiske støtte tilvejebringes af nettoopkøbene, de betydelige beholdninger af erhvervede aktiver og de aktuelle og kommende geninvesteringer samt af vores forward guidance om renterne.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP steg med 0,7 pct. kvartal til kvartal i 4. kvartal 2017 efter en tilsvarende vækst i det foregående kvartal. Dette resulterede i en gennemsnitlig årlig vækst på 2,4 pct. i 2017 – den højeste siden 2007. De seneste økonomiske indikatorer tyder på en mere moderat vækst siden årets begyndelse, som delvis kan afspejle en tilbagegang i forhold til den kraftige vækst, der blev observeret ved udgangen af 2017, men midlertidige faktorer kan også gøre sig gældende. Generelt forventes væksten dog at forblive solid og bredt funderet. Vores pengepolitiske foranstaltninger, der har fremmet nedgearingen, bør fortsat understøtte den indenlandske efterspørgsel. Det private forbrug understøttes af den aktuelle fremgang i beskæftigelsen, som også delvis afspejler tidligere arbejdsmarkedsreformer, samt af husholdningernes voksende formue. Erhvervsinvesteringerne styrkes fortsat på baggrund af de meget gunstige finansieringsforhold, stigende rentabilitet i virksomhederne og en solid efterspørgsel. Boliginvesteringerne vokser stadig. Desuden stimulerer den bredt funderede globale vækst euroområdets eksport.

Risiciene i tilknytning til vækstudsigterne for euroområdet er fortsat stort set afbalancerede. Risici i tilknytning til globale faktorer, herunder truslen om øget protektionisme, er dog blevet mere fremtrædende.

Den årlige HICP-inflation i euroområdet steg fra 1,1 pct. i februar 2018 til 1,3 pct. i marts 2018. Dette afspejlede hovedsagelig en højere inflation i priserne på fødevarer. På grundlag af de nuværende futurespriser på olie vil den overordnede årlige inflation sandsynligvis ligge på omkring 1,5 pct. resten af året. Mål for den underliggende inflation forbliver generelt set på et afdæmpet niveau. De forventes dog at stige gradvis på mellemlangt sigt, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den fortsatte økonomiske vækst, absorberingen af ledig kapacitet i økonomien i forbindelse hermed og en stigende lønvækst.

For så vidt angår den monetære analyse, er væksten i det brede pengemængdemål (M3) fortsat robust. Den årlige vækstrate var således 4,2 pct. i februar 2018, hvilket var en anelse under det snævre interval, der er observeret siden midten af 2015. M3-væksten afspejler fortsat effekten af ECB's pengepolitiske foranstaltninger og de lave alternativomkostninger ved at holde de mest likvide indskud. Det største bidrag til væksten i den brede pengemængde kom derfor fortsat fra det snævre pengemængdemål (M1), som fortsatte den solide årlige vækst.

Det opsving i væksten i udlån til den private sektor, som er observeret siden begyndelsen af 2014, fortsætter. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber var på 3,1 pct. i februar 2018 efter at have været 3,4 pct. i januar 2018 og 3,1 pct. i december 2017, mens den årlige vækst i udlån til husholdningerne var uændret på 2,9 pct. Undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i 1. kvartal 2018 tyder på, at udlånsvæksten fortsat understøttes af en stigende efterspørgsel inden for alle kategorier af udlån og en yderligere lempelse af de overordnede udlånsvilkår for lån til virksomheder og lån til boligkøb.

Gennemslaget af de pengepolitiske foranstaltninger, som er gennemført siden juni 2014, understøtter fortsat i betydelig grad lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger, adgangen til finansiering, især for små og mellemstore virksomheder, og kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at en meget lempelig pengepolitik fortsat er nødvendig for at sikre en varig tilbagevenden til en inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et målrettet bidrag til at styrke vækstpotentialet på langt sigt og reducere sårbarheder. Gennemførelsen af strukturelle reformer i lande i euroområdet skal intensiveres betydeligt for at øge modstandskraften, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge produktiviteten og vækstpotentialet i euroområdet. På baggrund af den generelt begrænsede gennemførelse af de landespecifikke henstillinger for 2017 er det nødvendigt med en større reformindsats i en række eurolande. Hvad angår finanspolitikken, er den aktuelle bredt funderede vækst et argument for at genopbygge finanspolitiske stødpuder. Det er især vigtigt i lande, hvor den offentlige gæld stadig er høj. Alle lande kunne med fordel øge deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser. En fuldstændig, gennemsigtig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer – over tid og på tværs af lande – er stadig afgørende for at øge modstandskraften i euroområdets økonomi. En forbedring af Den Økonomiske og Monetære Unions funktion prioriteres fortsat. Styrelsesrådet opfordrer til, at der træffes konkrete og målrettede foranstaltninger til at fuldføre bankunionen og kapitalmarkedsunionen.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.