ECB tager yderligere skridt til at indarbejde klimahensyn i sine pengepolitiske operationer

4. juli 2022

• ECB vil tage højde for klimaændringer i sine opkøb af virksomhedsobligationer, rammer for sikkerhedsstillelse, oplysningskrav og risikostyring. Dette er i overensstemmelse med ECB's klimahandlingsplan.
• Foranstaltningerne tager sigte på at reducere finansiel risiko i forbindelse med klimaændringer på Eurosystemets balance, tilskynde til gennemsigtighed og understøtte den grønne omstilling af økonomien.
• Foranstaltningerne bliver løbende taget op til fornyet overvejelse for at kontrollere, at de passer til formålet og er i overensstemmelse med Parisaftalens mål og EU's mål om klimaneutralitet.

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) har besluttet at tage yderligere skridt til at inddrage klimahensyn i Eurosystemets pengepolitiske ramme. Det besluttede at justere beholdningerne af virksomhedsobligationer i Eurosystemets pengepolitiske porteføljer og dets rammer for sikkerhedsstillelse, at indføre klimarelaterede oplysningskrav og at styrke sin risikostyringspraksis.

Disse foranstaltninger er udformet, således at de er i fuld overensstemmelse med Eurosystemets hovedmål om at fastholde prisstabilitet. Sigtet er at tage mere højde for klimarelateret finansiel risiko i Eurosystemets balance og – med henblik på vores sekundære mål – understøtte den grønne omstilling af økonomien i overensstemmelse med EU's mål om klimaneutralitet. Desuden giver vores foranstaltninger virksomheder og finansielle institutioner et incitament til at være mere gennemsigtige om deres CO2-emissioner og til at reducere dem.

"Med disse beslutninger omsætter vi vores tilsagn om at bekæmpe klimaændringer i handling", siger ECB's formand Christine Lagarde. "Vi tager yderligere konkrete skridt – inden for vores mandat – til at indarbejde klimahensyn i vores pengepolitiske operationer. Og som et led i vores klimadagsorden, der hele tiden udvikles, vil der blive taget flere skridt for at bringe vores aktiviteter i overensstemmelse med Parisaftalens mål."

Der er truffet følgende konkrete foranstaltninger:

• Beholdninger af virksomhedsobligationer: Det er Eurosystemets mål gradvis at dekarbonisere sine beholdninger af virksomhedsobligationer i en proces, der er i overensstemmelse med Parisaftalens mål. Med dette for øje vil Eurosystemet vægte udstedere med en bedre klimapræstation højere i disse beholdninger. Det sker med geninvesteringen af de betydelige indfrielser, som forventes i løbet af de kommende år. En bedre klimapræstation måles på grundlag af lavere drivhusgasemissioner, mere ambitiøse mål for CO2-reduktion og bedre klimarelaterede oplysninger.
  Denne ændring betyder, at andelen af aktiver på Eurosystemets balance, som er udstedt af virksomheder med en bedre klimapræstation, vil blive øget i forhold til andelen af aktiver udstedt af virksomheder med dårligere klimapræstation. Målet er at begrænse klimarelaterede finansielle risici på Eurosystemets balance. Det er desuden et incitament for udstederne til at forbedre deres offentliggørelse af oplysninger og reducere deres CO2-emissioner i fremtiden.
  ECB forventer, at foranstaltningerne vil gælde fra oktober 2022, og yderligere oplysninger følger kort ført denne dato. ECB vil begynde regelmæssigt at offentliggøre klimarelaterede oplysninger om beholdninger af virksomhedsobligationer fra 1. kvartal 2023.
  Under alle omstændigheder vil omfanget af opkøbene af virksomhedsobligationer fortsat blive fastsat udelukkende ud fra pengepolitiske hensyn og deres rolle i opnåelsen af ECB's inflationsmål.
• Rammer for sikkerhedsstillelse: Eurosystemet vil begrænse andelen af aktiver udstedt af enheder med et stort CO2-aftryk, der kan stilles som sikkerhed af individuelle modparter, når de optager lån i Eurosystemet. Formålet med grænserne i den nye ordning er at reducere klimarelaterede finansielle risici i Eurosystemets kreditoperationer. I første omgang vil Eurosystemet kun anvende disse grænser på omsættelige gældsinstrumenter, der er udstedt af virksomheder uden for den finansielle sektor (ikke-finansielle selskaber). Efterhånden som kvaliteten af de klimarelaterede data forbedres, kan andre aktivkategorier også blive omfattet af den nye ordning. Det forventes, at denne foranstaltning tages i brug inden udgangen af 2024, såfremt de nødvendige tekniske forudsætninger er til stede. For at tilskynde banker og andre modparter til at forberede sig i god tid vil Eurosystemet teste ordningen med disse grænser, inden den implementeres. Nærmere oplysninger om bl.a. tidsplanen bliver meddelt senere.
  Endvidere vil Eurosystemet fra i år tage højde for klimaændringsrisici i forbindelse med gennemgangen af haircuts, som anvendes på virksomhedsobligationer, der stilles som sikkerhed. Haircuts er reduktioner af værdien af sikkerheden, som fastsættes på grundlag af dens risiko.
  Under alle omstændigheder vil alle foranstaltninger sikre, at der stadig er rigelig sikkerhedsstillelse til rådighed, således at der fortsat kan ske en effektiv gennemførelse af pengepolitikken.
• Klimarelaterede oplysningskrav vedrørende sikkerhedsstillelse: Eurosystemet vil kun acceptere omsættelige aktiver og gældsfordringer fra virksomheder og debitorer, der overholder direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD), som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer (når direktivet er fuldt gennemført). Da gennemførelsen af CSRD er forsinket, forventes de nye godkendelseskriterier at træde i kraft fra 2026.
  Dette krav vil gælde for alle virksomheder inden for CSRD's anvendelsesområde. Det vil bidrage til at forbedre offentliggørelsen af oplysninger og skabe bedre data til finansielle institutioner, investorer og civilsamfundet.
  For at tilskynde interessenterne til at følge de nye regler på et tidligt tidspunkt vil ECB køre test et år før deres implementering.
  En betydelig andel af de aktiver, der kan stilles som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer, såsom aktiver af asset-backed-typen og særligt dækkede obligationer, er imidlertid ikke omfattet af CSRD. For at sikre, at der også foretages en korrekt vurdering af klimarelaterede finansielle risici for disse aktiver, støtter Eurosystemet en bedre og harmoniseret offentliggørelse af klimarelaterede data i denne forbindelse og er – som katalysator – i tæt kontakt med de relevante myndigheder for at gennemføre dette.
• Risikovurdering og –styring: Eurosystemet vil yderligere styrke sine værktøjer og sin kapacitet til risikovurdering for i højere grad at inkludere klimarelaterede risici. ECB's analyse har fx vist, at de nuværende oplysningsstandarder ikke er helt tilfredsstillende, selvom kreditvurderingsbureauerne allerede har opnået fremskridt.
  For at forbedre den eksterne vurdering af klimarelaterede risici vil Eurosystemet opfordre kreditvurderingsbureauerne til at være mere gennemsigtige med hensyn til, hvordan de indarbejder klimarisici i deres kreditvurderinger, og at være mere ambitiøse i deres oplysningskrav, hvad angår klimarisici. Eurosystemet er i tæt dialog med de relevante myndigheder om dette spørgsmål.
  Desuden vedtog Eurosystemet en række fælles minimumsstandarder for, hvordan nationale centralbankers interne kreditvurderingssystemer bør inddrage klimarelaterede risici i deres kreditvurderinger. Disse standarder træder i kraft inden udgangen af 2024.

Styrelsesrådet har forpligtet sig til fremover regelmæssigt at tage alle de ovennævnte foranstaltninger op til fornyet overvejelse. Det vil vurdere deres virkninger og om nødvendigt tilpasse dem: 1) for at sikre, at de fortsat opfylder deres pengepolitiske mål, 2) for at sikre – inden for Styrelsesrådets mandat – at de relevante foranstaltninger fortsat understøtter dekarboniseringen med henblik på at nå Parisaftalens mål og EU's mål om klimaneutralitet, 3) for at reagere på fremtidige forbedringer i klimadata og klimarisikomodellering eller lovgivningsændringer og 4) for at adressere yderligere miljømæssige udfordringer – inden for dets prisstabilitetsmandat.

Virksomheder og regeringer er også nødt til at gøre en indsats for at imødegå klimarisici ved at styrke offentliggørelsen af oplysninger og følge op på deres forpligtelser til at reducere CO2-emissioner.

De ovennævnte beslutninger indgår i den klimahandlingsplan, som blev annonceret i juli 2021. ECB's arbejde skrider frem som angivet i klimakøreplanen og vil muligvis skulle justeres, hvis og når tidsplanen i EU-lovgivningen ændres.

ECB inddrager også klimahensyn inden for andre arbejdsområder end pengepolitik, bl.a. banktilsyn, finansiel stabilitet, økonomisk analyse, statistiske data og virksomhedens bæredygtighed. Med denne forpligtelse sigter vi mod at gøre en reel forskel på tre måder: 1) ved at styre og modvirke den finansielle risiko forbundet med klimaændringer og vurdere dens økonomiske indvirkning, 2) ved at fremme bæredygtig finansiering for at understøtte en velordnet omstilling til en lavemissionsøkonomi og 3) ved at dele vores ekspertise for at bidrage til fremme af mere vidtrækkende ændringer i den økonomiske adfærd.

Klimadagsordenen, der gælder for hele ECB, indeholder en gennemgang af de igangværende tiltag (se bilag).

Henvendelser fra medierne kan rettes til Daniel Weber, tlf.: +49 172 8344 539.