Den Europæiske Centralbanks årsregnskab for 2012

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) har i dag godkendt ECB's reviderede årsregnskab for regnskabsåret 2012.

ECB's regnskab viser et overskud på 2.164 mio. euro i 2012. Til sammenligning var overskuddet i 2011 på 1.894 mio. euro. Styrelsesrådet besluttede at overføre 1.166 mio. euro til risikohensættelsen pr. 31. december 2012, hvilket betød, at den aktuelt tilladte øvre grænse på 7.529 mio. euro blev nået. Formålet med risikohensættelsen er at dække valutakurs-, rente-, kredit- og guldkursrisici, som løbende overvåges. Størrelsen og nødvendigheden af denne hensættelse tages hvert år op til fornyet vurdering.

ECB's nettoresultat for 2012 blev som følge af overførslen til risikohensættelsen på 998 mio. euro (mod 728 mio. euro i 2011). Efter en beslutning truffet af Styrelsesrådet blev der den 31. januar 2013 foretaget en foreløbig overskudsfordeling på 575 mio. euro til de nationale centralbanker i euroområdet. På mødet i dag besluttede Styrelsesrådet at fordele det resterende beløb på 423 mio. euro til de nationale centralbanker i euroområdet den 25. februar 2013.

ECB's ordinære indtægter stammer primært fra afkastet på valutareserveporteføljen og egenporteføljen, renteindtægterne fra ECB's andel på 8 pct. af det samlede seddelomløb og fra nettorenteindtægterne fra værdipapirer, som er opkøbt af pengepolitiske grunde i forbindelse med Securities Markets Programme (SMP) og de to programmer til opkøb af covered bonds.

I 2012 var nettorenteindtægten på 2.289 mio. euro (mod 1.999 mio. euro i 2011). Den omfattede renteindtægter på 633 mio. euro fra ECB's andel af det samlede seddelomløb (mod 856 mio. euro i 2011) og nettorenteindtægter på 1.108 mio. euro (mod 1.003 mio. euro i 2011) fra værdipapirer opkøbt i henhold til SMP, hvoraf 555 mio. euro (mod 654 mio. euro i 2011) stammede fra ECB's SMP-beholdninger i græske statsobligationer. Den omfattede også nettorenteindtægter på 209 mio. euro (mod 166 mio. euro i 2011) fra værdipapirer opkøbt i henhold til de to programmer til opkøb af covered bonds. ECB udbetalte de nationale centralbanker 307 mio. euro i rente på deres tilgodehavender vedrørende de valutareserveaktiver, som de har overført til ECB (mod 434 mio. euro i 2011), mens renteindtægten på valutareserveaktiver udgjorde 229 mio. euro (mod 290 mio. euro i 2011).

Realiserede gevinster på finansielle operationer udgjorde 319 mio. euro (mod 472 mio. euro i 2011). I modsætning til 2011, hvor der blev solgt japanske yen som følge af ECB's deltagelse i den samordnede internationale intervention i valutamarkederne, var de realiserede valutakursgevinster ubetydelige i 2012.

Nedskrivningerne beløb sig til 4 mio. euro i 2012 (mod 157 mio. euro i 2011). Faldet i nedskrivningerne i 2012 skyldtes hovedsagelig den samlede stigning i kursværdien på de værdipapirer, som indgår i ECB's egenportefølje.

ECB's administrationsomkostninger består af personaleomkostninger og alle andre administrative udgifter. Personaleomkostningerne steg svagt til 219 mio. euro i 2012 (mod 216 mio. euro i 2011). Øvrige administrative udgifter, herunder husleje, honorarer og andre varer og tjenester udgjorde 242 mio. euro i 2012 (mod 226 mio. euro i 2011) og omfattede afskrivninger på anlægsaktiver på 13 mio. euro. Størstedelen af omkostningerne i forbindelse med opførelsen af ECB's nye hovedsæde er ikke indregnet i denne post, men kapitaliseret under "Anlægsaktiver under opførelse", der er en del af "Materielle og immaterielle anlægsaktiver". "Anlægsaktiver under opførelse" steg med 191 mio. euro til 530 mio. euro i 2012.

Årsregnskabet vil sammen med ledelsens beretning for regnskabsåret 2012 indgå i ECB's årsberetning, som offentliggøres den 24. april 2013.

Information til pressen

1. ECB's regnskabspraksis: I henhold til artikel 26.4 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten) har Styrelsesrådet udarbejdet en fælles regnskabspraksis for Eurosystemet, herunder ECB, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. ^[1] Selv om den fælles regnskabspraksis generelt er baseret på internationalt anerkendt regnskabspraksis, blev der ved udarbejdelsen taget særligt hensyn til de unikke forhold, der gælder for centralbankerne i Eurosystemet. De omfatter værdireguleringer af omsættelige værdipapirer (ekskl. dem, der klassificeres som holdt-til-udløb), guld og alle andre balanceførte og ikke-balanceførte aktiver og passiver i fremmed valuta. Omsættelige værdipapirer klassificeret som holdt-til-udløb værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket kurstab. Der lægges særlig vægt på princippet om forsigtighed, da de fleste centralbanker i Eurosystemet er meget følsomme over for valutakursudviklingen. Forsigtighedsprincippet vedrører især forskelle i behandlingen af urealiserede gevinster og urealiserede tab i forbindelse med resultatføringen, og forbuddet mod at modregne et urealiseret tab på et aktiv i en urealiseret gevinst på et andet. Urealiserede gevinster overføres direkte til revalueringskonti. Urealiserede tab, der overstiger det relaterede indestående på revalueringskontiene, behandles som omkostninger ultimo året. Tab ved værdiforringelse medtages i resultatopgørelsen i deres helhed. Alle nationale centralbanker i euroområdet har pligt til at følge denne praksis, når de som en del af Eurosystemet indberetter operationer, som indgår i Eurosystemets ugentlige konsoliderede balance. De anvender desuden frivilligt stort set samme praksis som ECB, når de udarbejder deres årsregnskab.
2. Forrentning af valutareserveaktiver overført til ECB: Når de nationale centralbanker kommer med i Eurosystemet, erhverver de, når de overfører valutareserveaktiver til ECB, et forrentet tilgodehavende hos ECB svarende til værdien af det overførte beløb. Styrelsesrådet har besluttet, at disse tilgodehavender denomineres i euro, og at deres forrentning udregnes dagligt på grundlag af den senest foreliggende marginale rente ved Eurosystemets auktioner i primære markedsoperationer, korrigeret så der tages højde for nulafkastet på guldkomponenten.
3. Fordeling af ECB's indtægt fra eurosedler i omløb og ECB's nettoindtægt fra værdipapirer købt i henhold til Securities Markets Programme (SMP): Styrelsesrådet har besluttet, at disse indtægter forfalder til betaling til de nationale centralbanker i euroområdet i det regnskabsår, hvor indtægten optjenes. Medmindre Styrelsesrådet træffer en anden beslutning, fordeler ECB disse indtægter den sidste bankdag i januar det efterfølgende år. ^[2] Indtægten fordeles fuldt ud, medmindre Styrelsesrådet, på grundlag af et begrundet skøn, forventer, at ECB's nettoresultat er mindre end ECB's indtægt fra eurosedler i omløb og nettoindtægten fra værdipapirer købt i henhold til SMP, og medmindre Styrelsesrådet inden udgangen af regnskabsåret træffer beslutning om at hensætte en del af eller hele denne indtægt til dækning af valutakurs-, rente-, kredit- og guldprisrisici.
4. Fordeling af overskud/dækning af tab: I henhold til artikel 33 i ESCB-statutten kan op til 20 pct. af et års nettooverskud overføres til den almindelige reservefond inden for en grænse på 100 pct. af ECB's kapital. Det resterende nettooverskud fordeles til de nationale centralbanker i euroområdet i forhold til deres andel af den indskudte kapital. Hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes af ECB's almindelige reservefond og om nødvendigt, efter en beslutning truffet af Styrelsesrådet, af de monetære indtægter i det pågældende regnskabsår i forhold til og op til de beløb, der fordeles mellem de nationale centralbanker i euroområdet i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 32.5.