80 arkitektfirmaer udvalgt til den første etape af ECBs arkitektkonkurrence
Mere end 300 arkitektfirmaer fra 31 lande på fem kontinenter har henvendt sig til Den Europæiske Centralbank (ECB) for at deltage i den internationale arkitektkonkurrence, som ECB udskrev i november 2002 (jf. pressemeddelelse af 26. november 2002). 80 arkitektfirmaer er nu blevet udvalgt på grundlag af kriterierne i konkurrencebekendtgørelsen. Der er tale om 70 etablerede arkitektfirmaer og ti yngre, lovende arkitekter. En liste med deres navne er vedlagt pressemeddelelsen.
ECB vil nu bede konkurrencedeltagerne om at udarbejde et idéforslag til ECBs nye hovedkvarter, som skal bygges på den grund, hvor Frankfurts Grossmarkthalle (engrosmarked for frugt og grønt) ligger. Det nye hovedkvarter skal opfylde "de behov, som en moderne centralbank, der skal betjene et udvidet euroområde, har i det 21. århundrede", som ECBs formand, Willem F. Duisenberg, skriver i forordet til konkurrenceprogrammet, der sendes til konkurrencedeltagerne. "Udformningen af vores fremtidige hovedkvarter skal afspejle de værdinormer, som vi anser for at være væsentlige for vores aktiviteter. Vi skal leve op til normer om gennemsigtighed, integritet, ekspertise og effektivitet."
Idéforslagene skal afspejle områdets historie og skal passe ind i såvel det omkringliggende kvarter som Frankfurts samlede bybillede. Grossmarkthalle-bygningen, som er tegnet af Martin Elsässer og opført mellem 1926 og 1928, er fredet og skal bibeholde sin grundlæggende fremtoning. Det anslås, at den nye bebyggelse i første omgang skal rumme 2.500 arbejdspladser.
I forslagene skal der også tages højde for grundens placering mellem to store friluftsarealer, der indgår som vigtige elementer i kommunens byplanlægning. Grunden ligger tæt ved det grønne bælte ("GrünGürtel") og ned til Main-floden. Frankfurts byplanlæggere påregner at udvide de offentligt tilgængelige parkarealer langs begge sider af floden.
Sidste frist for indsendelse af idéforslag er den 7. juli 2003. I midten af september 2003 vil den internationale dommerkomité, der har ECBs næstformand, Lucas Papademos, som formand, indbyde 12 arkitektfirmaer til at deltage i anden etape (jf. pressemeddelelse af 26. november 2002), som derefter vil blive bedt om at fremlægge detaljerede forslag til projektets udformning. Det forventes, at dommerkomitéen udpeger de tre forslag til præmiering mod udgangen af februar 2004. Den nærmere planlægning vil derefter begynde, og selve byggeriet ventes påbegyndt i 2005 og afsluttet i 2008.
ECBs nye hovedkvarter Byplanlægnings- og arkitektkonkurrence "Etablerede" arkitektfirmaer
Navn | By | Land |
EEA – Erick van Egeraat | Rotterdam | Nederlandene |
3XNielsen | Århus | Danmark |
54f architekten / T. R. Hamzah & Yeang | Selangor | Malaysia |
ABB Architekten | Frankfurt am Main | Tyskland |
Albert Speer & Partner | Frankfurt am Main | Tyskland |
Allan Murray Architects | Edinburgh | Storbritannien |
Architecture-Studio | Paris | Frankrig |
ASP Schweger Assoziierte Gesamtplanung GmbH | Hamburg | Tyskland |
Auer + Weber Architekten | Stuttgart | Tyskland |
Baumschlager-Eberle / Itten+Brechbühl | Lochau | Østrig |
Behnisch, Behnisch & Partner | Stuttgart | Tyskland |
Benthem Crouwel | Amsterdam | Nederlandene |
Bolles + Wilson | Münster | Tyskland |
BRT Bothe Richter Teherani | Hamburg | Tyskland |
COOP HIMMELB(L)AU | Wien | Østrig |
David Chipperfield Architects | London | Storbritannien |
de architectengroep | Amsterdam | Nederlandene |
de Architekten Cie | Amsterdam | Nederlandene |
Dissing+Weitling arkitektfirma a/s | København | Danmark |
Dominique Perrault | Paris | Frankrig |
E. Miralles, B. Tagliabue | Barcelona | Spanien |
Estudio Lamela | Madrid | Spanien |
Foster and Partners | London | Storbritannien |
Frank O. Gehry Associates | Los Angeles | USA |
Friis & Moltke a/s og Bystrup Arkitekter | Brabrand | Danmark |
gmp – von Gerkan, Marg und Partner | Berlin | Tyskland |
Gössler / Haberland Architekten | Berlin | Tyskland |
Hascher Jehle Architektur | Berlin | Tyskland |
Heinle, Wischer und Partner | Stuttgart | Tyskland |
Helin & Co Architects | Helsingfors (Helsinki) | Finland |
Herzog + Partner | München | Tyskland |
HPP Hentrich-Petschnigg & Partner | Düsseldorf | Tyskland |
Ingenhoven Overdiek Architekten | Düsseldorf | Tyskland |
Jourdan & Müller PAS | Frankfurt am Main | Tyskland |
K+P Architekten u. Stadtplaner | München | Tyskland |
Kengo Kuma & Associates | Tokyo | Japan |
KHRAS | Virum | Danmark |
Kohn Pedersen Fox | London | Storbritannien |
KSP Engel und Zimmermann GmbH | Frankfurt am Main | Tyskland |
Llewelyn-Davies | London | Storbritannien |
Maki and Associates | Tokyo | Japan |
mecanoo architects | Delft | Nederlandene |
Meyer en Van Schooten Architecten | Amsterdam | Nederlandene |
Morphosis | Los Angeles | USA |
Murphy Jahn | Chicago | USA |
MVRDV | Rotterdam | Nederlandene |
Neumann & Steiner | Wien | Østrig |
Neutelings Riedijk Architecten | Rotterdam | Nederlandene |
OMA | Rotterdam | Nederlandene |
Ortner & Ortner Baukunst GmbH | Berlin | Tyskland |
Paul Andreu Architecte / ADP Ingénierie | Paris | Frankrig |
Petzinka Pink Architekten | Düsseldorf | Tyskland |
Prof. Boris Podrecca | Wien | Østrig |
Rafael Vinoly Architects | New York | USA |
RHWL Architects | London | Storbritannien |
Richard Rogers Partnership | London | Storbritannien |
RKW Architektur + Städtebau GmbH & Co. KG | Düsseldorf | Tyskland |
Rocco Design Ltd. | Hong Kong | Kina |
Sam Stephenson / Traynor O'Toole | Dublin | Irland |
Samyn and Partners | Bruxelles | Belgien |
schneider + schumacher | Frankfurt am Main | Tyskland |
SIAT GmbH | München | Tyskland |
Skidmore, Owings & Merrill / NHT + Partner | New York | USA |
Steidle und Partner | München | Tyskland |
Studio Valle Progettazioni | Rom | Italien |
Tp bennett | London | Storbritannien |
United Architects / UN Studio | Amsterdam | Nederlandene |
Valode et Pistre | Paris | Frankrig |
van den Valentyn | Köln | Tyskland |
Vasconi Associés Architectes | Paris | Frankrig |
"Yngre, lovende" arkitekter
Navn | By | Land |
ARGE – LOVE / LOMA | Graz/Kassel | Østrig |
Barkow Leibinger Architekten | Berlin | Tyskland |
Bucholz/McEvoy Architects | Dublin | Irland |
Delugan_Meissl | Wien | Østrig |
Grüntuch/Ernst Architekten | Berlin | Tyskland |
IaN+ | Rom | Italien |
Jakob + McFarlane | Paris | Frankrig |
NOX | Rotterdam | Nederlandene |
Pysall-Ruge Architekten | Berlin | Tyskland |
VIIVA arkkitehtuuri | Åbo (Turku) | Finland |
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt