SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
Christine Lagarde
The President of the European Central Bank
Fatih Birol
Executive Director of the International Energy Agency
Werner Hoyer
President of the European Investment Bank
  • ECB'S BLOG

Nu er det tid til at klimasikre den europæiske økonomi

24. november 2023

Af Fatih Birol, administrerende direktør for Det Internationale Energiagentur, Werner Hoyer, formand for Den Europæiske Investeringsbank, og Christine Lagarde, formand for Den Europæiske Centralbank

Dette er det første indlæg i vores serie vedrørende COP28

Europa skal sætte mere gang i den grønne omstilling for at forblive konkurrencedygtig på verdensplan. Nye teknologier og grøn energi er ikke bare bedst for miljøet, men giver også god økonomisk mening. For at lykkes skal omstillingen dog være retfærdig og inkluderende.

Klimaændringerne sker stadig hurtigere. Den tid, vi har til at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C, er ved at løbe ud. Vi kan enten spille vores rolle inden for vores mandater eller lide de alvorlige konsekvenser af ikke at gøre noget.

Mens politiske beslutningstagere, virksomhedsledere og civilsamfund forbereder sig til klimaforhandlingerne ved COP28 i Dubai næste uge, ser 2023 ud til at blive det varmeste år, der nogensinde er målt. Ekstreme naturbrande, tørke og oversvømmelser går i alvorlig grad ud over både mennesker og økonomi over hele verden. Beviserne er tydelige: Den Europæiske Centralbanks analyse viser, at jo længere vi venter med at mindske vores emissioner og gøre økonomien grønnere, desto mere kommer det til at koste. Og Den Europæiske Investeringsbanks investeringsundersøgelse for 2023 viser, at to ud af tre europæiske virksomheder allerede oplever skader og tab på grund af klimaændringer.

Samtidig sker der ændringer i den måde, hvorpå vi fyrer op under vores økonomier, og energiomstillingen går hurtigt. En kombination af politikker, innovation, CO2-prissætning samt privat og offentlig finansiering – herunder gennem den europæiske grønne pagt – sætter mere gang i investering i teknologi, som bidrager til at afbøde de negative virkninger af ubegrænset afbrænding af fossile brændstoffer og global opvarmning.

Globalt set bruges der flere penge end nogensinde før på ren energi, som det fremgår af Det Internationale Energiagenturs World Energy Outlook. Denne forskydning i retning af renere energi er ikke alene affødt af gode intentioner, den er også økonomisk fornuftig. Det er nu billigere og hurtigere at tage vedvarende energikilder i brug end at bygge ny infrastruktur til fossile brændstoffer. I en verden med øget geopolitisk usikkerhed fremmer teknologier til ren energi de enkelte landes energisikkerhed og uafhængighed.

Den grønne omstilling er ikke kun vigtig med hensyn til miljøbeskyttelse, men også med hensyn til beskyttelse af vores økonomi. Det giver ikke økonomisk mening at investere i energikilder, som bliver stadig mindre konkurrencedygtige, og gå glip af teknologiske gennembrud, der vil forme fremtidens energisammensætning. Hvis det ikke lykkes Europa at slutte sig til den verdensomspændende energirevolution, vil Europas konkurrenceevne tage varig skade.

For at undgå dette skal Europa være klarsynet, ambitiøs og beslutsom. Europa skal skabe et stabilt og gunstigt reguleringsmiljø med veldefinerede strategiske mål, hvor privat kapital styres med fast hånd i retning af grønne teknologier. Der er også behov for lige konkurrencevilkår globalt set for at få innovationen til at blomstre.

Finansieringsinstrumenter som fx EU-udstedte grønne obligationer vil bidrage til at finansiere gennembrud i rene teknologier og vil være endnu mere virkningsfulde i en helt færdiggjort kapitalmarkedsunion. Skræddersyede finansieringsløsninger eller garantier med henblik på at afbøde risici ved yderst innovative private investeringer – fx flydende vindmølleparker, grøn brint eller nye batteriteknologier – vil bidrage til udrulning af den infrastruktur, som Europa behøver til at opnå netto nul. Og på det globale niveau kan CO2-prissætning give den nødvendige gennemsigtighed til at tilskynde forbrugere og investorer til at bevæge sig i retning af bæredygtige og energieffektive produkter og aktiver.

Men europæisk enegang vil ikke være nok. Vi kan kun lykkes, hvis andre også gør noget. Initiativer som den europæiske grønne pagt bør kobles sammen med ambitiøse udviklingspolitikker, der støtter udviklingsområder uden for Europa i at indføre rene energikilder. Investeringer i banebrydende europæiske teknologier kan og vil gøre en forskel.

I arbejdet med omstilling af vores økonomi skal vi sikre, at vi får alle med. Europa skal stræbe efter en retfærdig, inkluderende og ligelig omstilling. Klimaændringer og omstillingspolitikker kan ramme de mest sårbare virksomheder og husholdninger hårdest. Vi har brug for velrettede midlertidige finanspolitiske foranstaltninger og omskolingsinitiativer med henblik på en rimelig deling af omstillingsbyrden.

Givet de økonomiske udfordringer opfattes klimapolitik alt for ofte som syndebukken. Konsekvenserne vil dog være langt værre, hvis vi ikke gør noget. Svaret ligger ikke i at udtynde vores ambition, men snarere i at frigøre innovatorernes fulde potentiale og derved gøre den europæiske økonomi mere konkurrencedygtig og robust samt at sikre en mere fair og bæredygtig fremtid for alle.

COP28 giver EU og alle verdens lande en chance for at vise, at de er engagerede i at føre an i klimakampen og bakker beslutsomheden op med konkret handling. Inden for vores mandater vil vi deltage i denne kollektive indsats.

Dette blogindlæg er også offentliggjort som kronik i flere europæiske aviser.

Tjek ECB's blog ud og abonnér på fremtidige indlæg.